LandsrettenØstre Landsret stadfæstede en byretsdom på 5 års fængsel for to forhold af voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, jf. til dels § 225, samt udvisning med indrejseforbud for bestandig. Landsretten forhøjede dog den tilkendte erstatning til forurettede med yderligere 9.125 kr. til foreløbig psykologbistand.
Tiltalte (født 2003) var ved Retten i Næstved den 29. august 2024 idømt fængsel i 5 år for bl.a. to overtrædelser af straffeloven § 216, stk. 1, jf. til dels § 225, samt udvist med indrejseforbud for bestandig.
For landsretten var påstandene:
Tiltalte anerkendte erstatningspligten og beløbets størrelse.
Tiltalte forklarede om sine personlige forhold, herunder at han ikke taler somali og kun forstår meget lidt af sproget. Han lærte swahili af venner i Somalia, og skolegangen dér foregik på engelsk. Med sine forældre taler han oftest dansk.
Han oplyste, at ingen af forældrene har søskende, og at han ikke har familie i Somalia. Han skulle efter planen have færdiggjort skole i 2025, hvilket ville give adgang til en erhvervsuddannelse. Tiltalte havde været fortsat frihedsberøvet under anken.
Landsretten fandt straffen passende fastsat til fængsel i 5 år.
Ud over de af byretten anførte grunde lagde landsretten vægt på forarbejderne til straffeloven § 216, stk. 4 (lovforslag nr. L 98 af 16. december 2015), indsat ved lov nr. 635 af 8. juni 2016:
Udgangspunktet for strafudmålingen for et enkeltstående fuldbyrdet samleje i sager om voldtægt ved vold eller trussel om vold – hvis der ikke foreligger andre skærpende omstændigheder – er fængsel fra ca. 2 år og 6 måneder til op mod 3 års fængsel.
Da tiltalte var straffet med fængsel i 5 år for to overtrædelser af straffeloven § 216, stk. 1, jf. til dels § 225, var betingelserne for udvisning efter udlændingeloven § 22, nr. 1, 2 og 6 opfyldt. Efter udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 7 skulle indrejseforbuddet fastsættes for bestandig.
Tiltalte skulle herefter udvises, medmindre udvisning med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingeloven § 26, stk. 2 — her spørgsmålet om strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Landsretten tiltrådte af byrettens grunde, at udvisning med indrejseforbud for bestandig — under hensyn til kriminalitetens art og grovhed, tiltaltes personlige forhold, herunder tidligere straffe for personfarlig kriminalitet, og hans tilknytning til henholdsvis Danmark og Somalia — ikke med sikkerhed ville udgøre et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8.
De juridiske dommere tog Forurettede 1's påstand om yderligere erstatning på 9.125 kr. til følge.
Landsretten stadfæstede byrettens dom med den ændring, at tiltalte inden 14 dage skulle betale yderligere 9.125 kr. i erstatning til Forurettede 1 med rente efter erstatningsansvarsloven § 16 fra den 20. januar 2025. I øvrigt blev dommen stadfæstet.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
