LandsrettenEn udvist udlænding blev anholdt og varetægtsfængslet i tre måneder for overtrædelse af sine kontrolforpligtelser efter hjemrejseloven, men fik under fængslingen opholdstilladelse fra Flygtningenævnet med tilbagevirkende kraft, hvorefter anklagemyndigheden opgav påtale. Mens byretten frifandt anklagemyndigheden for erstatningskravet under henvisning til erstatningssøgendes egen skyld, tilkendte Vestre Landsret ham fuld erstatning på 92.900 kr., idet påtaleopgivelsen indebar, at han skulle stilles, som om han ikke havde haft pligt til at overholde kontrolforpligtelserne.
Erstatningssøgende, født den 1. januar 1997, blev ved ankedom af 28. oktober 2022 udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Ved dom af 5. september 2023 blev han idømt 60 dages fængsel for overtrædelse af sine kontrolforpligtelser efter hjemrejseloven og på ny udvist med indrejseforbud i 6 år.
Den 2. oktober 2023 rettede hans daværende forsvarer henvendelse til Midt- og Vestjyllands Politi med oplysning om, at Erstatningssøgende holdt sig skjult af hensyn til sin sikkerhed, idet beboere på Kærshovedgård havde truet ham og hans bror på livet. Hun anmodede bl.a. om privat indkvartering eller forflyttelse samt fritagelse fra kontrolforpligtelserne. Politiet henviste hende den 3. oktober 2023 til Udlændingestyrelsen/Hjemrejsestyrelsen.
Samme dag anmodede forsvareren i stedet om, at Erstatningssøgende blev varetægtsfængslet for hans egen sikkerheds skyld. Politiet meddelte den 4. oktober 2023, at der ikke var grundlag for fremstilling, og at der ikke forelå nogen anmeldelse om trusler. Efter fornyet henvendelse den 8. oktober 2023 blev der oprettet en anmeldelse den 9. oktober 2023.
Den 18. oktober 2023 anmodede Hjemrejsestyrelsen politiet om at indlede straffesag for overtrædelse af meldepligten den 27. september samt 2. og 4. oktober 2023. Erstatningssøgende blev anholdt den 27. oktober 2023 og fremstillet i grundlovsforhør den 28. oktober 2023, hvor han erkendte de faktiske forhold, men henviste til, at han var blevet truet på livet.
Under fristforlængelsen den 10. november 2023 blev fængslingsgrundlaget udvidet til også at omfatte overtrædelser den 20., 23. og 25. oktober 2023 samt manglende overholdelse af opholds- og underretningspligten fra 1.-27. oktober 2023. Erstatningssøgende forklarede, at han havde undladt at anmelde truslerne til politiet på Kærshovedgård, fordi han ville skulle passere de pågældende personer.
Den 28. december 2023 blev der rejst tiltale, som tillige omfattede overtrædelser i juli og august 2023. Fængslingen blev forlænget den 5. januar 2024 på skriftligt grundlag.
Udlændingestyrelsen havde den 21. august 2023 truffet afgørelse om, at Erstatningssøgende ikke kunne udsendes til Syrien, jf. , men var udelukket fra opholdstilladelse efter
Den 26. januar 2024 omgjorde Flygtningenævnet denne afgørelse og meddelte Erstatningssøgende opholdstilladelse med tilbagevirkende kraft fra den 21. august 2023. Forsvareren orienterede samme dag kl. 12.42 anklagemyndigheden herom, hvilket blev telefonisk bekræftet af Flygtningenævnet, og Erstatningssøgende blev løsladt kl. 13.35 samme dag — under en time senere.
Ved afgørelse af 31. januar 2024 meddelte anklagemyndigheden tiltalefrafald for overtrædelserne i juli og august 2023 (da en strengere straf ikke ville være idømt, hvis forholdene havde indgået i dommen af 5. september 2023) og påtaleopgivelse for overtrædelserne i september og oktober 2023, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, idet det ikke kunne bevises, at han var skyldig, når han havde opholdstilladelse fra den 21. august 2023.
Erstatningssøgende fremsatte ved brev af 6. februar 2024 krav om erstatning på 92.900 kr. med procesrente, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, opgjort som:
| Post | Beløb |
|---|---|
| Frihedsberøvelse, første døgn | 7.400,00 kr. |
| Frihedsberøvelse, 90 efterfølgende døgn á 950 kr. | 85.500,00 kr. |
| I alt | 92.900,00 kr. |
Statsadvokaten afviste kravet den 26. marts 2024, og Rigsadvokaten afviste kravet den 10. maj 2024. Den beskikkede advokat anmodede den 13. maj 2024 om, at sagen blev indbragt for retten. Opgørelsen af kravets størrelse var ikke bestridt af anklagemyndigheden på noget tidspunkt under sagen.
Retten i Herning behandlede sagen uden domsmænd, jf. retsplejelovens § 1018 f, stk. 4. Erstatningssøgende var ikke mødt under hovedforhandlingen.
Byretten lagde til grund, at varetægtsfængslingen var begrundet i forhold, der tidsmæssigt lå efter den 21. august 2023 — den dato, hvorfra Flygtningenævnet senere meddelte opholdstilladelse. På fængslingstidspunktet havde Erstatningssøgende endnu ikke fået opholdstilladelse, og hverken myndighederne eller han selv havde grund til at antage, at han ikke skulle opfylde kontrolforpligtelserne. Retten lagde vægt på, at hans egen forsvarer havde foreslået varetægtsfængsling som løsning, at han selv erkendte sig skyldig under grundlovsforhøret, og at han under sagen alene henviste til trusler og aldrig til en forventning om opholdstilladelse.
Byretten fandt herefter, at Erstatningssøgende havde udvist egen skyld ved at undlade at opfylde kontrolforpligtelserne, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3, idet det måtte have stået ham klart som en påregnelig følge, at han risikerede frihedsberøvelse. Sammenholdt med, at han blev løsladt under en time efter, at anklagemyndigheden fik besked om opholdstilladelsen, fandt byretten ikke grundlag for at tilkende erstatning. At opholdstilladelsen fik tilbagevirkende kraft, kunne ikke føre til andet resultat. Anklagemyndigheden blev frifundet, og Erstatningssøgende blev pålagt at betale sagens omkostninger.
Erstatningssøgende forklarede for landsretten, at han forlod Kærshovedgård, fordi han og hans bror blev truet på livet og udsat for hærværk (bl.a. blev hans dør flækket). Han kontaktede straks sin advokat og fortalte det til en betjent, der svarede, at han »bare var en vagt« og ikke kunne hjælpe. Han ville gerne overholde meldepligten på en politistation i stedet.
Han forklarede endvidere, at han i juli 2023 blev bekendt med, at en anden beboer på Kærshovedgård — udvist for omtrent samme mængde hash som ham selv — havde fået opholdstilladelse af Flygtningenævnet. Han drøftede dette med sin daværende advokat, som mente, at han også burde kunne opnå opholdstilladelse.
Landsretten lagde til grund, at Erstatningssøgende som følge af påtaleopgivelsen som udgangspunkt havde krav på erstatning for varetægtsfængslingen efter retsplejelovens § 1018 a. Der var enighed om, at han faktisk ikke havde overholdt de pålagte kontrolforpligtelser.
Landsretten fastslog imidlertid, at det måtte følge af selve påtaleopgivelsen, at Erstatningssøgende skulle stilles, som om han ikke havde haft pligt til at overholde kontrolforpligtelserne. Under disse omstændigheder kunne det ikke føre til en nedsættelse af erstatningen efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 3, at han undlod at overholde forpligtelserne. Det kunne heller ikke tillægges betydning, at han på et tidspunkt foretrak varetægtsfængsling frem for ophold på Kærshovedgård, eller at han undlod at orientere om ansøgningen om opholdstilladelse.
Da tiltalefrafaldet for de to overtrædelser i juli og august 2023 (begået forud for dommen af 5. september 2023) heller ikke kunne tillægges betydning, og da der var enighed om erstatningens størrelse, tog landsretten Erstatningssøgendes påstand til følge og ændrede byrettens dom.
Landsrettens afgørelse: Anklagemyndigheden skal inden 14 dage betale 92.900 kr. til Erstatningssøgende med procesrente fra den 6. februar 2024. Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.
