LandsrettenØstre Landsret behandlede et kæremål over Sø- og Handelsrettens kendelse om midlertidigt forbud og påbud mod Viwa Wood ApS' produktion og salg af panelbeslag til akustikpaneler, som angiveligt krænkede PVH Production A/S' licenserede patent DK 181795. Landsretten ophævede forbuddet for tre af de fire omtvistede panelbeslag på grund af tvivl om patentets nyhed, mens forbuddet for det oprindelige "gamle" beslag blev stadfæstet, og PVH blev samtidig pålagt at betale sagsomkostninger til Viwa Wood.
Sø- og Handelsretten meddelte den 26. august 2025 midlertidigt forbud og påbud mod, at Viwa Wood fremstillede, udbød eller anvendte fire forskellige panelbeslag til akustikpaneler — det "gamle" beslag (bilag 6), det "nye" beslag (bilag 14), en knage (bilag 17) og et ledningsklips (bilag 19) — samt påbud om fjernelse af tilhørende monteringsvejledningsvideoer, mod at PVH stillede sikkerhed på 750.000 kr. Viwa Wood blev samtidig pålagt at betale 530.366,40 kr. i sagsomkostninger til PVH.
Viwa Wood kærede kendelsen til Østre Landsret med påstand om ophævelse af samtlige forbud og påbud og frifindelse. PVH nedlagde påstand om stadfæstelse. For landsretten frafaldt Viwa Wood sin indsigelse om, at det "gamle" beslag ikke krænkede patentet, hvis dette blev anset for gyldigt, men fastholdt både gyldigheds- og krænkelsesindsigelser vedrørende det "nye" beslag, knagen og ledningsklipsen.
Under kæremålet fremlagde Viwa Wood omfattende korrespondance fra behandlingen af PVH's parallelle europæiske patentansøgning (EP 4 536 918) ved Den Europæiske Patentmyndigheds Examining Division. Heraf fremgik, at Examining Division ved flere prøvningsmeddelelser (bl.a. 25. juli 2025 og 21. oktober 2025) fandt, at et krav svarende til stridspatentets krav 1 savnede nyhed eller opfindelseshøjde i lyset af modholdene D5 (en britisk patentansøgning), D8 (en internetside om "WoodUpp Akupanel") og D9 ("Krok till Ribbvägg" fra Stonewall.se), samt at to Facebook-videoer fra Wallshop af 26. november 2021 blev fremlagt som yderligere modhold via en tredjemandsindsigelse.
Disse modhold havde ikke foreligget for Patent- og Varemærkestyrelsen, da denne udstedte det danske patent DK 181795 den 9. januar 2025 alene på grundlag af en søgning i patentregistre. Viwa Wood indgav på den baggrund den 10. september 2025 indsigelse mod stridspatentet til Patent- og Varemærkestyrelsen.
Landsretten lagde til grund, at udtrykket "the track is formed" i stridspatentets krav 1 (kravelement 1.9) skulle forstås på samme måde som det tilsvarende udtryk i den oprindelige europæiske ansøgning, der i det væsentlige svarede til det danske krav 1.
Under henvisning til Patentloven § 2 fastslog landsretten, at bestemmelsens krav om nyhed og opfindelseshøjde skal fortolkes i overensstemmelse med Den Europæiske Patentmyndigheds praksis efter Den Europæiske Patentkonventions artikel 54 og 56. Der består en formodning for, at et udstedt patent er gyldigt, og det påhviler den, der bestrider gyldigheden, at afkræfte denne formodning — jf. bl.a. de af parterne påberåbte afgørelser U.2023.4919Ø og UfR2024.605Ø, der begge henviser til EU-Domstolens dom i sag C-44/21 (Generics).
Landsretten fandt, at indholdet af de nye modhold og Examining Divisions vurdering af navnlig D8 og D9 i betydelig grad svækkede legalitetsformodningen for krav 1. Efter en samlet vurdering var der en sådan tvivl om, hvorvidt krav 1 opfyldte kravet om nyhed, at PVH ikke kunne anses for at have den ret, der søgtes beskyttet efter krav 1 og de heraf afledte krav.
Vedrørende det selvstændige krav 8 havde Viwa Wood anerkendt, at gennemtrængningsanordningen i kravelement 8.5 var ny, men gjorde gældende, at den manglede opfindelseshøjde. Landsretten fandt, at denne indsigelse ikke var underbygget af sagkyndige vurderinger, og at der derfor ikke var grundlag for at antage, at PVH ikke havde den ret, der søgtes beskyttet efter dette træk — uanset at gennemtrængningsanordningen ikke var fremhævet i Patent- og Varemærkestyrelsens tekniske vurdering af 4. oktober 2024.
Det var alene det "gamle" beslag (bilag 6), der indeholdt en gennemtrængningsanordning, jf. PVH's krænkelsesanalyser. Det var derfor kun for dette beslag, at en krænkelse af PVH's ret var sandsynliggjort efter Retsplejeloven § 413, nr. 1.
Landsretten fandt herefter, at de midlertidige forbud og påbud vedrørende det "nye" beslag (bilag 14), knagen (bilag 17) og ledningsklipsen (bilag 19), samt tilhørende monteringsvejledningsvideoer, skulle ophæves, og at Viwa Wood skulle frifindes for PVH's påstande herom. Da de øvrige betingelser i Retsplejeloven § 413 og § 414 ikke var bestridt for det "gamle" beslag, stadfæstede landsretten det ved Sø- og Handelsrettens kendelse bestemte om forbud og påbud vedrørende dette beslag mod sikkerhedsstillelse efter § 415.
Som følge af den betydelige begrænsning af forbuddet til alene at angå bilag 6, som Viwa Wood oplyste ikke længere blev markedsført, nedsatte landsretten sikkerhedsstillelsen fra 750.000 kr. til 100.000 kr.
Da Viwa Wood i det væsentlige havde vundet kæresagen, pålagde landsretten PVH at betale 380.000 kr. i sagsomkostninger for begge retter til Viwa Wood (140.000 kr. til patentagentbistand og 240.000 kr. til advokatbistand). Landsretten lagde ved omkostningsfastsættelsen vægt på artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, som fortolket af EU-Domstolen i dom af 28. juli 2016 i sag C-57/15 (United Video Properties), hvorefter en væsentlig og passende del af den vindende parts rimelige udgifter skal bæres af den tabende part. Kæreafgiften skulle betales tilbage til Viwa Wood.
