Landsretten omgør løsladelse: Varetægtsfængsling efter dom for dømt med 12 butikstyverier trods snarlig afsoning

Tiltalen for 12 butikstyverier i Silkeborg, Bjerringbro, Ikast, Vildbjerg, Herning, Holstebro og Viborg

Ved grundlovsforhør i Retten i Viborg den 6. juli 2026 blev den dømte (født august 1994) sigtet og efterfølgende tiltalt for 12 forhold af tyveri efter straffelovens § 276, begået fra december 2025 til juli 2026. To af forholdene (forhold 1 og 2) var rejst som medvirken "i forening og efter forudgående aftale eller efter fælles forståelse" med en anden person, hvis sag behandles særskilt.

Den samlede stjålne værdi udgjorde ca. 20.410 kr.:

Den dømte forklarede, at han altid stjæler i supermarkeder, og at han gik efter alkohol, kød og kaffe, fordi disse varer let kan sælges videre. Han forklarede desuden, at den medsigtede person kørte ham til gerningsstederne ved to af tilfældene, men ikke selv stjal eller vidste, at der ville blive begået tyveri.

Tilståelse og personlige forhold

Efter samråd med sin beskikkede forsvarer, advokat Solveig Værum Nørgaard, erkendte den dømte sig skyldig i samtlige 12 forhold og ønskede sagen behandlet som tilståelsessag uden domsmænd, jf. retsplejelovens § 831. Anklageren var enig heri og rejste tiltale i overensstemmelse med tilståelsen.

Om sine personlige forhold forklarede den dømte blandt andet:

• At han stjæler, fordi det er nemt, og fordi han har brug for penge, herunder til køb af kokain
• At han ikke modtager offentlig forsørgelse og ikke har søgt herom
• At han ikke har fast bopæl, men bor "lidt rundt omkring"
• At han er indkaldt til afsoning af en tidligere dom fra Randers på Kragskovhede Statsfængsel tre dage senere, og at han har planlagt at møde frivilligt til afsoningen
• At han lovede ikke at begå ny kriminalitet

Anklageren påstod den dømte straffet med en ubetinget dom på 50-60 dages fængsel efter tilståelsesrabat, mens forsvareren påstod rettens mildeste dom.

Byrettens dom og kendelse om afvisning af varetægtsfængsling efter dom

Retten i Viborg idømte den dømte 60 dages ubetinget fængsel for de 12 tyverier.

Efter domsafsigelsen påstod anklageren den dømte varetægtsfængslet efter dom, jf. retsplejelovens § 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 1, nr. 2, under henvisning til, at han nu var idømt 60 dages fængsel for en række tyverier med et udbytte på ca. 20.000 kr. begået inden for det seneste halve år, og at der var bestemte grunde til at antage — også henset til hans forstraffe — at han på fri fod ville fortsætte med at begå lignende kriminalitet.

Forsvareren protesterede og gjorde gældende, at der ikke var bestemte grunde til at antage fortsat kriminalitet, og at varetægtsfængsling ville være uproportional henset til, at den dømte var indkaldt til afsoning om tre dage, samt til den pådømte kriminalitets og straflængdes karakter.

Byrettens begrundelse for løsladelse

Retten i Viborg lagde vægt på, at den dømte forud for de 12 forhold dels var idømt flere bødestraffe for butikstyveri af mindre omfang, dels i februar 2026 var idømt 30 dages fængsel, herunder for besiddelse af euforiserende stoffer. Retten fandt imidlertid, at varetægtsfængsling efter dom — henset til forholdenes karakter, herunder den tidsmæssige spredning, og straffens længde — ville udgøre et uproportionalt indgreb, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3. Betingelserne for varetægtsfængsling som påstået af anklagemyndigheden fandtes derfor ikke opfyldt, og den dømte blev løsladt.

Salæret til den beskikkede forsvarer blev fastsat til 3.085 kr. med tillæg af moms, i alt 3.856,25 kr., at betale af den dømte.

Anklagemyndigheden kærede straks kendelsen om løsladelse til Vestre Landsret med påstand om varetægtsfængsling.

Vestre Landsrets kendelse: Byrettens afgørelse ændres, og den dømte varetægtsfængsles

Vestre Landsret (landsdommerne Helle Krogager Rasmussen, Bo Ruby Nilsson og Nicolai Bødker Huus, kst.) behandlede kæremålet den 7. juli 2026. Byretten havde ikke haft bemærkninger til kæremålet.

Landsretten lagde til grund, at den dømte ved byrettens dom af 6. juli 2026 var idømt fængsel i 60 dage for 12 butikstyverier til en samlet værdi af ca. 20.000 kr. begået over en periode på ca. et halvt år. Henset hertil samt til den dømtes forstraffe og oplysningerne om hans personlige forhold i øvrigt fandt landsretten, at der var bestemte grunde til at frygte, at den dømte på fri fod ville begå ny ligeartet kriminalitet.

Landsretten fandt derfor, at betingelserne for varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 1, nr. 2, var opfyldt. Landsretten fandt endvidere, at varetægtsfængsling ikke ville stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af den dømtes forhold, sagens betydning og den idømte straf, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3.

"Landsretten ændrer derfor byrettens kendelse, således at Dømte varetægtsfængsles under eventuel appel eller indtil fuldbyrdelse kan iværksættes."

Byrettens kendelse om løsladelse blev dermed ændret, og den dømte blev varetægtsfængslet under eventuel appel eller indtil fuldbyrdelse af den idømte fængselsstraf kunne iværksættes. Sagen blev herefter sluttet ved landsretten.