LandsrettenØstre Landsret har i en kære fra FORS Spildevand Lejre A/S mod to ejere af en fast ejendom omgjort fogedrettens afgørelse om at nægte fremme af en sag vedrørende opkrævning af vandafledningsbidrag. Sagen drejede sig om, hvorvidt vand afledt fra en swimmingpool via en regnvandskloak er afgiftspligtigt som spildevand. Landsretten fastslog, at vandet er omfattet af , og hjemviste sagen til fogedretten med henblik på udlæg for et beløb på 6.462,59 kr.
Tvisten udsprang af et vandforbrug på 187 m³ registreret på ejendommens måler i 2022. En del af dette vand blev afledt fra ejendommens swimmingpool.
Ejendomsejernes indsigelse:
Forsyningsselskabets krav:
Landsretten lagde vægt på følgende juridiske rammer:
Landsretten vurderede, at vandafledningsbidraget som udgangspunkt fastsættes på baggrund af det samlede vandforbrug, da den forbrugte mængde antages at svare nogenlunde til den mængde, der afledes som spildevand (jf. forarbejderne til loven). Da vandet ikke kunne anses for at være omfattet af undtagelserne i Spildevandsbetalingsloven § 2a, stk. 2 (tag-/overfladevand eller dræn), fandt retten, at det afledte vand fra swimmingpoolen må betragtes som spildevand eller vand, der kan sidestilles hermed.
Vedrørende afledningen konkluderede landsretten, at vandet fra poolen afledes via ejendommens regnvandskloak til FORS’ ledningsnet, og derefter videre til et vandløb. Retten fandt, at denne aflæsning via regnvandskloakken til forsyningsselskabets net skal sidestilles med aflæsning til et spildevandsanlæg. Dette understøttes af definitionen på spildevandsanlæg i bekendtgørelsen, der omfatter ledninger, der tjener til aflæsning eller behandling af spildevand i forbindelse med udlæsning til vandløb.
"Landsretten finder på den baggrund, at aflæsning af vandet via regnvandskloakken til Fors’ ledningsnet skal sidestilles med aflæsning til et spildevandsanlæg..."
Retten henviste i denne sammenhæng til UfR 1998.705.
Ejendomsejerne gjorde gældende, at de havde en mundtlig aftale med en bygningsinspektør fra Lejre Kommune om fritagelse for betaling for det aflastede poolvand.
Landsretten afviste dette argument med henvisning til Spildevandsbetalingsloven § 2b, der muliggør nedsættelse eller fritagelse efter konkret vurdering. Retten konstaterede dog, at:
Derfor kunne der ikke gives fritagelse for betaling på dette grundlag.
Da betingelserne for udlæg efter Retsplejeloven § 478, stk. 2 og Gældsinddrivelsesloven § 11 var opfyldt, og kravets størrelse ikke var bestridt, ophævede Østre Landsret fogedrettens kendelse.
Thi bestemmes:
