LandsrettenSagen vedrører en mand, der i april 2020 blev fundet i besiddelse af erhvervsudstyr og inventar på sin bopæl, som viste sig at være udbytte af bedrageriforhold begået af to selskaber i perioden november 2018 til november 2019. Sagen har gennemgået to instanser, hvor Vestre Landsret i anke instans ændrede straffen til at være fuldt ud betinget og fastsatte en fællesstraf med en tidligere dom, primært baseret på en utilstrækkelig sagsbehandlingstid og tiltaltes ændrede personlige forhold.
Tiltalte modtog og opbevarede en omfattende mængde kontormøbler, maskiner og værktøj fra Selskab1 og Selskab2. Selskaberne havde indgået kreditkøbsaftaler med flere virksomheder uden vilje eller evne til at betale. Ved ransagning af tiltaltes bopæl i april 2020 blev bl.a. følgende effekter beslaglagt:
| Effektkategori | Antal | Samlet værdi (ca.) |
|---|---|---|
| Gaffeltrucks (Linde) | 5 stk. | 139.006 kr. |
| Palleløftere (Pramac/MC25EVG) | 13 stk. | 72.097 kr. |
| Reolmoduler (Montana) | 12 stk. | 44.873 kr. |
| Kontorstole (div. mærker) | 27 stk. | 45.289 kr. |
| Industrimaskiner & øvrigt | Diverse | 82.735 kr. |
Tiltalte erkendte senere, at han vidste eller bestemt formodede, at varerne stammede fra strafbare forhold.
Sagen blev behandlet i Retten i Viborg og anket til Vestre Landsret.
| Instans | Tiltaltes påstand | Anklagemyndighedens påstand | Forurettedes påstand |
|---|---|---|---|
| Byretten | Skyldig, anmodning om mild straf | Fængselsstraf, konfiskation | Erstatning på 25.990 kr. for manglende palleløftere |
| Landsretten | Formildelse | Skærpelse | Stadfæstelse af erstatning |
Byretten idømte 8 måneders fængsel, hvoraf 2 måneder skulle afsones ubetinget, med betingelser om samfundstjeneste og tilsyn. Tiltalte anede dommen med påstand om formildelse.
Hovedstriden vedrørte, om straffen skulle være ubetinget eller betinget, samt om den skulle sammenlægges med en tidligere dom afsagt den 9. marts 2022. Anklagemyndigheden pegede på forholdets professionelle karakter og værdi som grundlag for ubetinget straf. Tiltalte påpegede den lange sagsbehandlingstid på 3,5 år og sine positive sociale ændringer (fast beskæftigelse, stabil familie, overvundet misbrug/PTSD) som formildende omstændigheder.
Erstatningssøgende krævede 25.990 kr. i erstatning for to palleløftere, som tiltalte havde modtaget, men som ikke blev fundet ved ransagningen. Tiltalte bestridte oprindeligt erstatningspligten, men kunne ikke dokumentere, om varerne var solgt eller bortkommet på anden vis.
Landsretten lagde vægt på følgende juridiske og fakuelle vurderinger:
Forholdet er begået i perioden op til 17. april 2020. Da der er foretaget rettergangsskridt inden udløbet af prøvetiden fastsat ved dommen af 9. marts 2022, skal straffen skal fastsættes som en fællesstraf med den betingede del af straffen i denne dom, jf. Straffeloven § 61, stk. 1.
Med hensyn til strafudmålingen og den betingede dom fremhævede landsretten sagsbehandlingsvarigheden som den afgørende faktor:
Hensen til, at sagen ikke er afgjort inden rimelig tid, uden at det skyldes tiltaltes forhold, findes tiltalte at skulle kompenseres herfor ved, at straffen i det hele gøres betinget med vilkår om, at han ikke må begå noget strafbart forhold i en prøvetid på 1 år fra endelig dom, jf. Straffeloven § 82, nr. 13, og Straffeloven § 56.
Byretten havde tidligere fastslået, at hæleriet hørte under Straffeloven § 290, stk. 2 på grund af den professionelle karakter og værdien. Konfiskationen blev hjemlet i Straffeloven § 75, stk. 2, nr. 1.
Vedrørende erstatningskravet konkluderede retsformanden i byretten, at tiltalte som hæler bærer ansvaret for de varer, han har rådet over, og som ikke er blevet tilbageleveret. Landsretten tiltrådte denne vurdering og stadfæstede erstatningsdommen.
Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom med følgende ændringer:
