LandsrettenVestre Landsret behandlede som nævningesag anken af en omfattende byretsdom om to tiltaltes besiddelse af sprængstof, geværgranater, en panserværnsraket, en fuldautomatisk riffel, håndgranater og pistoler samt narkotikahandel som led i en bandekonflikt mellem Brabrandgruppen og rivaliserende grupperinger. Landsretten stadfæstede i det væsentlige byrettens domfældelse og strafudmåling, men frifandt den ene tiltalte for frakendelse af dansk indfødsret og foretog enkelte korrektioner af besiddelsesperioder og -steder. Sagen involverede en betydelig bevisførelse om krypteret SKY ECC-kommunikation og politiets efterretningsvurderinger af bandetilknytning.
Retten i Aarhus afsagde den 12. november 2024 dom med medvirken af nævninger (sagsnr. 14-833/2024). Begge de tiltalte samt anklagemyndigheden ankede dommen til Vestre Landsret.
Anklagemyndigheden påstod domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale i forhold 13, 18, 22 og 23 for begge tiltalte, dog med visse tidsmæssige begrænsninger for forhold 13. I øvrigt påstod anklagemyndigheden skærpelse af straffen, stadfæstelse af opholdsforbud og konfiskation for begge tiltalte, samt for Tiltalte 2 frakendelse af dansk indfødsret og udvisning med indrejseforbud for bestandig (subsidiært stadfæstelse af opholdsforbud).
Tiltalte 3 påstod frifindelse i forhold 13 bortset fra besiddelse af én håndgranat, at straffelovens § 81 a, stk. 1 ikke skulle bringes i anvendelse, frifindelse for opholdsforbud og konfiskation af 264.300 kr. samt i øvrigt formildelse.
Tiltalte 2 påstod frifindelse i forhold 13 og 21 samt delvis frifindelse i forhold 14, 16, 18 og 20 – herunder at han ikke havde handlet i forening med Tiltalte 3 – ligesom han bestred anvendelse af § 81 a og påstod frifindelse for frakendelse af indfødsret, udvisning, opholdsforbud og konfiskation af et Rolex-ur.
Anklagemyndigheden berigtigede undervejs tiltalen på flere punkter, herunder at formuleringen "under særdeles skærpende omstændigheder" rettelig skulle være "under særligt skærpende omstændigheder", jf. straffelovens § 192 a.
Under ankesagen blev der fremlagt betydeligt nyt materiale, som ikke forelå for byretten:
Der var for landsretten enighed mellem parterne om, at brugernavnet "Profilnavn 7" ikke kunne sættes lig med SKY-ID'et ID-nr. 1, idet flere brugernavne havde været knyttet til profilen.
Et centralt bevisspørgsmål var identifikationen af brugeren(-erne) bag den krypterede SKY ECC-telefon med ID-nr. 1, som indeholdt omfattende korrespondance om våben og narkotika.
Tiltalte 2 forklarede, at han fra 2019 var fast bruger af telefonen sammen med sin "chef" (brugernavn Profilnavn 22) og en tredje, unavngiven person (brugernavn Profilnavn 31), og at hans eget brugernavn var "Profilnavn 7". Han erkendte at have skrevet en del af den dokumenterede korrespondance, men bestred at have skrevet størstedelen.
Landsretten lagde til grund, at brugernavnet Profilnavn 7 mere end ti gange tilføjede nye kontakter, mens de øvrige brugernavne stort set ikke gjorde dette. Sammenholdt med byrettens iagttagelser om sammenfald mellem beskedernes indhold/tidspunkter og oplysninger om Tiltalte 2's udlandsrejser, familieforhold og skudepisoden mod ham den 19. september 2020, tiltrådte landsretten:
"...at SKY-ID ID-nr. 1 kontinuerligt og i allovervejende grad blev benyttet af Tiltalte 2 i den periode, som sagen vedrører, idet det dog ikke kan udelukkes, at enkelte beskeder er skrevet af andre personer."
Tiltalte 3 erkendte for landsretten at have haft SKY-ID ID-nr. 3 og selv skrevet de dokumenterede beskeder derfra.
Efter forklaringer fra Efterretnings- og Analyseenheden i Østjyllands Politi (EAE), herunder analytikerne Vidne 13 og Vidne 12, samt de fremlagte dokumentationsrapporter, tiltrådte landsretten, at Brabrandgruppen, Trillegårdsgruppen, Rosenhøjgruppen og grupperingen Sort på Sort eksisterede som bandegrupperinger i de relevante perioder.
Landsretten tiltrådte endvidere, at Tiltalte 2 var medlem af Brabrandgruppen, og – efter bevisførelsen for landsretten – at Tiltalte 3 ligeledes var medlem af Brabrandgruppen i straffelovens § 81 a's forstand. Landsretten lagde vægt på, at den tilknytning til grupperingen Norden, som Tiltalte 3 forklarede om, ikke udelukkede, at han samtidig var tilknyttet Brabrandgruppen, idet EAE beskrev Norden som en delmængde/fraktion af Brabrandgruppen snarere end en selvstændig gruppering.
Forhold 13 var sagens tyngdepunkt og angik besiddelse af en lang række våben og eksplosivstoffer i forlængelse af drabet på en person tilknyttet Satudarah den 23. juli 2020, hvorefter SKY-korrespondancen viste forberedelser til en eventuel konflikt med Satudarah og senere Trillegårdsgruppen, Rosenhøjgruppen og Sort på Sort.
Den 14. november 2025 fandt politiet et nedgravet kloakrør i en kolonihave i Boligområde 7 med tre geværgranater, to portioner formbart sprængstof (500 gram hver) og en adskilt maskinpistol. Ammunitionsrydningsspecialist Vidne 11 og de indhentede erklæringer bekræftede, at effekterne var virksomme, men krævede en detonator for at kunne initieres.
NKC's kriminaltekniske sammenligning mellem de fundne effekter og en Instagramvideo ("Filnavn 1"), som ifølge afsenderoplysning var sendt af "BB, Brabrand" den 4. marts 2021 kl. 22.07, viste, at én geværgranat kunne identificeres som identisk med videoen, mens sammenligningen for de øvrige effekter i varierende grad talte for identitet. Sammenholdt med SKY-korrespondancen samme aften mellem de tiltalte om at "grave" og hente "den som ikke kan spores" nær Boligområde 7, samt fraværet af beskeder fra begge tiltaltes telefoner i det efterfølgende tidsrum, tiltrådte landsretten, at de tiltalte mødtes den aften for at grave effekterne op og optog videoen.
Da fundstedet var en nedgravet kolonihave uden almindelig adgang, frifandt landsretten begge tiltalte for besiddelse på offentligt tilgængeligt sted, men fastholdt, at besiddelsen skete under særligt skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2. Det blev lagt til grund, at Tiltalte 2 erhvervede effekterne på et ukendt tidspunkt mellem 24. juli og 13. september 2020 og besad dem indtil fundet den 12. januar 2023.
En panserværnsraket af jugoslavisk oprindelse (type M/80, skarp) blev fundet den 10. marts 2022 i et skovområde i Boligområde 7, ca. 385 meter fra findestedet af sprængstoffet. Sammenholdt med SKY-beskeder fra Tiltalte 2 den 13. september 2020 om en "bazuka" og den 25. februar 2021 om at "vise dem bazooka", tiltrådte landsretten, at Tiltalte 2 var skyldig i besiddelse af raketten, erhvervet på et ukendt tidspunkt mellem 24. juli og 13. september 2020.
Om besiddelsens ophør og placering delte retten sig imidlertid:
Tre nævninger og to dommere stemte for, at det ikke var bevist, at Tiltalte 2 besad raketten helt frem til fundet den 10. marts 2022, og at besiddelsen derfor ophørte den 25. februar 2021 uden at være sket på offentligt tilgængeligt sted.
De øvrige voterende fandt derimod, henset til findestedets nærhed til kolonihaven, at det var bevist, at raketten blev besiddet frem til den 10. marts 2022 på offentligt tilgængeligt sted.
Efter stemmeflertallet blev Tiltalte 2 fundet skyldig i besiddelse af panserværnsraketten på offentligt tilgængeligt sted frem til den 10. marts 2022. Tiltalte 3 blev frifundet for denne del, da det ikke fandtes bevist, at han havde en sådan tilknytning til og rådighed over raketten, at han var skyldig i besiddelse.
En skarpladt, fuldautomatisk riffel med ammunition, magasiner og kikkertsigte blev fundet på et loftrum tilknyttet Tiltalte 2's opgang på Gade 1. Kriminaltekniske sammenligninger af sålaftryk i loftrummet med sko fundet ved anholdelsen af Tiltalte 2 gav et "indicium" for sammenhæng.
Landsretten fandt Tiltalte 2 skyldig i besiddelse af riflen, erhvervet mellem 24. juli og 13. september 2020 og besiddet indtil 12. januar 2023, uanset at andre beboere i opgangen også havde adgang til loftrummet. Det fandtes betænkeligt at lægge til grund, at riflen tillige havde været besiddet i en bil (identifikation med Instagramvideoen "Filnavn 3" var usikker), hvorfor tiltalte blev frifundet for besiddelse på offentligt tilgængeligt sted i denne del. Tiltalte 3 blev frifundet for hele dette forhold.
SKY-korrespondancen fra 11. januar 2021 viste, at de tiltalte ledte efter en nedgravet håndgranat ("æblet"), som Tiltalte 3 fandt og fotograferede den 4. februar 2021. Landsretten fandt det efter beskedernes indhold – herunder omtale i ental og af rensning med WD-40 og en tandbørste – alene bevist, at der var tale om én håndgranat (byretten havde lagt to håndgranater til grund).
Tiltalte 3 blev fundet skyldig i besiddelse fra 4. februar 2021 og en ikke nærmere fastlagt periode derefter, på offentligt tilgængeligt sted. Tiltalte 2 blev fundet skyldig i besiddelse fra et ukendt tidspunkt mellem 24. juli og 13. september 2020 og frem til 4. februar 2021 samt en periode derefter.
Landsretten tiltrådte, at Tiltalte 2's erhvervelse af våbnene og eksplosivstofferne var egnet til at fremkalde konflikt mellem Brabrandgruppen og Satudarah, hvor der som led i konflikten skulle anvendes skydevåben eller eksplosivstoffer af særdeles farlig karakter. Besiddelsen havde endvidere baggrund i de tiltaltes tilknytning til Brabrandgruppen og konflikterne med Trillegårdsgruppen, Rosenhøjgruppen og Sort på Sort. Forhold 13 blev derfor henført under straffelovens § 81 a, stk. 1.
Ud over forhold 13 tog landsretten stilling til en række yderligere forhold vedrørende pistoler, ammunition og narkotika, hvor udfaldet varierede mellem de to tiltalte:
| Forhold | Genstand | Tiltalte 2 | Tiltalte 3 |
|---|---|---|---|
| 14 | Ca. 30-35 kg hash | Skyldig (fuldt omfang, trods delvis erkendelse) | – |
| 16 | Pistol fra Vidne 1 på offentligt sted | Skyldig, men frifundet for ammunition (ej fundet passende) | – |
| 18 | Ammunition på bopæl | Skyldig | Frifundet (ej bevist besiddelse) |
| 20 | Samme/tilsvarende pistol med ammunition | Skyldig | – |
| 21 | Kortvarig håndtering af pistol i bil | Skyldig – besiddelsesbegrebet i straffelovens § 192 a forstås bredt jf. Højesterets afgørelse i U.2020.1254 H, og selv kortvarig rådighed over våbnet udgjorde besiddelse | – |
| 22-23 | Fotos af skydevåben/patroner sendt til medtiltalte | Frifundet (ej bevist deltagelse) | Skyldig, omfattet af § 81 a |
For forhold 21 fandt landsretten det bevist, at Tiltalte 2 – trods kun at have holdt pistolen i hånden kortvarigt for at fotografere den – havde en sådan rådighed over våbnet, at det udgjorde besiddelse omfattet af straffelovens § 192 a, stk. 1.
Samtlige nævninger og dommere stemte for følgende straffe:
| Tiltalt | Straf | Bemærkning |
|---|---|---|
| Tiltalte 2 | Fængsel i 13 år og 6 måneder | Tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, til Vestre Landsrets dom af 13. november 2025 (2 år og 6 måneder) |
| Tiltalte 3 | Fængsel i 13 år | Byrettens straf stadfæstet |
Landsretten lagde vægt på, at straffen for forhold 13, 16, 20 og 21 skulle fastsættes efter straffelovens § 81 a, samt på forholdenes karakter, mængden af narkotika og medgerningsmandskabet.
Efter indfødsretslovens § 8 b, stk. 1 skal en person, der ved en strafbar handling har udvist en handlemåde til alvorlig skade for statens vitale interesser, som udgangspunkt frakendes sin danske indfødsret. Landsretten gennemgik forarbejderne til bestemmelsen, herunder lov nr. 1193 af 8. juni 2021 (der udvidede bestemmelsen til også at omfatte overtrædelser henført under straffelovens § 81 a) og lov nr. 453 af 20. april 2022 (der gjorde frakendelse obligatorisk).
Efter en samlet vurdering af handlingernes art, karakter og følgevirkninger fandt landsretten, at Tiltalte 2's besiddelse af riflen, sprængstoffet og geværgranaterne – der ikke var sket på offentligt tilgængeligt sted – ikke kunne anses for en handlemåde til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, som forarbejderne og statsborgerretskonventionen kræver. Tiltalte 2 blev derfor frifundet for frakendelse af dansk indfødsret, og spørgsmålet om udvisning kom herefter ikke til pådømmelse.
Med 15 stemmer mod 3 stadfæstede landsretten byrettens opholdsforbud på 9 år for begge tiltalte, jf. straffelovens § 79 a, omfattende hele Aarhus Kommune. Landsretten fandt ikke grundlag for at begrænse forbuddet til Bydel 1, da Brabrandgruppens medlemmer var dømt for personfarlig kriminalitet også i andre dele af Aarhus. Opholdsforbuddene fandtes forenelige med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions 4. tillægsprotokol artikel 2.
Betingelserne for konfiskation efter straffelovens § 76 a, stk. 1 fandtes opfyldt som følge af domfældelsen for bl.a. straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. Landsretten stadfæstede:
Byrettens dom om skyldsspørgsmålet blev stadfæstet med de anførte ændringer vedrørende besiddelsesperioder, -steder og antallet af håndgranater. Byrettens dom blev i øvrigt stadfæstet, dog således at straffen for Tiltalte 2 blev nedsat til fængsel i 13 år og 6 måneder. Statskassen betaler sagens omkostninger for landsretten.
