LandsrettenSagen omhandler en anke af Retten i Hillerøds dom fra august 2024, hvor en førstegangsdømt tiltalt blev idømt forvaring for grove seksualforbrydelser herunder incest. Landsretten skal vurdere, om forvaringsordningen kan anvendes uden tidligere strafhistorik, og behandler parallelt en anke om fradømmelse af arveret.
Det centrale spørgsmål er, om betingelserne for Straffeloven § 70, stk. 2 er opfyldt, når tiltalte ikke tidligere er straffet af betydning for sagen. Landsretten fastslår, at forvaring ikke udelukkes ved første retsopgørelse for grove seksualforbrydelser, såfremt forholdenes grovhed og tiltaltes personlige omstændigheder samlet indikerer en særlig høj risiko for gentagelse.
Retten henviser til forarbejderne til straffeloven og Højesterets praksis (UfR 2017.2531), hvilket understøtter, at forvaring kan idømmes første gang ved grove seksualforbrydelser, hvis genfaren er betydelig. Ved risikovurderingen lagde landsretten vægt på forbrydelsernes omfattende karakter, Retslægerådets erklæring samt tiltaltes gennemførte behandlingsforløb. Disse faktorer gjorde, at kravene i straffelovens § 70, stk. 2, nr. 2 og 3, blev fundet opfyldt. Vedrørende arverettens bortfald begrundede retten beslutningen eksplisit med kriminalitetens særlige grovhed over for de forurettede.
Østre Landsret stadfæster byrettens dom om forvaring med den ændring, at tiltalte tillige fradømmes retten til arv og andre ydelser betinget af Forurettet 1's eller 2's død. Dommens dispositioner om tortgodtgørelse stadfæstes uændret, og tiltalte pålægges at betale landsrettens omkostninger.
