LandsrettenVestre Landsret tog stilling til, om en funktionær, der havde opsagt sin stilling den 28. februar 2022, havde krav på en bonus på 150.000 kr. efter en særordning i tillægget til løn- og provisionsaftalen hos Eurodan-Huse A/S. Bonussen var efter aftaletillægget betinget af, at medarbejderen ikke havde opsagt sin stilling på forfaldstidspunktet. Landsretten fandt, at bonusordningen havde karakter af vederlag for udført arbejde og derfor var omfattet af , jf. , hvorefter vederlæggelsen ikke kunne betinges af fortsat ansættelse. Eurodan-Huse A/S blev dømt til at betale 168.750 kr. inkl. feriepenge med procesrente fra den 11. september 2023 samt 59.500 kr. i sagsomkostninger.
Sagen blev anlagt af Business Danmark som mandatar for Appellant (herefter appellanten), der var ansat som funktionær og sælger/konsulent hos Eurodan-Huse A/S. Appellanten var omfattet af en løn- og provisionsaftale, der regulerede udbetaling af bonus baseret på antal salgskontrakter og gennemsnitlig forkalkuleret dækningsgrad.
Sagen blev i første instans behandlet ved Retten i Sønderborg (sag BS-45020/2023-SON), der frifandt Eurodan-Huse A/S. Dommen blev anket til Vestre Landsret af appellanten.
Udbetaling af bonus for regnskabsåret 2020-2021 var reguleret i Løn- og Provisionsaftale for konsulenter ansat i Eurodan-Huse A/S dateret 27. marts 2020. Efter denne aftale afhang bonus af antallet af indgåede salgskontrakter i regnskabsåret og den gennemsnitlige forkalkulerede dækningsgrad af alle kontrakterne i bonusberegningen.
Der blev efterfølgende indgået et tillæg til løn- og provisionsaftalen, der indeholdt en særordning med lempeligere betingelser for at opnå bonus. Baggrunden var, ifølge vidnet Vidne 2's forklaring, at markedet var vanskeligt i 2020 og 2021, og virksomheden ville sætte gang i salget ved at acceptere større rabatter uden at det skulle gå ud over sælgernes bonusmuligheder.
Særordningen indebar, at der ved beregning af den gennemsnitlige forkalkulerede dækningsgrad kunne ses bort fra de tre salgskontrakter med den dårligste dækningsgrad ved bonus for 25 kontrakter. Særordningen indeholdt imidlertid følgende betingelse:
For at blive omfattet af denne lettere adgang til bonus var det ifølge aftaletillægget en betingelse, at medarbejderen ikke var blevet bortvist eller havde opsagt sin stilling på forfaldstidspunktet for bonussen.
De to aftaler — løn- og provisionsaftalen og tillægget — blev af landsretten anset som et samlet aftalegrundlag.
Appellanten opsagde sin stilling den 28. februar 2022, inden bonussen efter særordningen var blevet endeligt beregnet og udbetalt.
Den 18. marts 2022 afholdt appellanten et møde med sin nærmeste leder, Vidne 1, hvor de gennemgik et lønregnskabsbilag. Her konstaterede de, at appellanten ville være berettiget til en bonus på 150.000 kr. efter særordningen. Vidne 1 markerede beløbene med gul overstregningstusch på bilaget.
Eurodan-Huse A/S nægtede efterfølgende at udbetale bonussen med henvisning til betingelsen i aftaletillægget om, at medarbejderen ikke måtte have opsagt sin stilling på forfaldstidspunktet. Det var ubestridt, at appellanten ville have været berettiget til den yderligere bonus på 150.000 kr., hvis han ikke havde opsagt sin stilling.
Appellantens påstande:
Appellanten nedlagde påstand om, at Eurodan-Huse A/S skulle betale 150.000 kr. i bonus med tillæg af feriepenge, i alt 168.750 kr., med procesrente fra sagens anlæg den 11. september 2023.
Appellanten gjorde gældende:
Eurodan-Huse A/S' påstande:
Eurodan-Huse A/S påstod byrettens frifindende dom stadfæstet.
Eurodan-Huse A/S gjorde gældende:
Det centrale retsgrundlag var funktionærlovens § 17 a, stk. 1, der bestemmer:
Såfremt en funktionær, der ifølge aftale eller sædvane delvis vederlægges med tantieme, gratiale eller lignende ydelser, fratræder sin stilling i et løbende regnskabsår, tilkommer der ham en i forhold til hans ansættelsestid i regnskabsåret afpasset andel af den ydelse, han ville have fået udbetalt, dersom han havde været ansat i virksomheden ved regnskabsårets afslutning eller på det tidspunkt, ydelserne i øvrigt udbetales.
Bestemmelsen er ufravigelig til ugunst for funktionæren, jf. funktionærlovens § 21, stk. 1:
De i denne lov indeholdte bestemmelser kan ikke ved aftale mellem parterne fraviges til ugunst for funktionæren.
Appellanten påberåbte sig desuden aftalelovens § 36, hvorefter en aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende.
Landsretten behandlede først det processuelle spørgsmål om nye anbringender og dernæst det materielle spørgsmål om bonus'ens retlige karakter.
Appellanten havde for landsretten påberåbt sig nye anbringender om tilsidesættelse efter aftalelovens § 36 og funktionærlovens § 17 a, jf. § 21. Landsretten bemærkede, at anbringenderne var gjort gældende allerede i ankestævningen og ikke indebar en udvidelse af sagen med krav, der ikke havde været behandlet af byretten. Eurodan-Huse A/S havde haft tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser. Landsretten tillod derfor anbringenderne fremsat efter retsplejelovens § 383, stk. 2.
Landsretten lagde til grund, at tillægget med særordningen knyttede sig til løn- og provisionsaftalen, og at de to aftaler skulle ses som et samlet aftalegrundlag.
Efter ordlyden af aftalegrundlaget var udbetaling af bonus gradueret efter antallet af bonusberettigede salgskontrakter, som den enkelte konsulent havde skaffet til selskabet. Landsretten fandt herefter — og efter bevisførelsen i øvrigt, herunder Vidne 2's forklaring om baggrunden for indførelsen af særordningen — at bonusordningen havde et sådant element af vederlæggelse for udførelse af arbejde på samme måde som løn, at den var omfattet af funktionærlovens § 17 a, stk. 1.
Eurodan-Huse A/S' anbringende om, at særordningen var en fastholdelsesbonus, der ikke var omfattet af bestemmelsen, blev dermed ikke fulgt.
Landsretten konkluderede:
Vederlæggelsen kunne derfor ikke betinges af [appellantens] ansættelse i virksomheden på udbetalingstidspunktet, jf. funktionærlovens § 17 a, stk. 1, jf. § 21, stk. 1.
Landsretten ændrede byrettens dom og gav appellanten fuldt medhold.
Eurodan-Huse A/S blev dømt til at betale:
| Post | Beløb |
|---|---|
| Bonus | 150.000 kr. |
| Feriepenge heraf | 18.750 kr. |
| I alt | 168.750 kr. |
Beløbet forrentes med procesrente fra sagens anlæg den 11. september 2023.
I sagsomkostninger for begge retter skulle Eurodan-Huse A/S betale 59.500 kr. til Business Danmark som mandatar for appellanten, heraf 50.000 kr. til dækning af advokatbistand (ekskl. moms, da Business Danmark er momsregistreret) og 9.500 kr. til retsafgift. Ud over sagens værdi blev der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.
Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Da landsretten nåede dette resultat på grundlag af funktionærloven, tog den ikke stilling til anbringendet om aftalelovens § 36.