LandsrettenSagen vedrører kære af Københavns Byrets kendelse om varetægtsfængsling af Sigtede, født september 1949. Sigtede blev anholdt den 30. april 2025 efter at have påført tre personer betydelig legemsbeskadigelse ved kørsel i personbil, mens han var påvirket af helbredsmæssige forhold. Byretten fastslog særligt bestyrket mistanke og fandt, at hensynet til retshåndhævelsen krævede fængsling. Østre Landsret tiltrådte beskrivelsen af kørselsforløbet men fandt ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at opretholde fængslingen og løslod derfor Sigtede.
Det centrale stridspunkt var, om betingelserne for varetægtsfængsling efter Retsplejeloven § 762, stk. 2, nr. 1 var opfyldt. Anklagemyndheden påstod fængsling, fordi forholdets grovhed og de alvorlige personskader krævede, at Sigtede blev holdt i forvaring for at sikre retshåndhævelsen. Forsvareren bestridede, at der var tilstrækkelig mistanke, og at fængsling var proportional, især da Sigtede ikke havde formelt kørselsforbud, og hans læge ikke havde frarådet ham at køre.
Landsretten vægtede, at sigtelsen vedrørte uagtsomhed snarere end vilfuld adfærd. Selvom kørslen medvirkede til grove skader, fandt retten, at manglen på et formelt forbud og det faktum, at sundhedspersonale ikke havde advarret Sigtede, svækkede grundlaget for at konkludere, at retshåndhævelsen krævede fængsling.
På denne baggrund og uanset de alvorlige følger, som Sigtedes kørsel medførte, finder landsretten efter en samlet vurdering ikke fuldt tilstrækkelig grundlag for at fastslå, at hensynet til retshåndhævelsen kræver, at Sigtede skal være varetægtsfængslet.
Københavns Byret afholdt grundlovsforhør den 1. maj 2025. Byretten nedlagde navneforbud for Sigtede og de tre forurettede i medfør af Retsplejeloven § 31, stk. 1, nr. 2 og afviste begæring om dørlukning. Byretten fandt særligt bestyrket mistanke om, at Sigtede førte bilen, mens han var ude af stand til at føre køretøjet betryggende pga. sygdom/svækkelse, jf. Straffeloven § 249, 2. pkt. jf. Færdselsloven § 54, stk. 2 og Færdselsloven § 117, stk. 2, nr. 2.
Anklagemyndighedens påstand: Varetægtsfængsling i 13 dage, primært efter hensynet til gentagelse, subsidiært efter hensynet til retshåndhævelsen.
Forsvarerens anbringender:
Byrettens begrundelse for fængsling:
Sigtede kærede kendelsen den 2. maj 2025 med påstand om løsladelse. Anklagemyndigheden fremsendte ingen bemærkninger inden landsrettens frist.
Sagen drejede sig om anvendelsen af nedenstående bestemmelser:
Østre Landsrets 19. afdeling afsagde kendelse den 3. maj 2025 (AM2025.05.03Ø). Landsretten tiltrådte byrettens beskrivelse af kørselsforløbet og fandt, at det lå langt ud over et almindeligt uheld. Retten lagde dog vægt på, at sigtelsen vedrørte uagtsomhed, og at følgende forhold talte imod fængsling:
Landsretten konkluderede, at betingelserne for varetægtsfængsling efter Retsplejeloven § 762, stk. 2, nr. 1 ikke var opfyldt. Dermed blev Sigtede løsladt.
Allerede som følge heraf finder landsretten, at betingelserne for varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1, ikke er opfyldt, og Sigtede løslades derfor.
Endelig disposition:
