Vestre Landsret stadfæster byrettens dom om, at naboerne har vundet ejendomshævd på et stykke indkørsel, og at ejeren af den tilstødende ejendom har overskredet den 2-årsfrist til at gøre indsigelse, der følger af tinglysningsloven.
Faktum og historik Tvisten angår skellets placering og ejendomsretten til en asfalteret indkørsel mellem naboejendommene Adresse 1 og Adresse 2. Ejerne af Adresse 1 (de indstævnte) har benyttet arealet til parkering, opstilling af skraldespande og vedligeholdelse siden 2002, ligesom tidligere ejere gjorde det. I 2017 købte Laurids Beckmann Holding ApS (appellanten) Adresse 2 og lod en landinspektør opmåle og afmærke skellet. I 2020 satte appellanten et hegn op på grænsen.
Procesforløb og påstande Appellanten søgte fastslåelse af det oprindelige skel efter landinspektørens måleblad fra juni 2017 og påstod, at de indstævnte ikke havde vundet hævd. De indstævnte bad om stadfælse af byrettens dom d. 14. juni 2024 (sag BS-24771/2022-ALB), som havde kendt dem berettigede til arealet ved hævd.
Lovgrundlag Sagen er afgjort primært efter reglerne for ejendomshævd og Tinglysningsloven § 26, stk. 1 om den 2-årsfrist, inden for hvilken en ny ejer skal gøre sin ret gældende for at extingvere hævd. Omkostningsfordelingen ved skelforretningen er reguleret efter Udstykningsloven § 39, stk. 1, og rentereguleringen følger Renteloven § 8a.
Stridspunkter og beviser Parterne var uenige om:
Landsrettens begrundelse Efter bevisførelsen, herunder vidneudsagn fra tidligere ejere og naboer, lagde landsretten til grund, at arealet i over 20 år har været uforstyrret benyttet af skiftende ejere af Adresse 1. Der er ikke ført bevis for, at benyttelsen skete ifølge aftale. Retten fandt endvidere intet grundlag for at antage, at de indstævnte blev bekendt med skellets faktiske placering i forbindelse med en byggesag i 2002 eller gennem tingbogen/deklarationen, hvorfor betingelserne for ejendomshævd er opfyldt.
Vedrørende fristsværelsen fastslog landsretten, at appellanten fik tinglyst adkomst d. 2. maj 2017, men først gjorde sin ejendomsret reel og synlig ved opsætning af hegn i 2020. Landinspektørens korrespondance i 2017 kvalificerer sig ikke som en ejerretsudøvelse, også fordi appellanten selv forklarede, at han først i 2020 blev opmærksom på nabos hævdansprøg. Da perioden overstiger 2 år, er den vundne hævd ikke ekstingveret efter Tinglysningsloven § 26, stk. 1.
Afgørelsen Vestre Landsret stadfæster byrettens dom i alle led. Appellanten dømmes til at betale omkostningerne til skelforretningen jf. Udstykningsloven § 39, stk. 1. I sagsomkostninger for landsretten skal Laurids Beckmann Holding ApS betale 36.088,24 kr. til de indstævnte inden 14 dage (heraf 35.000 kr. til advokatbistand inkl. moms og 1.088,24 kr. til vidner). Beløbet forrentes efter Renteloven § 8a.
Dommen stadfæstes. Appellanten bærer skelforretningens omkostninger og betaler 36.088,24 kr. i 2. instances sagsomkostninger til de indstævnte.
