LandsrettenSagen vedrører en rumænsk statsborger, der er tiltalt for gentagen spirituskørsel under en løbende frakendelse af førerretten. Sagen er behandlet i Retten i Esbjerg og Vestre Landsret. Spørgsmålet er, om tiltaltes gentagne forseelse inden for kort tid tæller tungt nok til at retfærdiggøre en udvisning efter EU-opholdsdirektivet, eller om hans tilknytning til Danmark og manglende alkoholafhængighed gør en udvisning uforholdsmæssig.
Den 4. februar 2023 stoppede politiet tiltalte i personbil med en blodalkoholkoncentration på 0,74 promille. Tiltalte havde kun kørt ca. 200 meter, før han blev standset. Forholdet skete under en allerede påbegyndt frakendelse af førerretten for en tidligere spirituskørsel fra juni 2021 (1,89 promille). Tiltalte erkendte sig skyldig i begge forhold og forklarede, at den første forseelse i 2021 skyldtes en depression efter farens død samt coronarestriktioner, der forhindrede deltagelse i begravelsen.
Tiltalte har boet i Danmark siden juni 2020 og er fast ansat maler på fuld tid. Han bor sammen med sin ægtefælle og deres to fællesbørn (9 og 11 år), der er integreret i det danske skolesystem og taler dansk. Tiltalte taler rumænsk og engelsk, men har genoptaget danskundervisning. Han har desuden en søster og en niece bosat i Danmark.
Sagen blev i første instans behandlet i Retten i Esbjerg, der afsagde dom den 16. juli 2024. Tiltalte ankede dommen til Vestre Landsret, som afsagde endelig dom den 7. januar 2025.
I første instans nedlagde anklagemyndigheden påstand om ubetinget frakendelse af førerretten i 3 år, fængsel samt udvisning med 4 års indrejseforbud. Tiltalte påstod sig frifundet for påstanden om udvisning, mens han erkendte de faktiske forhold.
Ved landsretten nedlagde anklagemyndigheden påstand om nedsættelse af tillægsbøden til 10.500 kr. og i øvrigt stadfæstelse. Tiltalte fastholdt sin påstand om ikke at blive udvist.
| Post | Påstået (1. instans) | Tilkendt (Landsretten) |
|---|---|---|
| Betinget fængsel | 20 dage | 20 dage |
| Tillægsbøde | 11.000 kr. | 10.500 kr. |
| Førerretsfrakendelse | 3 år | 3 år |
| Udvisning/Indrejseforbud | 4 år | Advarsel om udvisning |
| Samfundstjeneste | - | 40 timer |
Sagen vurderes primært efter følgende bestemmelser:
En begrænsning i retten til fri bevægelighed og ophold kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Dette er i almindelighed ensbetydende med, at vedkommende vil være tilbøjelig til fortsat at udvise denne adfærd i fremtiden.
Værtsmedlemsstaten, før den træffer afgørelse om udsendelse, skal tage hensyn til varigheden af den pågældendes ophold på værtsmedlemsstatens område, den pågældendes alder, helbredstilstand, familiemæssige og økonomiske situation samt sociale og kulturelle integration i værtsmedlemsstaten og tilknytning til hjemlandet.
Stridspunktet cirkulerer om, hvorvidt tiltaltes gentagne overtrædelse af færdselsloven inden for 2 års rum tilsiger en sådan tilknytningsvægt til det danske samfund, at en udvisning overholder proportionalitetsprincippet. Byretten lagde vægt på, at der var tale om et andengangstilfælde i frakendelsestiden, hvilket indikerer en fortsat tilbøjelighed til denne adfærd. Landsretten tiltrådte straffemæssige forhold, men foretog en ny vurdering af opholdsdirektivets krav under hensyn til tiltaltes samlede tilknytning og manglende alkoholafhængighed.
Vestre Landsret foretog en samlet vurdering efter EU-opholdsdirektivets artikel 27 og artikel 28. Landsretten konkluderede, at tiltalte ikke har et dokumenteret alkoholproblem, hvilket blev understøttet af en udtalelse fra en alkoholbehandler. Baseret på denne oplysning fandt landsretten, at trusselbilledet ikke var tilstrækkeligt vedvarende til at retfærdiggøre udvisning.
Landsretten lagde afgørende vægt på følgende faktorer:
Efter en samlet vurdering af den nu begåede kriminalitet samt varigheden af hans ophold i Danmark og relativt stærke tilknytning til Danmark, finder landsretten ikke, at betingelserne i EU-opholdsdirektivets artikel 27, jf. artikel 28, er opfyldt. Landsretten ændrer derfor byrettens afgørelse, således at tiltalte frifindes for påstanden om udvisning og i stedet tildeles en advarsel om udvisning.
Landsretten fastslog samtidig, at den betingede straf skal kombineres med tilsyn og samfundstjeneste for at styrke den forebyggende virkning af dommen.
Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom med ændringer af udvisningspåstanden og bødestørrelsen. Tiltalte idømmes betinget fængsel i 20 dage med en prøvetid på 1 år, suppleret med 40 timers ulønnet samfundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen. Tillægsbøden fastsættes til 10.500 kr. med en forvandlingsstraf på 10 dages fængsel. Førerretten frakendes i 3 år fra den 22. juni 2024. Påstanden om udvisning og indrejseforbud afvises fuldt ud, og tiltalte tildeles i stedet en advarsel om udvisning. Statskassen bærer sagens omkostninger i landsretten. Sagsreferat: AM2025.01.07V.
