Erstatning for uberettiget frihedsberøvelse og tabt arbejdsfortjeneste efter delvis frifindelse: Landsretten stadfæster afslag

Lovgrundlag og sagsanlægsregler

Sagen handler primært om fortolkningen af reglerne om fakultativ erstatning for frihedsberøvelse og bevismæssene krav til økonomiske tab:

• Retsplejeloven § 1018 a, stk. 2 fastsætter, at der kan ydes erstatning, hvis frihedsberøvelsen står i misforhold til strafforfølgningens udfald.
• Straffeloven § 244, stk. 1 og Straffeloven § 56, stk. 2 danner baggrund for den idømte straf og betingelsen heraf.
• Rigsadvokatens Meddelelse om erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a fastsætter de almindelige takster, heraf 850 kr. pr. døgn og en særlig takst på 7.000 kr. for det første døgn ved helt uberettiget frihedsberøvelse.

Stridens kerne: Højere takst og fradrag for betinget straf

Striden drejede sig om, hvorvidt erstatningssøgende var berettiget til den forhøjede takst for det første døgn, samt om den betingede karakter af den idømte straf berettigede til at undlade fradrag i den samlede erstatningsperiode.

• Erstatningssøgende gjorde gældende, at betingelsen afspejlede gunstige personlige forhold snarere end straffesagens udfald, og at den erstatningspådragende del derfor ikke havde umiddelbar tilknytning til en reelt udsat straf.
• Anklagemyndigheden fastholdt, at der ikke forelå ganske særlige forhold, der berettigede til en højere takst, og at det er velkendt, at den udmålte straf — uanset betingelsen — er et udtryk for rettens vurdering af handlingens grovhed. Henvist til U.2011.63.Ø og principperne i U.2005.1657.V.

Stridens kerne: Dokumentation af tabt arbejdsfortjeneste

Erstatningssøgende havde fremlagt kontoudtog, fakturaer og et enkelt årsregnskab for at dokumentere et månedligt tab på ca. 41.933 kr. inkl. moms. Anklagemyndigheden og Rigsadvokaten havde tidligere afvist dette, idet det kun dokumenterede omsætning, ikke virksomhedens resultat, og manglede oplysninger om udgifter samt sammenligningsdata fra forudgående år.

Striden handler om bevisbyrden og hvorvidt omsætning kan sidestilles med personlig tabt arbejdsfortjeneste i en enkeltmandsvirksomhed, samt kravene til at fremskaffe fyldestgørende regnskabsoplysninger for perioder forud for indgrebet.

Landsrettens begrundelse

Østre Landsret tiltrådte byrettens konklusioner på begge stridspunkter og understregede bevismæssene krav samt misforholdsvurderingens rammer.

Vedrørende erstatningen for frihedsberøvelse fastslog landsretten:

Uanset at straffen blev gjort betinget, finder landsretten, at frihedsberøvelsen ikke står i misforhold til straffforfølgningens udfald i videre omfang end fastslået ved den indankede dom, jf. retspeljelovens § 1018 a, stk. 2, 1. led.

Retten lagde vægt på, at den betingede straf på 30 dage reelt udgjorde en domstolsfastsat sanktion, der skal fratrækkes ved vurderingen af misforholdet. Der forelå ingen ekstraordinære omstændigheder, der berettigede til afvigelse fra den almindelige takst for det første døgn.

Vedrørende kravet om tabt arbejdsfortjeneste konkluderede landsretten, at den fremlagte dokumentation udelukkende viste indgående beløb svarende til fakturabeløb. Det var umuligt at vurdere virksomhedens faktiske driftsresultat eller de personlige indtægter, idet der manglede oplysninger om driftsudgifter, momsregulering og historisk indtjeningsniveau. Landsretten fastslog:

Landsretten finder på den baggrund, at Erstatningssøgende heller ikke efter bevisførelsen for landsretten har godtjort, at han har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste som følge af frihedsberøvelsen.

Afgørelsen

Østre Landsret stadfæstede Retten på Frederiksbergs dom af 11. maj 2023. Anklagemyndigheden blev frifundet for kravene om yderligere erstatning for uberettiget frihedsberøvelse og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Erstatningssøgende blev dømt til at betale sagens omkostninger.