LandsrettenSagen handler om en række seksuelle overgreb begået af en storebror (tiltalte) mod sin yngre bror (forurettede) over en årrække. Tiltalen omfattede lem i mund, analt samleje og andre seksuelle handlinger på forskellige lokaliteter, herunder en fælles bopæl og et skovområde.
Sagen blev behandlet for lukkede døre af hensyn til forurettede jf. Retsplejeloven § 29a, stk. 1. Tiltalte nægtede skyld og påstod, at beskyldningerne var opdigtede ud fra misundelse eller utålmodighed over havearbejde. Der blev foretaget supplerende vidneafhøringer af tiltaltes ekskæreste (Vidne 2), mormor (Vidne 3) og en tidligere pædagog (Vidne 5). Tidligere videoafhøringer af forurettede og andre vidner blev afspillet, mens visse byretvidners forklaringer blev dokumenteret jf. Retsplejeloven § 923.
Retten lagde vægt på Straffelovens bestemmelser om seksualforbrydelser samt bolig- og besøgsforbud jf. Straffeloven § 236, stk. 3. Vedrørende det manglende samtykke bemærkede retten, at der ikke var rejst subsidiær tiltale efter Straffeloven § 218, hvilket begrænsede dømmelsesmulighederne jf. Retsplejeloven § 928, stk. 2. Afsigelse og afstemning skete jf. Retsplejeloven § 931, stk. 2 og 3 jf. § 216, stk. 2.
Forhold 1 & 2: Flertallet af nævninger og dommere fandt tiltalte skyldig, men nedsatte kvalifikationsgraderne fra »adskillige« til »flere tilfælde/gange«.
Forhold 3 (Voldtægt/samtykke): En klar majoritet (6 nævninger + 3 dommere) frifandt tiltalte.
»Vi finder, at uanset om det efter Forurettedes forklaring eventuelt måtte lægges til grund, at han ikke samtykkede [...] er det ikke bevist, at tiltalte i givet fald havde forsæt til at gennemføre analt samleje [...] uden dennes samtykke.« Retten understregede, at tiltalen ikke præciserede arten af det manglende samtykke, og at Retsplejeloven § 928, stk. 2 forhindrede henvisning til anden bestemmelse.
Strafudmåling & Godtgørelse: Efter afstemning fastsattes straffen til 5 år og 6 måneder. De juridiske dommere fastsatte tortgodtgørelsen til 150.000 kr. under hensyn til handlingernes karakter og omfang. Bolig- og besøgsforbudet blev stadfæstet med henvisning til, at affattelsen af Straffeloven § 236, stk. 3 kun gælder fra den 1. januar 2020 jf. lov nr. 1425 af 2019.
Byrettens dom stadfæstes med følgende ændringer:
