Opgørelse af refusionskrav ved sammenfald af arbejdsulykke og redningsaktion for buschauffør

Sagens Baggrund og Hændelsesforløb

Den 2. oktober 2013 var skadelidte, herrefter 'Person', ansat som buschauffør. Mens han udførte sit arbejde, blev hans rutebus påkørt bagfra af en minibus, der kørte med en hastighed på ca. 70-80 km/t.

Hændelsesforløbet udviklede sig således:

• Påkørsel: Person blev kastet frem mod forruden og fik smerter i nakken.
• Første indsats: Han tilså først passagererne i sin egen bus for at sikre, at de var uskadt.
• Redningsaktion: Herefter forlod han bussen og ilede til minibussen. Her konfronterede han svært tilskadekomne og fastklemte passagerer. Han løb tilbage til sin egen bus for at hente værktøj og skar en ældre mand fri fra sikkerhedsselen. Personen oplevede blod, opkast og livsfare for passagererne, hvilket førte til choktilstand og hukommelsestab.

Som følge af hændelsen pådrog Person sig både fysiske skader (vrid i nakken) og psykiske gener (diagnosen PTSD).

Stridens Kerne: Opdeling af Arbejdsskade og Refusionsret

Der er mellem parterne enighed om, at hele skaden skal anerkendes som en arbejdsskade, og at skadelidte har modtaget alle ydelser. Tvisten handler udelukkende om, hvem der endeligt skal betale ydelserne – forsikringsselskabet eller statskassen.

Alm. Brand Forsikring A/S' argumentation: Selskabet gjorde gældende, at hændelsen bør opdeles i to separate juridiske begivenheder:

1. Trafikulykken: Forårsagede de fysiske nakkegener. Disse falder ind under de almindelige regler i Arbejdsskadesikringsloven § 2, hvor forsikringsselskabet selv bærer udgifterne.
2. Redningsaktionen: Forårsagede de psykiske gener (PTSD). Da redning af menneskeliv ikke er en naturlig bestanddel af arbejdet som buschauffør, men dog skete i sammenhæng med arbejdet, burde denne del være anerkendt efter Arbejdsskadesikringsloven § 4, stk. 2, nr. 3.

Dette er afgørende, da Arbejdsskadesikringsloven § 49, stk. 5 giver forsikringsselskabet ret til fuld refusion fra statskassen for skader, der er indtruffet som følge af forsøg på redning af menneskeliv jf. § 4, stk. 2, nr. 3.

Ankestyrelsens synspunkt: Ankestyrelsen fastholdt, at der er tale om én samlet hændelse. Redningsindsatsen var en direkte og umiddelbar følge af ulykken, der skete under udførelsen af arbejdet. Det er derfor ikke muligt eller nødvendigt at udskille redningsforsøget som en selvstændig begivenhed med særskilt refusionsret. Hele forløbet falder ind under personkredsen i Arbejdsskadesikringsloven § 2, stk. 1.

Procesforløb og Administrative Afgørelser

• Januar 2016: Arbejdsskadestyrelsen anerkendte vrid i nakken og uspecifieret belastningsreaktion som en samlet arbejdsskade efter Arbejdsskadesikringsloven § 2. Det varige mén blev sat til 10 % (senere forhøjet til 18 %).
• September 2019 / Marts 2020: Alm. Brand klagede over afslag på genoptagelse. Ankestyrelsen stadfæstede afslaget.
• Juni 2024: Ankestyrelsen genoptog sagen på ulovbestemt grundlag efter tvivl om rigtigheden af den tidligere afgørelse. Ved ny behandling stadfæstede Ankestyrelsen dog afslaget på genoptagelse, idet man fastholdt, at der var tale om én samlet hændelse omfattet af § 2.
• Juli 2023: Københavns Byret frifandt Ankestyrelsen.
• Juni 2025: Østre Landsret afsagde dom i ankesagen.

Retsgrundlag og Lovtekster

Sagen berører fortolkningen af følgende bestemmelser i Arbejdsskadesikringsloven:

Arbejdsskadesikringsloven § 4, stk. 2, nr. 3: "Personer, der udfører følgende aktiviteter, er også berettigede efter denne lov, jf. §§ 5-7: ... 3) Forsøg på at redde menneskeliv, forebygge ulykker eller afværge større materielle og kulturelle tab, når forsøget uden at være arbejde efter § 2 dog sker i sammenhæng med sådant arbejde."

Arbejdsskadesikringsloven § 49, stk. 5: "Når en skade er indtruffet som følge af sikrede personers forsøg på redning af menneskeliv, jf. § 4, stk. 2, nr. 3, refunderes forsikringsselskabets eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings ydelser som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, af statskassen."

Forarbejderne til loven (oprindeligt fra 1916 og revideret i 1933/1938) understreger, at staten skal bære byrden for skader ved heltemodige indsatser, der ligger ud over det sædvanlige arbejde, medmindre redning af menneskeliv er en naturlig bestanddel af arbejdet (f.eks. brandvæsnet).

Landsrettens Begrundelse og Dissens

Afgørelsen blev truffet med stemmeforholdet 2-1.

Flertallets begrundelse (Landsdommerne Anne Bendfeldt Westergaard og Nicolai Uggerhøj-Winther): Flertallet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens vurdering. De lagde vægt på:

• At hele hændelsesforløbet skete i nær tidsmæssig og geografisk sammenhæng med det arbejde, chaufføren var ansat til.
• At det ikke udgjorde en væsentlig sagsbehandlingsfejl at betragte forløbet som en helhed frem for at opdele det i mindre fragmenter.
• At konsekvensen af afgørelsen (manglende refusionsret for forsikringsselskabet) ikke kan føre til et andet resultat i den konkrete sag, da myndighedernes vurdering af sammenhængen var rimelig.

Mindretallets opfattelse (Landsdommer Rebekka Høj): Mindretallet mente, at Arbejdsskadesikringsloven § 4, stk. 2, nr. 3 netop er tiltænkt at udsondre redningsforsøg fra det øvrige arbejde for at sikre, at staten bærer de økonomiske byrder ved indsatser, der ligger ud over det sædvanlige arbejde.

Dommeren argumenterede for, at ordlyden og forarbejderne viser, at adgangen til refusion angår ethvert forsøg på redning af menneskeliv, uanset om personen i øvrigt falder ind under lovens andre bestemmelser. Da de psykiske gener specifikt kunne henføres til de traumatiske oplevelser under selve redningsaktionen i minibussen (som ikke er en naturlig del af buschaufførens arbejde), burde denne del af skaden have været omfattet af § 4, stk. 2, nr. 3. Mindretallet fandt derfor, at sagen skulle hjemvises til genoptagelse for at få foretaget en lægefaglig adskillelse af skadens årsager.

Resultat og Opgørelse

Efter stemmeflertallet stadfæstes byrettens dom, hvorved Ankestyrelsen frifindes. Alm. Brand Forsikring A/S får således ikke refusion fra statskassen for de udbetalte ydelser.

Sagsomkostninger: Alm. Brand Forsikring A/S pålægges at betale 60.000 kr. til Ankestyrelsen for advokatbistand i landsretten.

Endelig økonomisk opgørelse: Da skadelidte afgik ved døden i efteråret 2024, er kravet endeligt opgjort. Alm. Brand har udbetalt i alt 1.860.172 kr. fordelt som følger:

Disse beløb afholdes fuldt ud af forsikringsselskabet.