LandsrettenVestre Landsret tog stilling til, om kranudlejningsselskabet BMS A/S eller byggeentreprenøren PH Montage A/S bar principalansvaret for en kranførers uagtsomme fejl under et elementløft, der førte til alvorlig personskade på en medarbejder. Landsretten fandt, at kranføreren havde handlet ansvarspådragende, men at kranarbejdet indgik som et almindeligt led i PH Montage A/S' byggearbejde, og at alene PH Montage A/S derfor hæftede som principal efter . BMS A/S blev frifundet, og byrettens dom stadfæstet.
Ulykken skete under opførelsen af en lagerhal. En mobilkran, udlejet af BMS A/S med kranfører (Vidne 2), skulle løfte et betonelement. Appellanten — en medarbejder hos PH Montage A/S — befandt sig på ladet af en trailer for at rydde op, da betonelementet under løftet svingede ind over ladet og ramte ham. Han blev klemt fast mellem elementet og trailerens forsmæk og pådrog sig personskade.
Appellanten anlagde erstatningssag mod BMS A/S med påstand om betaling af 337.470,13 kr. med procesrente, fordelt således:
| Beløb | Forfaldsdato |
|---|---|
| 75.952,50 kr. | 27. juli 2019 |
| 248.741,49 kr. | 29. august 2019 |
| 12.776,14 kr. | 15. marts 2021 |
BMS A/S påstod frifindelse. Retten i Aalborg frifandt BMS A/S ved dom af 28. juni 2023 (sag BS-25388/2021-ALB), hvorefter appellanten ankede til Vestre Landsret.
For landsretten afgav appellanten, Vidne 1 og kranfører Vidne 2 supplerende forklaringer. Der var markant uenighed om to centrale forhold: hvor appellanten befandt sig da løftet begyndte, og om trailerens sideklap var oppe eller nede.
Appellanten fastholdt, at han gik på trailerens lad og ryddede op, da ulykken skete. Han havde ikke forinden hjulpet anhuggeren eller givet tegn til kranføreren. Han afviste at have stået mellem førerhuset og forsmækken — det ville han aldrig gøre, da området er fyldt med ledninger og slanger og kun bruges ved til- og frakobling af traileren. Sideklappen var oppe, hvilket gjorde det umuligt at svinge sig op på ladet. Forsmækken er 1,80-2 meter høj og kan ikke forceres. Fra elementet begyndte at bevæge sig, til han blev ramt, gik der kun et splitsekund.
Appellanten forklarede, at kranføreren efter ulykken kom hen til ham og sagde: »Det må du fandme undskylde«.
Vidne 1, der stod på jorden ca. 15 meter væk, bekræftede at have set appellanten på trailerens lad, da kranens kæder spændte til. Han så ikke, hvem der gav klartegn til kranføreren, men forventede ikke at kranføreren ville løfte, mens appellanten var på ladet. Det gik så hurtigt — 2-3 sekunder — at han ikke kunne have nået at råbe.
Vidne 1 var sikker på, at sideklappen var lukket (oppe), da ulykken skete, idet det var ham, der efterfølgende åbnede den for at få appellanten ned fra ladet.
Vidne 2 forklarede, at han inden løftet tjekkede, om der stod nogen på traileren — der var frit udsyn, og han havde også et kamera i krantoppen, så der var ingen blinde vinkler. Han mente, at appellanten stod mellem førerhuset og forsmækken, da løftet begyndte, og at appellanten herefter under løftet svingede sig rundt om forsmækken og op på ladet. Dette var efter hans opfattelse muligt, fordi sideklappen var nede. Han afviste at have sagt undskyld til appellanten efter ulykken.
Vidne 2 forklarede, at det er sædvanligt, at enten anhuggeren eller chaufføren giver klartegn — begge dele forekommer. Han kunne ikke huske, hvem der gav tegnet i den konkrete situation. Elementet svingede efter hans vurdering ikke mere end 20-30 centimeter, hvilket er normalt.
Landsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at sideklappen var oppe på tidspunktet for ulykken. Retten byggede dette på appellantens og særligt Vidne 1's detaljerede forklaring om, at Vidne 1 selv åbnede klappen efter ulykken for at få appellanten ned.
Herefter fulgte det af samtlige forklaringer — også kranførerens — at det ikke ville have været muligt for appellanten at svinge sig op på ladet fra en position mellem førerhuset og forsmækken, når sideklappen var oppe. Han ville have været nødt til først at gå ned på jorden og derefter bruge en stige. Ingen af de tilstedeværende havde forklaret, at appellanten kom til stede på ladet på denne måde.
Landsretten lagde derfor til grund, at appellanten befandt sig på ladet, da løftet af betonelementet blev påbegyndt.
Landsretten fandt det bevist, at kranfører Vidne 2 ikke i tilstrækkelig grad sikrede sig, at appellanten ikke var på ladet, da løftet blev påbegyndt, hvilket førte til at appellanten blev ramt af elementet.
Retten lagde vægt på, at Vidne 2 efter sin egen forklaring havde frit udsyn til ladet, og at der på grund af kameraet i krantoppen ikke var blinde vinkler. Vidne 2 fandtes herved at have handlet uagtsomt og dermed ansvarspådragende.
Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at der forinden løftet ubestridt blev givet klartegn.
Sagens centrale retlige spørgsmål var, hvem der bar principalansvaret for kranførerens fejl — BMS A/S (kranudlejeren og kranførerens arbejdsgiver) eller PH Montage A/S (lejeren af kranen og appellantens arbejdsgiver).
Danske Lov 3-19-2 fastslår den grundlæggende husbondregel:
End giver Husbond sin Tiener, eller anden, Fuldmagt paa sine Vegne at forrette noget, da bør Husbonden selv at svare til hvad derudj forseis af den, som hand Fuldmagt givet haver, og af hannem igien søge Opretning.
Landsretten lagde følgende faktiske forhold til grund:
Landsretten fandt herefter, at kranarbejdet indgik som et almindeligt og integreret led i det byggearbejde, som PH Montage A/S tilrettelagde, udførte og førte tilsyn med. Under disse omstændigheder var det alene PH Montage A/S, der kunne anses som principal for den personskade, appellanten led som følge af kranførerens fejl — ikke BMS A/S.
Landsretten stadfæstede byrettens dom, således at BMS A/S blev frifundet.
Efter sagens udfald blev appellanten pålagt at betale 35.000 kr. i sagsomkostninger for landsretten til BMS A/S, svarende til udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Beløbet skulle forrentes efter Renteloven § 8 a. Ved fastsættelsen af beløbet blev der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og forløb.
Landsdommerne Henrik Estrup, Alexander M. P. Johannessen og Clara Trolle Mikkelsen (kst.) deltog i ankesagens afgørelse.
