LandsrettenØstre Landsret afviste den 10. april 2025 et kæremål over Retten i Glostrups omkostningsafgørelse i en straffesag, da afgørelsen fulgte hovedreglen i retsplejeloven og derfor ikke kunne påkæres særskilt. Tiltalte 1, en ung mand født i 2004, havde anfægtet pålægget om at betale sagsomkostninger og krævet frifindelse under henvisning til lang sagsbehandlingstid som formildende omstændighed.
Sagen vedrører Anklagemyndighedens tiltale mod Tiltalte 1 (født 2004). Ved Retten i Glostrups dom af 14. marts 2025 (sag S46-6157/2022) blev tiltalte dømt, og det blev bestemt, at han for sin del skulle betale sagens omkostninger. Denne omkostningsafgørelse påkærede tiltalte til Østre Landsret.
Tiltalte 1 påstod frifindelse for betaling af sagsomkostningerne, således at statskassen endeligt skulle afholde omkostningerne for hans del af sagen.
Til støtte anførte han, at den lange sagsbehandlingstid, som ikke skyldtes hans egne forhold, burde indgå som en formildende omstændighed efter Straffeloven § 82, nr. 13. Derfor burde statskassen bære omkostningerne.
Hverken anklagemyndigheden eller byretten havde bemærkninger til kæremålet.
Landsretten fastslog, at byrettens omkostningsafgørelse var truffet i overensstemmelse med hovedreglen i Retsplejeloven § 1008, stk. 1. Da omkostningsafgørelsen dermed ikke er uafhængig af sagens udfald, jf. Retsplejeloven § 1013, stk. 1, 3. pkt., kan den ikke påkæres særskilt, jf. Retsplejeloven § 968, stk. 3. Retten henviste endvidere til praksis fra U.2023.4022 Ø og TfK 2024.71 Ø.
Landsretten afsagde følgende kendelse:
Da det ved den trufne omkostningsafgørelse i overensstemmelse med retsplejelovens § 1008, stk. 1, 1. pkt., er pålagt Tiltalte 1 at betale sagens omkostninger, og da denne omkostningsafgørelse således ikke er uafhængig af sagens udfald, jf. retsplejelovens § 1013, stk. 1, 3. pkt., samt dommene refereret i U.2023.4022 Ø og TfK 2024.71 Ø, kan afgørelsen ikke påkæres, jf. retsplejelovens § 968, stk. 3, hvorfor bestemmes: Kæremålet afvises.
Dermed blev kæremålet afvist.
