Dom for databedrageri af særlig grov beskaffenhed og ophavsretskrænkelser via autogenererede musikafspilninger

Stridens kerne: Anklage og påstande

Anklagemyndigheden tiltalte Tiltalte1 og Tiltalte2 ApS for to forhold. Vedrørende Forhold 1 blev tiltalte anklaget for databedrageri af særlig grov beskaffenhed efter Straffeloven § 286, stk. 2, jf. § 279 a. Anklagen lød på, at Tiltalte1 via sine virksomheder foretog eller lod foretage autogenererede afspilninger af et betydeligt antal musikværker på flere streamingtjenester. Formålet var retsstridigt at påvirke den elektroniske databehandling bag royaltyfordelingen for at opnå uberettiget vinding på bekostning af andre rettighedshavere. Anklagemyndigheden anslåede det uberettiget opnåede beløb til 4.375.630,94 kr.

Vedrørende Forhold 2 blev Tiltalte1 tiltalt for ophavsretskrænkelser efter Ophavsretsloven § 76, stk. 2. Han skulle forsætligt og under skærpende omstændigheder have fremstillet eksemplarer i ændret skikkelse af 37 andres musikværker ved at ændre tempo, varighed, titler og kunstnernavne. Værkerne blev efterfølgende registreret hos Koda den 19. april 2016 med Tiltalte1 som eneste rettighedshaver og stillet til rådighed via streamingtjenester.

Tiltalte nægtede sig skyldig og protesterede mod konfiskationskravene. Forsvaret hævdede, at afspilningerne udelukkende var tekniske tests af musikkataloger, og at registreringerne hos Koda skyldtes en fejltagelse eller et ”mix up” af filer. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængsel i 2 år og 6 måneder for Tiltalte1 samt bøde på 400.000 kr. for Tiltalte2 ApS, suppleret med konfiskationskrav på samlet ca. 4,27 mio. kr. og beslaglagt IT-udstyr.

Bevisførelse og retternes begrundelse

Retten i Aarhus og Vestre Landsret tiltrådte anklagemyndighedens bevisværdi og tilsidesatte tiltaltes forklaringer som utroværdige og usandsynlige. Særligt følgende forhold blev lagt til grund for skyldkendelsen:

• Tiltalte rådede over 68-70 betalingsabonnementer til forskellige streamingtjenester, ofte med usædvanlige brugernavne.
• Afspilningsmønstrene afvigede markant fra normal lytting. På én uge blev der foretaget 35.853 afspilninger fra 20 konti, svarende til et gennemsnit på 3,56 numre i minuttet. Dette tydede på afspilning af meget korte numre på repeat.
• Flere distributører og streamingtjenester havde i perioden 2013-2016 oplyst over for Tiltalte1 om mistanke om misbrug og autogenerering, hvilket resulterede i, at musikken blev fjernet fra platformene og samarbejdet opsagt.
• Registreringerne hos Koda krævede manuel input af unikke ISRC-numre, titler og varigheder. Landsretten lagde vægt på den fulde overensstemmelse mellem registreringerne og de faktiske afspilninger.

Landsretten uddybede det juridiske grundlag for databedrageri i forbindelse med automatiserede royalty-puljer:

Ved at foretage eller lade foretage autogenererede afspilninger i et omfang som det foreliggende, hvor der reelt ikke bliver lyttet til afspilningerne, sker der således en retstridig påvirking af streamingtjenesternes og dermed også distributørernes og KODAs grundlag for beregningen og udbetalingen af royalties. Rettighedshaveren opnår herved en uberettiget berigelse i form af royalties, mens andre berettigede til den samme pulje royalties lider et tilsvarende tab eller risiko herfor.

Byretten skønnede det uberettiget opnåede beløb til ikke under 2 mio. kr. Landsretten gennemgik kontoudtog og distributørernes opgørelser mere grundigt og fastsatte beløbet til ikke under 3,5 mio. kr., fordelt med ikke under 2 mio. kr. til Tiltalte2 ApS og ikke under 1,5 mio. kr. til Tiltalte1/Tiltalte3 ApS. Landsretten fandt også bevist, at yderligere 81.227,97 kr. var blevet genereret hos Koda, men ikke udbetalt på grund af mistanke om svindel. For ophavsretskrænkelserne blev Tiltalte1 fundet skyldig, mens Tiltalte2 ApS frifindes, da det ikke kunne bevises med fornødent sikkerhed, at krænkelserne skete i selskabets regi.

Straffastsættelse og konfiskation

Under straffastsættelsen lagde begge instanser vægt på forholdenes særlig grove karakter, den lange gerningsperiode på over seks år samt den store økonomiske vinding. Personlige forhold og den meget lange sagsbehandlingstid (ca. 3 års stilleliggende periode) blev inddraget som formildende omstændigheder.

Byretten idømte Tiltalte1 fængsel i 1 år og 6 måneder (hvoraf 3 måneder ubetinget) og Tiltalte2 ApS en bøde på 200.000 kr. Konfiskationsbeløbene blev fastsat til 1.000.000 kr. hver, suppleret med konfiskation af beslaglagt IT-udstyr jf. Straffeloven § 75, stk. 2.

Vestre Landsret fandt, at straffene og bøderne burde forhøjes for at afspejle den samlede alvor og den opjusterede vinding. Landsretten fastsatte følgende sanktioner:

Vedrørende sagsomkostninger i 1. instans fandt byretten, at behandlingen havde overskredet det rimelige uden skyld hos tiltalte, hvorfor statskassen skulle betale halvdelen af omkostningerne. Landsretten stadfæstede dette, mens omkostningerne for landsretten blev pålagt de tiltalte med halvdelen hver.

Afgørelsen

Vestre Landsret stadfæstede Retten i Aarhus' dom om skyld, men ændrede straffesatserne, bøderne og konfiskationsbeløbene som beskrevet. Tiltalte1 idømmes fængsel i 2 år, hvoraf 3 måneder skal afsønes straks. Resten gøres betinget med en prøvetid på 1 år, hvori fuldbyrdelsen bortfalder, såfremt han ikke begår strafbart forhold. Tiltalte2 ApS idømmes en bøde på 300.000 kr. Der konfiskeres 1,5 mio. kr. hos Tiltalte1, 2 mio. kr. hos Tiltalte2 ApS samt det beslaglagte elektroniske udstyr. Statskassen dækker halvdelen af 1. instans' sagsomkostninger, mens tiltalte dækker den resterende halvdel samt landsrettens omkostninger. Dommen er endelig.