LandsrettenVestre Landsret behandlede en tvist mellem Appellant ApS (underentreprenør) og Appelindstævnte ApS (hovedentreprenør) om betaling for entreprisearbejde på Adresse 1. Appellant ApS krævede fradrag for påståede mangler ved dampspærre, garagegulv og køkkenalrum samt modregning af en betalt faktura på 50.000 kr. Landsretten godkendte kun fradraget for dampspærren (5.000 kr.), idet de øvrige fradrag enten var udokumenterede, bygherren ikke havde rejst krav, eller fakturaen vedrørte et andet projekt. Appellant ApS blev derfor dømt til at betale 293.700 kr. med procesrente fra den 14. juni 2022.
Appelindstævnte ApS (tidligere Sagsøger ApS) udførte som underentreprenør for Appellant ApS (tidligere Sagsøgte ApS) arbejde på ejendommen Adresse 1. Parterne indgik en entrepriseaftale dateret 23. juni 2021. Appelindstævnte ApS krævede oprindeligt 298.700 kr. for det udførte arbejde.
Tvisten i landsretten angik, om Appellant ApS var berettiget til at fratrække følgende beløb i dette krav:
Sagen blev anlagt ved Retten i Viborg (sag BS-22459/2022-VIB), som gav Appelindstævnte ApS medhold i kravet. Appellant ApS ankede dommen til Vestre Landsret med en påstand om frifindelse mod betaling af 27.450 kr. (oprindeligt 9.750 kr., men hævet under sagen, da to mindre krav blev anerkendt). Appelindstævnte ApS gentog sin påstand for landsretten om betaling af 298.700 kr. med procesrente fra sagens anlæg den 14. juni 2022.
Under ankesagen blev der fremlagt nye bilag, herunder fakturaer og kundekontokort, og der blev afgivet supplerende vidneforklaringer af Vidne 1 (Appellant ApS' ejer) og Vidne 2 (Appelindstævnte ApS' ejer).
Appellant ApS hævdede, at Appelindstævnte ApS' murere havde ødelagt dampspærren under arbejdet, og at Appellant ApS måtte udbedre skaden for 5.000 kr. Vidne 1 forklarede, at han havde opdaget skaden og aftalt udbedring med Vidne 2, men at Vidne 2 ikke fulgte op. Vidne 2 anerkendte ansvaret, men mente regningen var for høj.
Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om, at fradraget var berettiget:
Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at Appellant ApS kan fradrage beløbet på 5.000 kr. til udbedring af den ødelagte dampspærre.
Dette fradrag var altså uomtvistet for landsretten.
Appellant ApS havde krævet fradrag på 10.000 kr. for slibning af garagegulvet, som efter deres opfattelse fortsat var skævt. Appelindstævnte ApS havde imidlertid allerede hyret et eksternt firma (Gulvtrim ApS) til at spartle gulvet, hvilket kostede ca. 9-10.000 kr. Efter denne udbedring fik Appellant ApS gulvet udbedret yderligere uden at give Appelindstævnte ApS mulighed for at reklamere over for Gulvtrim ApS.
Landsretten fandt, at Appellant ApS ikke havde godtgjort, at der fortsat var mangler efter den første udbedring:
Heller ikke efter bevisførelsen for landsretten er det godtgjort, at der fortsat var mangler ved garagegulvet efter denne udbedring.
Fradraget på 10.000 kr. blev derfor afvist.
Appelindstævnte ApS frafaldt for landsretten anbringendet om, at gulvet i køkkenalrummet (et klinkegulv) ikke var mangelfuldt, og anerkendte således ansvaret for de af skønsmanden konstaterede toleranceoverskridelser. Tvisten drejede sig herefter alene om, hvorvidt Appellant ApS havde lidt et tab.
Appelindstævnte ApS gjorde gældende, at bygherren, Vidne 3, ikke havde rejst noget krav vedrørende gulvet, og at et fradrag ville føre til en uberettiget berigelse for Appellant ApS. Appellant ApS hævdede omvendt, at bygherren havde klaget over gulvet, og at Vidne 3 fortsat tilbageholdt en del af entreprisesummen.
Vidne 3 havde forklaret i byretten:
For landsretten forklarede Vidne 1, at Vidne 3 havde klaget over alle gulvene, men han kunne ikke redegøre for, hvornår bygherren havde ændret holdning, og han havde ikke talt med Vidne 3 efter byretssagen.
Landsretten fandt herefter, at der ikke var grundlag for at antage, at Vidne 3 ville rejse et krav, og at Appellant ApS derfor ikke havde lidt et tab:
Landsretten finder efter den foreliggende bevisførelse, at der ikke er grundlag for at fastslå, at Vidne 3 vil rejse krav mod Appellant ApS vedrørende gulvet i køkkenalrummet, og der foreligger således ikke i forhold til Appellant ApS en værdiforringende mangel.
Fradraget på 206.250 kr. blev derfor afvist.
Tvisten angik, om faktura nr. 104471 af 31. august 2021 på 50.000 kr. inkl. moms vedrørte arbejde på Adresse 1 (første milepæl) eller på Adresse 2 (opdeling af en krediteret faktura).
Appellant ApS' ejer, Vidne 1, forklarede, at han på et møde i august 2021 aftalte milepælsbetaling for Adresse 1, og at den første milepæl – "Jord arbejde opstart" – var gennemført, hvilket understøttedes af billeder taget den 10. september 2021. Han betalte fakturaen i den tro, at den angik Adresse 1.
Appelindstævnte ApS' ejer, Vidne 2, forklarede derimod, at faktura nr. 104462 (ca. 100.000 kr.) for Adresse 2 på Vidne 1's anmodning blev krediteret og opdelt i to nye fakturaer: nr. 104471 (50.000 kr.) og nr. 104470 (35.000 kr.). Han bestred, at disse fakturaer havde noget med Adresse 1 at gøre, og henviste til en timeregistrering, der viste ca. 142 arbejdstimer på Adresse 2 i den relevante periode.
Landsretten gennemgik de fremlagte bilag og fandt det ikke godtgjort, at faktura nr. 104471 vedrørte Adresse 1:
På denne baggrund og under hensyn til Vidne 2's forklaring om forløbet finder landsretten, at Appellant ApS ikke har godtgjort, at faktura nr. 104471 vedrører entreprisen på Adresse 1.
Fakturaen kunne derfor ikke fradrages i Appelindstævnte ApS' krav.
Landsretten sammenfattede, at Appellant ApS alene kunne fratrække 5.000 kr. for dampspærren i Appelindstævnte ApS' krav på 298.700 kr., der i øvrigt var ubestridt beløbsmæssigt. Appelindstævnte ApS fik derfor medhold i et krav på 293.700 kr. med procesrente fra den 14. juni 2022.
I sagsomkostninger for begge retter skulle Appellant ApS betale 96.632,60 kr. til Appelindstævnte ApS. Beløbet omfattede:
Sagsomkostningerne forrentes efter Renteloven § 8 a.
Appellant ApS, tidligere Sagsøgte ApS skal til Appelindstævnte ApS, tidligere Sagsøger ApS inden 14 dage betale 293.700 kr. med procesrente fra den 14. juni 2022 og sagsomkostninger for begge retter med 96.632,60 kr.
