LandsrettenGrønlands Landsret stadfæster i ankesag 25/32088 Qaasuitsoq Kredsrets dom over en mand født i 1977, som er fundet skyldig i tre forhold: vold mod en kommunefoged, dødstrusler mod en nabo og tyveri af øl fra en Pilersuisoq-butik. Landsretten tiltræder kredsrettens begrundelse i forhold 1 og 2 og fastslår tillige skyld i butikstyveri under , dog begrænset til én ramme øl til 622 kr.
Sagen udspringer af tre separate episoder i en grønlandsk bygd med over 250 beboere, hvor alle kender hinanden. Tiltalte er tiltalt for:
Kredsretten fandt tiltalte skyldig i forholdene 1 og 2, mens landsretten tillige finder skyld i forhold 3, dog med en beriget tiltale begrænset til én ramme øl til en samlet værdi af 622 kr.
Forurettede 1 er kommunefoged og dermed bemyndiget til bl.a. at hindre berusede personer i at sejle. Tiltalte, der er Forurettede 1's nevø og har et tæt familieforhold til ham, ville sejle i beruset tilstand.
Kommunefogeden forsøgte at stoppe tiltalte, hvorpå tiltalte:
Forurettede 1 har efterfølgende udviklet angst, hvilket har begrænset hans hukommelse om episodens detaljer. Tiltalte benægtede og forklarede, at han ikke husker episoden tydeligt, og at han ikke har sagt det, der fremgår af anklageskriftet. Vidne 1, der var til stede, bekræftede dog episoden og så tiltalte rive Forurettede 1's skjorte i stykker.
Den pågældende handling udgør en overtrædelse af Kriminalloven § 37 (krænkelse af nogen i offentlig tjeneste) og Kriminalloven § 88 (vold).
Tiltalte opsøgte Forurettede 2, som netop var flyttet til, angiveligt fordi tiltalte havde fået at vide, at Forurettede 2 havde sat bundgarn op.
Tiltalte truede Forurettede 2 ved at sige, at:
Forurettede 2 forklarede, at tiltalte lød vred, og at han og hans hustru blev bange. Tiltalte benægtede dels at huske episoden tydeligt, dels anførte, at der var lang afstand, og at han ikke troede, Forurettede 2 kunne høre ham.
Den 29. juni 2024 var tiltalte kunde i Pilersuisoq-butikken. Vidne 2, der ekspederede ham, observerede, at tiltalte ved udgangen havde en kasse Heineken-øl, som han ikke havde lagt op på båndet og ikke havde betalt for.
Vidne 2 identificerede entydigt tiltalte:
Efter episoden spurgte vidnet sine kolleger, om tiltalte havde betalt, hvilket han ikke havde. Tiltalte underskrev efterfølgende en blanket vedrørende butikstyveri (akt side 45/47), men erindrede ikke at have gjort det.
Tiltalen i forhold 3 er af anklagemyndigheden berigt til at angå én ramme øl til en samlet værdi af 622 kr.
Landsretten stadfæster kredsrettens dom med følgende begrundelse:
Forhold 1 og 2: Landsretten tiltræder med samme begrundelse som kredsretten, at tiltalte er fundet skyldig i de to forhold.
Forhold 3: På baggrund af Vidne 2's forklaring, sammenholdt med sagens øvrige omstændigheder — herunder foto og den underskrevne blanket vedrørende butikstyveri — er det bevist, at tiltalte har overtrådt Kriminalloven § 102, som det fremgår af tiltalens forhold 3, dog begrænset til én ramme øl til en samlet værdi af 622 kr.
Foranstaltning: Den af kredsretten fastsatte foranstaltning stadfæstes uændret.
Sagsomkostninger: Statskassen betaler sagens omkostninger.
Kredsrettens dom stadfæstes med disse ændringer.
