LandsrettenSagen handler om appellation af en byrets dom, der stadfæsted Ankestyrelsens afgørelse om bortadoption uden samtykke af en mindreårig. Klager (biologisk mor) gjorde gældende, at hendes helbredsmæssige forslag ændret siden førsteinstansafgørelsen, og at dette burde være grundlaget for ophævelse.
Klager argumenterede for, at den gennemførte forældrekompetenceundersøgelse var påvirket af, at hendes diabetes var ukontrolleret og at en leddebetingelse endnu ikke var diagnosticeret eller behandlet. Hun hævdede, at den nuværende medicinske justering og stabilitet peger på forbedrede vilkår for barneomsorg.
Klager bor med sin kæreste og lever af førtidspension. Hendes ældre søn (7 år) har været anbragt siden fødslen. Under graviditeten opholdt klager på familieinstitution, men deltog ikke i undervisning under reference til forventning om tvungen anbringelse. Samværet med barnet var månedligt indtil sommer 2024. Der verserer sag i Familieretshuset om samvær efter Forældreansvarsloven § 20 a.
Landsretten fastslår, at parterne væsentligt gentager sine førsteinstansanbringender. Rette finder, at de nye oplysnings om udviklingen i klagers sygdomsforhold (ny diagnose 'Sygdom' og medicinjustering) ikke kan føre til en anden retlig vurdering af barnets bedste eller adoptionsspørgsmålet. Retten tilslutter sig derfor byrettens begrundelse fuldt ud.
"Landsretten er enig i byrettens begrundelse og resultat. Det, der er kommet frem for landsretten, herunder om udviklingen i Klager (Biologisk Mor)s sygdomsforhold, kan ikke føre til en anden vurdering."
Byrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til nogen anden part eller til statskassen.
["Landsretten stadfæster byrettens dom om bortadoption uden samtykke af en mindreårig.", "Nye oplysninger om biologiske moders sygdomsforhold kan ikke føre til en anden vurdering."]
{
{
