LandsrettenSagen vedrører afvisning af et erstatningskrav efter en frifindelsesdom for seksuel udnyttelse.
Erstatningssøgende fik afsagt frifindelsesdom i Grønlands Landsret. Herefter fremsattes der et erstatningskrav efter Retsplejelov for Grønland § 548, men dette skete først efter udløbet af den lovbestemte frist på to måneder.
I første instans afsagde Sermersooq Kredsret dom den 16. oktober 2025. Sagen er nu indbragt for Grønlands Landsret, som afviste kravet som følge af forseningsreglerne.
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om afvisning af erstatningskravet, idet de henviste til fristoverskridelsen.
Erstatningssøgende ønskede sagen hjemvist til realitetsbehandling. Som grundlag for at overskride fristen pegede man på:
Landsretten fandt, at der ikke forelå undskyldende omstændigheder for forsinkelsen. Den væsentlige hensyntagen var, at forsvareren (Advokat 1) var til stede ved frifindelsesdommen. Det var derfor en del af forsvarerens kerneopgave og pligt at rådgive klienten om muligheden for at søge erstatning samt gældende frister umiddelbart efter domsafsigelsen.
Retten fastslog, at den korte forberedelsestid (tre dage) forud for retsmødet ikke hindrede korrekt rådgivning efterfølgende. Dermed kunne hverken forsvarerens sene beskikkelse eller manglende vejledning fra andre myndigheder bruges til at undskylde fristoverskridelsen.
"Da hverken den omstændighed, at Advokat 1 blot tre dage forud for hovedforhandlingen af sagen i landsretten blev beskikket som forsvarer, eller det anførte om myndighedernes pligt til at vejlede Erstatningssøgende, kan føre til at overskridelsen af fristen kan anses for undskyldelig... tager landsretten anklagemyndighedens påstand om afvisning af erstatningskravet til følge."
Landsretten stadfæstede afvisningen af erstatningskravet. Statskassen blev pålagt betaling af sagens omkostninger.
