LandsrettenVestre Landsret stadfæstede med skærpelser Retten i Koldings dom over to tiltalte for organiseret besiddelse af store mængder narkotika og et omdannet skydevåben med henblik på videresalg. Landsretten forhøjede straffen for begge tiltalte og fandt — i modsætning til byretten — at den ene tiltalte trods sin paranoide skizofreni var strafferetligt tilregnelig og derfor skulle idømmes fængsel frem for en behandlingsdom. Sagen rejste desuden spørgsmål om, hvorvidt anklageskriftet levede op til retsplejelovens krav til beskrivelse af besiddelsesforhold.
Tiltalte1 (født juli 1986) og Tiltalte2 (født oktober 1968) blev ved Retten i Kolding tiltalt for i forening at have besiddet store mængder narkotika og et ombygget skydevåben. Anklageskriftet omfattede ni forhold:
| Forhold | Tiltalte | Kerneindhold |
|---|---|---|
| 1 | Begge | Straffeloven § 191, stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1 — besiddelse af 1.620,8 g MDMA/ketamin ("Tusi"/pink kokain), 2.334,7 g kokain og 700,3 g ketamin blandet med kokain samt 1.540,67 g hash i et lejet pulterrum, med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer i Jylland; desuden 48,58 g kokain, 55.600 kr. og 200 euro fundet på Tiltalte2's bopæl |
| 2 | Begge | Straffeloven § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. Våbenloven § 10, stk. 1 — besiddelse under særligt skærpende omstændigheder af en omdannet gas- og signalpistol (Retay PT 23) isat magasin med 9 stk. skarp ammunition, fundet i samme pulterrum |
| 3 | Begge | Straffeloven § 191, stk. 1 — besiddelse af 86,7 g kokain, 95,5 g skunk, 164,77 g hash og 91 stk. Oxycodon-piller samt 9.850 kr. på en anden adresse i Kolding |
| 4 | Tiltalte1 |
| Lov om forbud mod visse dopingmidler § 4 — besiddelse af 43 doping-enheder (Trenbolone/Drostanolone) til eget forbrug |
| 5 | Tiltalte1 | Våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4 — besiddelse af et knojern |
| 6 | Tiltalte1 | Spirituskørsel, Færdselsloven § 117, stk. 1, nr. 3, jf. § 53, stk. 1 — kørsel med 0,50+ promille |
| 7 | Tiltalte1 | Narkokørsel efter Færdselsloven § 54, stk. 1, nr. 1 — kørsel med kokain i blodet |
| 8 | Tiltalte1 | Færdselsloven § 117 a, stk. 1 — kørsel i frakendelsestiden |
| 9 | Tiltalte1 | Besiddelse af 46 g hash til eget forbrug |
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf, ubetinget frakendelse af Tiltalte1's førerret efter Færdselsloven § 128, stk. 1 og 2, samt konfiskation af de beslaglagte narkotikamængder, våbnet, doping-enhederne, knojernet, en iPhone og de fundne kontantbeløb.
Tiltalte1 nægtede sig skyldig i forhold 1-3, men erkendte forhold 4-9. Tiltalte2 erkendte alene besiddelse af 48,58 g kokain på sin bopæl, men nægtede sig i øvrigt skyldig.
En mentalundersøgelse af 31. marts 2025 fandt Tiltalte2 sindssyg og vurderede, at han også havde været sindssyg på gerningstidspunktet. Han var omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Undersøgelsen anbefalede — hvis han fandtes skyldig — dom til behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, jf. straffelovens § 68.
Retslægerådet bekræftede ved udtalelse af 2. juli 2025, at Tiltalte2 led af paranoid skizofreni og henhørte under § 16, stk. 1, og anbefalede samme foranstaltning.
Tiltalte2 forklarede, at han tidligere havde haft en behandlingsdom fra 2015-2022, som han profiterede af. Han var ophørt med sin antipsykotiske medicin fra februar 2024 og frem til fængsling i november 2024 og havde i den periode selvmedicineret med kokain. Han var varetægtsfængslet i arrest fra 28. august til ca. 6. november 2024, hvorefter han blev overført til retspsykiatrisk afdeling. En overlæge vurderede den 8. september 2025, at der ikke længere var lægefaglige grunde til fortsat surrogatanbringelse, og at han kunne afsone i almindeligt arresthus.
Byretten fandt det bevist, at der var fundet narkotika og våben på de angivne adresser i de anførte mængder. Videooptagelser viste, at Tiltalte1 havde besøgt pulterrummet, hans dna blev fundet på effekter dér, og hans betalingskort var brugt til at betale for lejemålet. Der var desuden fundet søgehistorik på hans telefon på "pink kokain" og "tusi".
Byretten lagde til grund, at pistolen fundet i pulterrummet var omfattet af straffelovens § 192 a. Med henvisning til Højesterets dom gengivet i UfR 2020.1254 H, hvorefter besiddelsesbegrebet i § 192 a skal forstås bredt og bero på en konkret vurdering af tilknytning og råderum, fandt byretten begge tiltalte skyldige i besiddelse af våbnet — men frifandt dem for den skærpede § 192 a, stk. 4 (offentligt sted), da der var få effekter i det aflåste rum.
Både Tiltalte1 og Tiltalte2 blev fundet skyldige i forhold 1-3 (med nævnte begrænsning) og — for Tiltalte1's vedkommende — tillige i de erkendte forhold 4-9.
Straffen for Tiltalte1 blev fastsat til fængsel i 7 år. Han blev frakendt førerretten ubetinget i 10 år, og retten tog påstanden om konfiskation til følge efter straffelovens § 75, stk. 1 og 2, nr. 1.
For Tiltalte2 lagde byretten efter mentalerklæringen og Retslægerådets udtalelse til grund, at han på gerningstidspunktet var utilregnelig på grund af sindssygdom, jf. straffelovens § 16, stk. 1, og at der ikke var sikre holdepunkter for at afvise sammenhæng mellem sindssygdommen og lovovertrædelserne. Han blev derfor ikke straffet, men idømt behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen, jf. straffelovens § 68, med en længstetid på 5 år.
Begge tiltalte ankede. Tiltalte1 påstod frifindelse i forhold 1-3 og i øvrigt formildelse. Tiltalte2 påstod frifindelse i forhold 1-3 — dog med erkendelse af besiddelsen af 48,58 g kokain — subsidiært stadfæstelse. Anklagemyndigheden påstod skærpelse over for begge, herunder at Tiltalte2 skulle idømmes fængselsstraf i stedet for en behandlingsdom.
Anklagemyndigheden gjorde gældende, at den nugældende bekendtgørelse om euforiserende stoffer (bekendtgørelse nr. 405 af 26. marts 2026) tillige skulle citeres ved straffastsættelsen.
For landsretten blev der afspillet en lang række yderligere videoklip fra overvågningen af pulterrummet på Adresse1 i perioden 7.-28. august 2024, der dokumenterede de tiltaltes hyppige besøg. Det blev endvidere oplyst, at den ankedom af 14. oktober 2024, som byretten alene var blevet mundtligt orienteret om vedrørende Tiltalte1, rettelig var en ankedom af 18. august 2025, hvorved han blev idømt fængsel i 6 måneder som fællesstraf med en reststraf på 125 dage for overtrædelse af narkotikalovgivningen. Tiltalte1 var tidligere den 10. november 2021 idømt fængsel i 1 år og frakendt førerretten i 10 år (til 9. november 2031) for bl.a. straffelovens § 191 a, stk. 2.
Tiltalte1 gjorde gældende, at anklageskriftet ikke opfyldte retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4, da det ikke var beskrevet, hvordan han konkret havde besiddet narkotikaen og pistolen.
Landsretten fastslog, at bestemmelsen skal sikre, at tiltalte har reel mulighed for at vide, hvad tiltalen går ud på, og for at tilrettelægge sit forsvar. Da narkotikaen var beskrevet med konkret angivne mængder, pistolen med angivelse af mærke, og der var anført tid, sted og en tiltalte bekendt medgerningsmand, fandt landsretten efter en samlet vurdering, at Tiltalte1 havde haft tilstrækkelig mulighed for at tilrettelægge sit forsvar. Betingelserne i § 834, stk. 2, nr. 4, var derfor opfyldt, og indsigelsen blev afvist.
Landsretten lagde vægt på, at Tiltalte2 næsten dagligt — i perioden 7.-28. august 2024 — lukkede sig ind i rum nr. … med den tilknyttede kode, og at hans dna var fundet på en lang række effekter dér uden troværdig forklaring på adgangen. Tiltalte1 havde besøgt adressen flere gange, betalt lejen med sit betalingskort, og hans dna var fundet på en vakuumpose og to sportstasker i rummet. Sammenholdt med Tiltalte1's søgning på "tusi" og "pink kokain", narkotikaens karakter og emballering, tomme salgsposer, et større kontantbeløb samt vakuumudstyr, fandt landsretten det bevist, at de tiltalte i forening og efter forudgående aftale besad narkotikaen med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer — dog ikke bevist, at besiddelsen tillige skete sammen med flere ukendte medgerningsmænd. Med denne begrænsning tiltrådte landsretten skyldsspørgsmålet.
Landsretten fandt det bevist, at begge tiltalte havde tilknytning til og mulighed for at råde over pistolen, bl.a. baseret på fund af Tiltalte2's dna og på, at der i den bil, Tiltalte1 blev antruffet i, blev fundet piller af samme mærke som i den kasse, pistolen lå i. Den våbentekniske undersøgelse af 7. oktober 2024 bekræftede, at pistolen var omfattet af de anførte bestemmelser, uanset at den efter omdannelsen ikke kunne affyres på normal vis. Landsretten lagde til grund, at begge tiltalte vidste eller anså det for overvejende sandsynligt, at der var tale om et skydevåben, og at opbevaringen — isat magasin med 9 stk. skarp ammunition i et rum, der fungerede som narkotikalager — indebar en nærliggende risiko for anvendelse til fare for andre. Skyldsspørgsmålet blev tiltrådt.
Henset til narkotikaens karakter og mængde, dna-spor fra Tiltalte2 på den vakuumpose, der indeholdt den største mængde kokain, fund af salgsposer, en salgstelefon og et større kontantbeløb, samt de tiltaltes indbyrdes relation og pulterrummets funktion som fjernlager for fælles narkotikasalg, tiltrådte landsretten, at begge tiltalte var skyldige også i dette forhold.
Landsretten fastsatte straffen for Tiltalte1 som en tillægsstraf til dommen på 6 måneders fængsel af 18. august 2025, jf. straffelovens § 89, til ubetinget fængsel i 9 år og 6 måneder. Ud over byrettens hjemmelsgrundlag henviste landsretten tillige til våbenlovens § 10, stk. 1 og den nugældende bekendtgørelse om euforiserende stoffer (bekendtgørelse nr. 405 af 26. marts 2026) § 30, stk. 2.
Der blev navnlig lagt vægt på arten og mængden af narkotika i forhold 1, at pistolen i forhold 2 var besiddet under særligt skærpende omstændigheder, og på Tiltalte1's forstraffe. Landsretten tiltrådte byrettens ubetingede frakendelse af førerretten i 10 år fra endelig dom, jf. færdselslovens § 128, stk. 1 og 2.
Landsretten fastslog indledningsvis, at sindssygdom i gerningsperioden ikke automatisk medfører straffrihed efter straffelovens § 16 — det kræves tillige, at gerningsmanden på grund af sindssygdommen var utilregnelig. En sindssyg person kan efter retspraksis i nogle henseender have indsigt og evne til at handle fornuftsmæssigt, navnlig hvor der er handlet med den for forholdet typiske omtanke og beregning.
Landsretten lagde afgørende vægt på:
På denne baggrund fandt landsretten, at der ikke var holdepunkter for en sådan sammenhæng mellem Tiltalte2's sindssygdom og den begåede kriminalitet, at han kunne anses for utilregnelig på gerningstidspunktet. Han var derfor ikke straffri efter § 16, stk. 1.
Landsretten stadfæstede byrettens dom med følgende ændringer:
Tiltalte1: Straffen forhøjes til ubetinget fængsel i 9 år og 6 måneder. Frakendelsen af førerretten i 10 år fra endelig dom stadfæstes.
Tiltalte2: Straffen fastsættes til ubetinget fængsel i 9 år, jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. straffelovens § 89. Der blev lagt vægt på arten og mængden af narkotika i forhold 1 og på, at pistolen i forhold 2 var besiddet under særligt skærpende omstændigheder.
Konfiskation: Landsretten ændrede i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand omfanget af konfiskationen, så der hos de tiltalte konfiskeres 1.620,8 g MDMA blandet med ketamin, 2.383,58 g kokain, 700,3 g ketamin blandet med kokain, 1.540 g hash (alt med tilhørende emballage), 2 sportstasker, poser og net, en digitalvægt, en vakuumpakker, pølsemandsposer og vakuumposer, en iPhone 12 (Tiltalte1) samt den omdannede gas- og signalpistol med magasin og ammunition (forhold 1-2), 86,7 g kokain, 95,5 g skunk, 164,77 g hash og 91 stk. Oxycodon-piller med emballage (forhold 3), 43 doping-enheder med emballage (forhold 4) samt et knojern (forhold 5), jf. straffelovens § 75, stk. 1 og 2, nr. 1.
Sagsomkostninger: De tiltalte skal hver især betale omkostningerne til egen forsvarer for landsretten.
