LandsrettenSagen vedrørte et kæremål om ændring af byrettens afgørelse i en privat straffesag. Kærende, som er advokat og mødte selv i sagen, havde fået tilkendt 750 kr. i sagsomkostninger (retabsafgift) af Retten på Frederiksberg. Han påkærede afgørelsen til Østre Landsret med krav om yderligere godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste.
Spørgsmålet var, om en selvmødende advokat har krav på at blive erstattet for sin tabte arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i retsmøder, når der ikke foreligger konkret dokumentation for det økonomiske tab.
Retten på Frederiksberg afsagde dom den 28. oktober 2024, hvor indkærede blev dømt til at betale 750 kr. til dækning af retsafgift.
Kærende fremsatte følgende påstand:
Indkærede fremsatte følgende påstand:
Kærendes argumenter: Det er fast praksis, at selvmødende advokater tilkendes et skønsmæssigt beløb for tabt arbejdsfortjeneste. Ifølge lighedsprincippet bør der ikke skelnes mellem, om parten repræsenteres af sig selv som ansat i et enkeltmandsselskab eller af en anden advokat i et større selskab.
Indkæredes argumenter: Der er ingen hjemmel i Retsplejeloven § 316 til at godtgøre udgifter til andre end de specifikt nævnte personer. Der findes ingen klar landsretspraksis for, hvornår en selvmøder skal have godtgjort sin tid, hvilket desuden må dokumenteres. Argumentet om advokatselskaber er irrelevant, da ansatte advokater, der møder for et selskab, omfattes af reglerne om egenrepræsentation.
Landsretten tog udgangspunkt i Retsplejeloven § 316, stk. 1, som lyder:
”Som sagsomkostninger erstattes de udgifter, der har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til advokatbistand ... erstattes med et passende beløb...”
Bestemmelsen ændredes væsentligt ved lov nr. 554 af 24. juni 2005, baseret på Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004. Af forarbejderne fremgår følgende centrale principper:
Landsretten fandt på baggrund af forarbejderne til Retsplejeloven § 316, at kærende skal anses som selvmøder. Som sådan har han krav på et skønsmæssigt fastsat beløb til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved deltagelse i retsmøder, selvom der ikke foreligger dokumentation for det konkrete tab.
Ved fastsættelsen af beløbet lagde landsretten vægt på:
På dette grundlag fastsatte landsretten beløbet til 2.000 kr.
Landsretten afviste kærendes argument om forskelsbehandling mellem enkeltmandsvirksomheder og større advokatselskaber. Da kærende personligt – og ikke hans advokatselskab – var part i sagen, kunne dette argument ikke føre til et andet resultat.
Landsretten ændrede byrettens omkostningsafgørelse.
Forrentning: Ifølge Renteloven § 8 a, stk. 2 betales rente i tilfælde af appel fra udløbet af fuldbyrdelsesfristen for afgørelsen i den foregående instans, i det omfang afgørelsen stadfæstes.
Endelig disposition: Byrettens omkostningsafgørelse ændres således, at indkærede inden 14 dage skal betale i alt 2.750 kr. til kærende.
Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part. Kæreafgiften tilbagebetales.
