LandsrettenAppellant ApS (sælger) anker byrettens dom, som havde forpligtet selskabet til at anerkende, at en ejendomshandel med Appelindstævnte (køber) var annulleret vederlagsfrit. Tvisten angik, om parterne den 30. juni 2021 indgik en aftale om annullation uden økonomiske konsekvenser. Landsretten fandt det bevist, at en sådan aftale var indgået, og stadfæstede derfor byrettens dom, herunder frigivelse af deponeret arv til Appelindstævnte.
Sagen udspringer af en ejendomshandel, hvor Appellant ApS skulle sælge en ejendom til Appelindstævnte. Som led i handlen fik Appellant ApS transport i Appelindstævntes arv efter hendes mor, og arven blev deponeret på en konto i Spar Nord Bank.
Den 30. juni 2021, da Appelindstævnte skulle overtage ejendommen, meddelte hun, at hun ikke kunne gennemføre handlen. Hendes beskeder til Vidne, der repræsenterede Appellant ApS, viser, at hun var knust og havde tømt ejendommen for indbo. Hun spurgte, hvad der skulle ske med en anden ejendom (Adresse 2), hvortil Vidne svarede, at den skulle sælges, og at hun kunne bo der, indtil den var solgt. Den 9. juli 2021 spurgte hun Vidne, om transporten i arven var annulleret.
Appellant ApS fastholdt efterfølgende handlen og fremsatte påkrav den 5. og 20. august 2021 med krav i anledning af misligholdelsen.
Appelindstævnte anlagde sag mod Appellant ApS ved Retten i Næstved med påstand om, at ejendomshandlen var annulleret vederlagsfrit, og at det deponerede beløb skulle frigives til hende. Byretten afsagde dom den 7. marts 2024 (sag BS-45041/2022-NAE) og gav Appelindstævnte medhold. Appellant ApS ankede dommen til Østre Landsret.
Appellant ApS gentog for landsretten sin påstand om frifindelse og nedlagde selvstændige påstande:
Appelindstævnte påstod dommen stadfæstet.
Appellant ApS bestred, at der var indgået aftale om vederlagsfri annullation ved telefonsamtalen den 30. juni 2021, og anførte, at selskabets senere påkrav viste, at handlen var opretholdt. Appelindstævnte henviste til korrespondancen og sin forklaring som bevis for aftalen.
Vidne forklarede for landsretten, at han ikke under telefonsamtalen udtrykkeligt havde sagt, at ejendomshandlen kunne annulleres vederlagsfrit. Landsretten lagde imidlertid afgørende vægt på den samlede beskedkorrespondance fra og efter den 30. juni 2021, sammenholdt med Appelindstævntes forklaring.
Uanset dette, finder landsretten efter indholdet af den fremlagte korrespondance fra den 30. juni 2021 og senere mellem Vidne og Appelindstævnte sammenholdt med Appelindstævntes forklaring, at Appelindstævnte har løftet bevisbyrden for, at parterne den 30. juni 2021 blev enige om at annullere ejendomshandelen vederlagsfrit.
Som følge heraf var transporterklæringen ikke bindende:
Transporterklæringen, hvorved Appellant ApS som et led i ejendomshandlen fik transport i Appelindstævntes arv efter hendes afdøde mor, er herefter ikke bindende. Det deponerede beløb, der udgør Appelindstævntes arvelod, skal derfor frigives til hende.
Landsretten fandt det således bevist, at parterne var blevet enige om en vederlagsfri annullation.
Byrettens dom blev stadfæstet i sin helhed.
Appellant ApS skal betale sagsomkostninger for landsretten med 25.000 kr. inkl. moms til statskassen inden 14 dage. Beløbet forrentes efter Renteloven § 8 a.
