LandsrettenSagen omhandler et forældrepar, der i efteråret 2021 tog deres 17-årige datter på en rejse til Dubai, Irak, Jordan og Kuwait under påskud af ferie, med det hemmelige formål at tvinge hende til at indgå et religiøst ægteskab mod sin vilje. Østre Landsret stadfæstede byrettens dom, hvor faderen blev idømt 1 år og 6 måneders fængsel for frihedsberøvelse og forsøg på ulovlig tvang, mens moderen blev dømt til ambulant psykiatrisk behandling på grund af sine psykiske lidelser.
Familien rejste fra Danmark den 12. oktober 2021 til Dubai under påskud af en ferie med planlagt hjemrejse den 29. oktober 2021. Rejsen fortsatte dog til Irak den 21. oktober og senere til Jordan den 6. november. Under rejsen blev datteren frataget sit pas og sin mobiltelefon, og hun blev holdt under konstant opsyn.
| Dato | Begivenhed | Lokation |
|---|---|---|
| 12. oktober 2021 | Afrejse fra Danmark til Dubai | Dubai |
| 21. oktober 2021 | Videre rejse til Irak | Irak |
| 22. oktober 2021 | Datteren sender nødråb via Snapchat | Irak |
| 17. november 2021 | Faderen anholdes ved hjemkomst | Danmark |
| Januar 2022 | Formodet muslimsk vielse finder sted | Kuwait |
| 18. februar 2022 | Moderen anholdes i Heathrow Lufthavn | England |
Et centralt bevis var en Snapchat-korrespondance mellem datteren og en veninde fra den 22. oktober 2021, hvor datteren blandt andet skrev:
"Skat Er sendt til Irak Er i Irak nu Hjælp plz… Vil ik blive her i Irak Vil tilbage til dk… Fordi jeg ik blev gift… Men min far har mit pas Og er ikke alene"
Politiet fandt senere datterens fuldt funktionsdygtige telefon i faderens besiddelse ved hans hjemkomst, hvilket modbeviste påstanden om, at telefonen var gået i stykker.
Sagen blev anlagt af anklagemyndigheden med tiltale efter Straffeloven § 261, stk. 2 om langvarig frihedsberøvelse og Straffeloven § 260, stk. 2 om ulovlig tvang. Begge forældre nægtede sig skyldige og gjorde gældende, at der var tale om en frivillig ferie. Retten i Odense afsagde dom den 6. september 2022, hvorefter anklagemyndigheden anede til Østre Landsret. Landsretten afholdt bevisførelse og afsagde dom den 5. december 2024, hvorved byrettens dom blev stadfæstet.
Anklagemyndigheden krævede fængselsstraf for begge forældre baseret på planlagt tvangsægteskab og langvarig frihedsberøvelse. De tiltalte fortrød ikke og gjorde gældende, at der ikke var tale om strafbare handlinger.
Centrale lovhjemler:
De centrale stridspunkter var:
Landsretten lagde til grund, at forældrene havde planlagt rejsen med henblik på tvangsægteskab, støttet af datterens forudgående udtalelser og korrespondance med storesøsteren. Snapchat-beskederne fra den 22. oktober 2021 og det forhold, at faderen var i besiddelse af datterens funktionsdygtige telefon ved hjemkomsten, beviste en frihedsberøvelse i perioden fra den 22. oktober til den 17. november 2021.
"Retten finder det herefter bevist, at de tiltalte fra omkring den 22. oktober 2021 og indtil den 17. november 2021, hvor Tiltalte 1 rejste til Danmark, har begrænset Forurettedes frihed i fremmede lande med det ulovlige og strafbare formål at få hende til at indgå i et ægteskab eller ægteskabslignende forhold imod hendes vilje."
Retten fandt det dog ikke tilstrækkeligt bevist, at frihedsberøvelsen fortsatte efter faderens anholdelse, eller at vielsen i januar 2022 skete under direkte tvang fra moderens side. For moderens vedkommende lagde retten vægt på Retslægerådets anbefaling om, at hendes PTSD og varige personlighedsændring gjorde ambulant behandling mere formålstjenlig end fængsel.
"Efter Retslægerådets erklæring finder retten, at tiltalte på gerningstidspunktet befandt sig i en tilstand, der var betinget af mangelfulde udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af sine psykiske funktioner jf. straffelovens § 69."
Østre Landsret stadfæstede byrettens dom med følgende kendelser:
| Tiltalt | Dom | Retsgrundlag |
|---|---|---|
| Faderen | 1 år og 6 måneders fængsel | Straffeloven § 261, stk. 2 og § 260, stk. 2 |
| Moderen | Ambulant psykiatrisk behandling | Straffeloven § 68 jf. § 69 |
Der fastsættes ingen længstetid for moderens foranstaltning, men længstetiden for ophold i institution er 1 år. Statskassen betaler landsrettens omkostninger, da sagen er anket af anklagemyndigheden.
En enkelt landsdommer var uenig i flertallets vurdering af bevisværdien vedrørende perioden efter faderens fængsling. Den dissentierende dommer fandt, at moderen opretholdt frihedsberøvelsen af datteren efter den 17. november 2021, og ville derfor have dømt begge forældre efter det fulde anklageskrift. Dommen afsigedes efter stemmeflertallet.
