LandsrettenVestre Landsret tog stilling til, om Region Midtjylland i en sag om jordforurening på Rønland kunne fremlægge to tekniske rapporter (bilag 17 og 18) udarbejdet af NIRAS efter sagens anlæg, men som led i regionens lovbundne myndighedsudøvelse. Miljøstyrelsen protesterede under henvisning til retsplejelovens § 341 a. Med stemmerne 2 mod 1 tillod landsretten fremlæggelsen, idet flertallet fandt, at rapporterne var indhentet til brug for myndighedsudøvelsen og ikke specifikt til retssagen.
Sagen føres mellem Region Midtjylland (advokat Jacob Brandt) som sagsøger og Miljøstyrelsen (advokat Britta Moll Bown) som sagsøgt. Tvisten udspringer af en forureningssag vedrørende grundvandsforurening på Rønland ved Nissum Bredning. Regionen er underlagt forpligtelser efter jordforureningsloven til at undersøge og afværge forurening.
Bilag 17 er en risikovurdering dateret 2. juli 2023, udarbejdet af NIRAS på anmodning af Region Midtjylland. Rapporten vurderer forureningsforholdene ved Syd-området på FMC Rønland og risikoen for påvirkning af Nissum Bredning. Det konkluderes, at det påviste indhold under drift af afværgeforanstaltninger ikke udgør en betydelig risiko, men anbefaler monitorering.
Bilag 18 er en monitoreringsrapport dateret 3. april 2024, som opfølgning på bilag 17. Den beskriver resultaterne af vandprøver fra Nissum Bredning i juni og november 2023. Ingen af de påviste stoffer overskrider miljø- eller vandkvalitetskrav, og det anbefales, at der ikke foretages yderligere monitorering.
Sagen blev anlagt ved Retten i Viborg den 8. april 2022 og efterfølgende henvist til Vestre Landsret som 1. instans i medfør af retsplejelovens § 226.
Ved kendelse af 3. juli 2024 havde landsretten afvist fremlæggelse af et andet notat (bilag 12, udarbejdet af Rambøll), idet det var en ensidigt indhentet sagkyndig erklæring efter sagens anlæg og omfattet af § 341 a. Herefter fremlagde Region Midtjylland bilag 17 og 18, hvilket Miljøstyrelsen protesterede imod.
Miljøstyrelsen anførte navnlig:
Region Midtjylland gjorde gældende:
Bestemmelsen har følgende ordlyd:
Efter retsplejelovens § 341 a, kan erklæringer om konkrete forhold af teknisk, økonomisk eller lignende karakter, som en part inden sagsanlægget har indhentet hos sagkyndige, fremlægges som bevis, medmindre erklæringens indhold, omstændighederne ved dens tilblivelse eller andre forhold giver grundlag for at fravige udgangspunktet.
Det følger modsætningsvis, at erklæringer, der er ensidigt indhentet efter sagens anlæg, som udgangspunkt ikke kan fremlægges, hvis parterne ikke er enige om fremlæggelse.
Landsretten traf afgørelse med stemmeflertallet 2 mod 1.
Dommerne Thomas Tordal-Mortensen og John Lundum udtalte bl.a.:
Rapporterne i bilag 17 og 18 er indhentet som led i Region Midtjyllands forpligtelser efter jordforureningslovens kapitel 3, til at udføre undersøgelsesprojekter vedrørende grundvandsforurening og udarbejde forslag til projekter til afværgeforanstaltninger, herunder oprydninger, og udføre dem.
Vi finder herefter, at rapporterne er indhentet til brug for Region Midtjyllands lovpligtige myndighedsudøvelse og ikke til brug for den verserende retssag.
De lagde vægt på, at rapporterne – i modsætning til det tidligere afviste bilag 12 – ikke indeholdt vurderinger eller anbefalinger knyttet til en nedlukning af afværgetiltagene. Der var således ikke grundlag for at afskære dem efter § 341 a.
Dommer Mads Høeg Sørensen ville tage Miljøstyrelsens protest til følge og anførte:
Erklæringerne er indhentet af Region Midtjylland, der er part i sagen, og som ensidigt har udvalgt NIRAS til udførelse af rapporterne, med henvisning til, at NIRAS tidligere har udført tilsvarende rådgivning for regionen. Til brug for risikovurderingen i bilag 17 har NIRAS anvendt regionens egnet screeningsværktøj for overfladevand.
Miljøstyrelsen har bestridt, at rapporterne fremlægges, og bestridt forudsætningerne i beregningerne i rapporterne.
Rapporterne i bilag 17 og 18 er efter deres karakter sagkyndige erklæringer omfattet af retsplejelovens § 341 a. Det er ved denne vurdering uden betydning, at rapporterne er indhentet som led i Region Midtjyllands myndighedsudøvelse efter jordforureningsloven og ikke med henblik på at skulle fremlægges som bevis i retssagen, jf. herved Højesterets kendelse af 15. januar 2020 trykt i .
Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet:
THI BESTEMMES: Bilag 17 og 18 tillades fremlagt.
Landsretten fastsatte herefter frister for indgivelse af sammenfattende processkrifter.
