LandsrettenVestre Landsret stadfæstede byrettens dom i en sag om en arbejdsulykke, hvor en medarbejder gled i metalkugler på gulvet og faldt, da han skrævede over et hul ved en slyngrenser. Retten fandt, at arbejdsgiveren havde tilsidesat sin pligt til at indrette arbejdsstedet sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og tilkendte medarbejderen 151.187,47 kr. i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte.
Sagen førtes mellem Appellant A/S (tidligere Sagsøgte A/S), repræsenteret ved advokat Ulrik Christrup, og Appelindstævnte (tidligere Sagsøger), repræsenteret ved Fagligt Fælles Forbund som mandatar med advokat Martin Haug.
Appelindstævnte var ansat i vedligeholdelsesafdelingen hos Appellant A/S. Den 27. februar 2019 udførte han sammen med en kollega (Vidne 1) arbejde oppe på en ældre slyngrenser. Efter endt arbejde skulle han fra en fastmonteret stige på maskinen træde ned og over på det omkringliggende gulv. Mellem slyngrenseren og gulvet var der en grav (et hul), som ikke var dækket af riste. Da Appelindstævnte skrævede over graven for at komme tilbage til gulvet, gled han i små metalkugler (stålhagl), som maskinen løbende tabte, og faldt. Han pådrog sig en skade i venstre skulder.
Slyngrenseren var 12-15 år gammel og krævede hyppig vedligeholdelse for at forblive tæt. Under normal drift slyngedes små metalkugler ud af maskinen, hvilket gjorde gulvet ekstremt glat.
Maskinen var placeret i en grav for at tilpasse arbejdshøjden. På uheldstidspunktet var der ikke etableret riste over graven mellem slyngrenseren og gulvet. De ansatte måtte derfor skræve over hullet for at komme til og fra maskinen. Efter ulykken blev der opsat riste, fremstillet af virksomhedens smedeværksted.
Der var opsat et advarselsskilt med »glat«, og de ansatte vidste, at der kunne fejes efter behov. Der forelå dog ingen skriftlig procedure for fejning omkring slyngrenseren. Fejning blev udført af ungarbejdere (»fejedrenge«) og rengøringspersonale, som skulle dække hele fabrikken — typisk to gange om ugen, men oftere hvis der lå mange kugler. Operatørerne skulle desuden rydde op efter sig selv.
Sagen blev anlagt ved Retten i Herning, der den 24. oktober 2023 gav Appelindstævnte medhold og pålagde Appellant A/S at betale erstatning. Appellant A/S ankede dommen til Vestre Landsret.
Appellant A/S påstod frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb, og gjorde gældende, at medarbejderen kendte forholdene, at der var skiltet, og at medarbejderen selv burde have fejet. Endvidere gjorde selskabet gældende, at medarbejderen havde udvist egen skyld.
Appelindstævnte påstod stadfæstelse af byrettens dom.
Arbejdsgiverens pligt til at sikre arbejdsstedet følger af arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1:
Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Erstatning for personskade reguleres af erstatningsansvarsloven § 1 og § 2, hvorefter den erstatningsansvarlige skal betale for tabt arbejdsfortjeneste, helbredelsesudgifter og godtgørelse for svie og smerte.
Landsretten fandt, at faldet skyldtes de glatte metalkugler på gulvet kombineret med, at der ikke var riste over hullet. Retten lagde til grund, at risikoen for fald var betydelig og nærliggende, og at arbejdsgiverens sikkerhedsforanstaltninger var utilstrækkelige.
Landsretten udtalte:
Efter bevisførelsen lægges det herudover til grund, at der ved normal brug af slyngrenseren blev slynget små metalkugler ud af maskinen, og at der – uanset den fejning, som blev foretaget – meget ofte lå små metalkugler på det omkringliggende gulv. Dette bevirkede, at gulvet omkring maskinen blev meget glat med deraf følgende betydelig risiko for, at virksomhedens ansatte ville falde, når de færdedes omkring maskinen. Det lægges endvidere til grund, at der på uheldstidspunktet ikke var etableret riste over hullet mellem slyngrenseren og det omkringliggende gulv, og at etablering af sådanne riste ville have gjort det muligt for de ansatte at stå bedre fast, når de som Appelindstævnte skulle tilbage til gulvet efter at have udført arbejde oppe på slyngrenseren.
Retten vurderede, at skiltning og fejeprocedurer ikke var tilstrækkelige:
Selvom der ved skiltning var gjort opmærksom på, at gulvet var glat, og de ansatte vidste, at der skulle foretages fejning efter behov, må det have stået som en nærliggende mulighed for Appellant A/S, at der ville være ansatte, som under arbejdet ikke var tilstrækkeligt opmærksomme på de små metalkugler på gulvet og behovet for fejning. Henset til, der ikke var riste over hullet mellem slyngrenseren og det omkringliggende gulv, var det også nærliggende, at der ville være ansatte, der som Appelindstævnte skrævede over hullet for at komme fra den fastmonterede stige på slyngrenseren og over til gulvet, hvilket som følge af metalkuglerne på gulvet i særlig grad indebar en risiko for fald med betydelig skade til følge.
Konklusionen var klar:
Appellant A/S' skiltning, instruktioner og procedurer for fejning omkring slyngrenseren kan ikke anses for at have været tilstrækkelige til på effektiv måde at imødegå den nævnte risiko, og selskabet har derfor ikke levet op til sin pligt til at sørge for, at arbejdsstedet var indrettet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt på uheldsdagen.
Landsretten afviste, at Appelindstævnte havde udvist egen skyld:
Appelindstævnte kan under de foreliggende omstændigheder ikke anses for at have udvist en egen skyld, der kan begrunde, at erstatningen skal bortfalde eller nedsættes.
Retten fandt det godtgjort, at skulderskaden og det efterfølgende sygeforløb frem til raskmeldingen den 22. september 2019 var en følge af faldet. Appelindstævnte var berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i hele perioden samt godtgørelse for svie og smerte. Landsretten tiltrådte byrettens beløbsfastsættelse uden at tage stilling til den konkrete opgørelse.
Landsretten stadfæstede byrettens dom. Appellant A/S blev pålagt at betale 151.187,47 kr. i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte med rente som anført i byrettens dom.
| Post | Beløb |
|---|---|
| Erstatning og godtgørelse | 151.187,47 kr. |
| Sagsomkostninger for landsretten | 30.000,00 kr. |
I sagsomkostninger for landsretten skulle Appellant A/S inden 14 dage betale 30.000 kr. til Fagligt Fælles Forbund som mandatar for Appelindstævnte.
