LandsrettenVestre Landsret tog stilling til, om Mariagerfjord Kommune var refusionspligtig over for Randers Kommune for udgifter til en borger, der i 2012 flyttede til en bolig i Randers under fritvalgsordningen for ældreboliger. Mariagerfjord afviste refusion med henvisning til, at boligen var registreret som almen familiebolig. Landsretten gav Randers Kommune medhold og pålagde Mariagerfjord at betale ca. 3,7 mio. kr. plus sagsomkostninger, idet boligen reelt havde fungeret som ældrebolig i over 30 år.
Borgeren (Person) lider af sclerose og er kørestolsbruger. I juni 2012 visiterede Mariagerfjord Kommune (daværende opholdskommune) borgeren til en ældre- og handicapvenlig bolig. Samme måned visiterede Randers Kommune ligeledes borgeren til en sådan bolig, da borgeren ønskede at gøre brug af retten til frit valg af ældrebolig i en anden kommune, jf. almenboliglovens § 58 a. Borgeren flyttede den 1. december 2012 ind i boligen Adresse 1, anvist af Randers Kommune.
Boligen blev opført i 1989 som almennyttig bolig. Ved almenboliglovens ikrafttræden 1. januar 1997 blev den omdannet til en almen familiebolig og registreret som sådan i Landsbyggefondens stamdataregister. Imidlertid har boligen siden opførelsen og gennem hele perioden frem til sagen stået på en liste over ældre- og handicapvenlige boliger i Randers Kommune, og den er udelukkende blevet udlejet til ældre og personer med handicap. Kommunen havde anvisningsretten, og boligen indgik ikke i den almindelige venteliste. Efter byrettens dom i 2024 tog Randers Kommune initiativ til at få ændret registreringen af en række tilsvarende boliger fra familie- til ældreboliger i Landsbyggefondens register.
Randers Kommune anlagde sag mod Mariagerfjord Kommune ved Retten i Randers (sag BS-20896/2022-RAN). Byretten frifandt Mariagerfjord ved dom af 22. februar 2024. Randers Kommune appellerede dommen til Vestre Landsret (BS-14715/2024-VLR), hvor der blev afholdt hovedforhandling med supplerende vidneforklaringer fra repræsentanter for begge kommuner og boligorganisationer.
Randers Kommune nedlagde påstand om, at Mariagerfjord Kommune skulle betale 3.720.972,53 kr. med tillæg af procesrente af 3.523.426 kr. fra den 20. marts 2024 og af 197.546,53 kr. fra den 4. juni 2024.
Mariagerfjord Kommune påstod frifindelse, principalt stadfæstelse af byrettens dom.
Det følger af retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 5, nr. 2 (tidligere stk. 4, nr. 2), at opholdskommunen har ret til refusion fra borgerens tidligere opholdskommune, såfremt borgeren er flyttet til en anden kommune efter reglerne i almenboliglovens § 58 a.
Almenboliglovens § 58 a, stk. 1 giver ældre og personer med handicap, der har et særligt behov for almene ældreboliger, jf. § 5, ret til frit at vælge sådanne boliger. Bestemmelsen omfatter også boliger efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.
Af forarbejderne til almenboliglovens § 51, stk. 4, fremgår det, at tidligere almennyttige boliger, der ved tilsagn om offentlig støtte har været forbeholdt (klausuleret for) ældre og personer med handicap, efter lovforslaget bliver almene familieboliger, men:
det er fundet hensigtsmæssigt, at de tidligere klausulerede boliger fortsat kan udlejes med fortrinsret for ældre og personer med handicap – dvs. efter en særlig "ældreventeliste".
Landsretten lagde til grund, at boligen siden opførelsen og også efter omdannelsen til familiebolig udelukkende var blevet udlejet til ældre og personer med handicap uden om den almindelige venteliste. Selvom der ikke var indgået en egentlig aftale mellem boligforeningen og kommunen om fortsat fortrinsret, og boligen i registrene var anført som familiebolig, var den reelle anvendelse afgørende. Retten fandt desuden, at boligen var egnet som ældrebolig.
På denne baggrund, og da boligen må anses for egnet som ældrebolig, finder landsretten, at Persons flytning til boligen, uanset at den i de fremlagte regnskaber og i Landsbyggefondens stamdataregister er angivet som en familiebolig, udløste refusionspligt for Mariagerfjord Kommune, jf. retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 5, nr. 2 (tidligere stk. 4, nr. 2), jf. almenboliglovens § 58 a.
Mariagerfjord Kommune skulle derfor dække Randers Kommunes udgifter.
Efter sagens udfald blev Mariagerfjord Kommune pålagt at betale sagsomkostninger for begge retter med i alt 384.500 kr., heraf 375.000 kr. til advokatbistand inkl. moms og 9.500 kr. til retsafgift.
Mariagerfjord Kommune skal inden 14 dage til Randers Kommune betale 3.720.972,53 kr. med procesrente: 3.523.426 kr. forrentes fra den 20. marts 2024, og 197.546,53 kr. forrentes fra den 4. juni 2024. Herudover betales sagsomkostninger med 384.500 kr., der forrentes efter rentelovens § 8 a.
