LandsrettenSagen omhandler forlængelse af en behandlingsforanstaltning idømt en mand diagnosticeret med paranoid skizofreni og stofmisbrug. Byretten ophævede foranstaltningen med proportionalitetsvurdering, mens landsretten ændrer afgørelsen og fastsætter ny længstetid med henvisning til fortsat behandlingsbehov og recidivrisiko.
Kernen i sagen er, om Domtes fortsatte psykiske tilstand og manglende sygdomserkendelse udgør sådanne særlige omstændigheder, at den idømte behandlingsforanstaltning efter Straffeloven § 68a, stk. 1 skal forlænges trods byrettens ophævelse. Striden afvejer tiltaltes selbestemmelse og proportionalitetshensyn mod samfundets behov for at forebygge ny personfarlig kriminalitet.
Ved dom af 7. juli 2020 blev Domte fundet skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 119, stk. 1 og idømt psykiatrisk behandling på hospital med tilsyn af Kriminalforsorgen og genindlægningsmulighed. Længstetiden på 5 år udløb den 7. juli 2025. Anklagemyndigheden indbragte sagen for Retten i Esbjerg den 3. juni 2025 med ønske om forlængelse. Byretten afsagde kendelse den 24. juni 2025 og ophævede foranstaltningen, da det ikke var godtgjort, at tilstanden havde forværret sig siden 2020, og da proportionalitetshensyn vejede tungere. Anklagemyndigheden ankede til Vestre Landsret.
En supplerende udtalelse fra Region Syddanmarks retspsykiatriske ambulatorium (19. august 2025) konkluderer, at Domte fortsat lider af paranoid skizofreni med bizarre vrangforestillinger samt afhængighedssyndrom af multiple stoffer. Psykiatrien understreger, at han mangler erkendelse af behandlingsbehov, vedvarende har givet udtryk for ønske om at stoppe antipsykotisk medicin ved udskrivelse, og nyligst har haft tilbagefald med euforiserende stoffer (august 2025). Tidligere indlæggelser har været præget af truende og aggressiv adfærd. Lægerne anbefaler forlængelse, da et åbenbart behov foreligger for at forebygge recidiv og yderligere psykisk forværring.
Landsretten lagde afgørende vægt på de aktuelle lægelige oplysninger, som dokumenterede fortsat psykotisk symptomatik og manglende indsigt i sammenhængen mellem stofmisbrug og psykisk forværring. Retten fandt det bevist, at der er stor risiko for recidiv, hvis foranstaltningen ophæves, navnlig fordi Domte tidligere har tillægget, at han vil opsige behandlingen uden de beskyttende rammer.
Efter Straffeloven § 68a, stk. 1, 3. pkt. kan retten under særlige omstændigheder fastsætte ny længstetid, når der foreligger et åbenbart behov for fortsat behandling motiveret af kriminalitetsforebyggende hensyn. Landsretten vurderede, at de konkrete helbredsforhold og den konstaterede risiko for ny personfarlig kriminalitet udgjorde de nødvendige særlige omstændigheder. Proportionalitetshensyn kunne her ikke veje tungere end hensynet til samfundets beskyttelse og dømtes eget behandlingsbehov, hvorfor byrettens kendelse ændres.
Vestre Landsret ændrer Retten i Esbjergs kendelse af 24. juni 2025. Der fastsættes en ny længstetid på 2 år for den idømte behandlingsforanstaltning, gældende fra den 7. juli 2025, jf. Straffeloven § 72.
