LandsrettenStridens kerne: Genrusler, våbenbesiddelse og erstatningskrav mod ekskæreste
Landsretten lagde vægt på forurettendes detaljerede og konsistente forklaring, som blev understøttet af lægejournaler, fotos, videooptagelser af ydmygende situationer samt vidneudsagn. Retten fandt det bevist, at tiltalte systematisk havde udsat forurettede for fysisk og psykisk vold, ulovlig tvang og trusler.
Efter en samlet vurdering af sagsgangen udtaler 7 nævninger og alle dommere:
"Forurettede har for landsretten afgivet forklaring fra grunden. Hun har forkla-ret detaljeret og uden præg af overdrivelser, og forklaringen er i det væsentlige konsistent med hendes tidligere afgivne forklaringer for byretten og til politiet."
Landsretten stadfæstede byrettens skyldkendelse med én mindre ændring: Tiltalte frifindes i forhold 9 for at have ødelagt forurettedes telefon, da hun selv oplyste, at dette ikke skete. Desuden fandt retten, at Straffeloven § 244, stk. 2 finder anvendelse i flere episoder på grund af tiltaltes tilknytning til forurettendes husstand.
Med hensyn til våbenbesiddelsen lagde retten ligeledes til grund, at tiltalte var i besiddelse af en funktionsdygtig pistol. Dette blev dokumenteret gennem fund af et projektil i et træ, en patron i lejligheden samt vidneforklaringer, herunder at vidners senere tilbagekaldelser af oprindelige udsagn om pistolen vurderedes som utroværdige.
Anklagemyndighedens påstand om forvaring blev afvist af et flertal, der lagde vægt på tiltaltes unge alder og de personlige omstændigheder, hvorfra der ikke var grundlag for at anvende Straffeloven § 70, stk. 1 i stedet for fængsel. Under henvisning til kriminalitetens alvor og omfang fastsatte landsretten straffen til fængsel i 6 år.
De juridiske dommere tiltrådte tildeling af en krænkelsesgodtgørelse på 15.000 kr. i medfør af Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 3. Forurettedes øvrige krav om godtgørelse for svie og smerte jf. Erstatningsansvarsloven § 3 blev ikke taget under påkendelse, ligesom kravet om erstatning for tabt uddannelse jf. Erstatningsansvarsloven § 1 blev afvist som utilstrækkeligt dokumenteret.
Byrettens dom stadfæstes med den anførte ændring af skyldspørgsmålet i forhold 9. Tiltalte idømmes fængsel i 6 år og skal betale sagens omkostninger for landsretten.
