LandsrettenKøbstædernes Forsikring, Gensidig, lagde sag an mod Ankestyrelsen med påstand om, at en biintervenients midlertidige erhvervsevnetab efter en arbejdsskade var mindre end 65 %, og at Ankestyrelsens afgørelse led af væsentlige mangler. Landsretten stadfæstede byrettens dom, der frifandt Ankestyrelsen, og afviste hjemvisning, da forsikringsselskabet ikke havde godtgjort, at konkurrerende gener uafhængigt af arbejdsskaden ville nedsætte erhvervsevnen.
Appellant (sagsøger):
Indstævnte (sagsøgte):
Biintervenient til støtte for Ankestyrelsen:
Biintervenienten, en maler i fuldtidsstilling, kom til skade ved en arbejdsulykke den 28. februar 2018. Ankestyrelsen traf den 6. august 2021 afgørelse om, at biintervenientens midlertidige erhvervsevnetab som følge af skaden udgjorde 65 % for perioden fra den 8. februar 2019 og frem til revision. Købstædernes Forsikring, Gensidig, der er arbejdsskadeforsikringsselskab, anfægtede afgørelsen under henvisning til, at der burde foretages et betydeligt fradrag for forudbestående og konkurrerende gener, navnlig lænderygsmerter, som af Retslægerådet blev vurderet at mangle årsagssammenhæng med arbejdsskaden.
Sagen blev anlagt ved Københavns Byret, der den 13. september 2023 afsagde dom (sag BS-39875/2021-KBH) med frifindelse af Ankestyrelsen. Købstædernes Forsikring, Gensidig, appellerede dommen til Østre Landsret, hvor sagen blev behandlet under nr. BS-47480/2023-OLR. Landsretten bestod af landsdommerne Thomas Lohse, Mikael Friis Rasmussen og Selina Sejer Grolin (kst.).
Appellanten, Købstædernes Forsikring, Gensidig:
Indstævnte, Ankestyrelsen:
Sagens centrale retlige ramme er arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2:
Et påvist tab af erhvervsevne anses for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod, eller andet er fastsat i loven.
Bestemmelsen indebærer, at det er forsikringsselskabet, der har bevisbyrden for, at en del af erhvervsevnetabet skyldes andre forhold end selve arbejdsskaden. Højesterets dom af 6. oktober 2009 (UfR 2010.168 H) præciserer, at selskabet skal godtgøre, at de hævdede konkurrerende eller forudbestående gener uden arbejdsskaden under alle omstændigheder ville påvirke den skadedes erhvervsevne inden for en nærmere fremtid.
Om sagsomkostninger til en offentlig myndighed, der selv fører sin sag, bestemmer retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4, at der kan tillægges et beløb til dækning af udgifter til juridisk bistand. Forrentningen af sagsomkostninger sker efter rentelovens § 8 a.
Købstædernes Forsikring, Gensidig gjorde gældende:
Ankestyrelsen henholdt sig til, at afgørelsen af 6. august 2021 var korrekt, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte vurderingen af erhvervsevnetabet.
Landsretten indledte med at fastslå bevisbyrdens placering:
Der skal foreligge et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens vurdering af såvel størrelsen af erhvervsevnetabet som årsagen hertil. Bevisbyrden herfor påhviler Købstædernes Forsikring, Gensidig, som må godtgøre, at en eller flere af de hævdede konkurrerende/forudbestående gener hos Biintervenient uden arbejdsskaden under alle omstændigheder ville påvirke hans erhvervsevne inden for en nærmere fremtid.
Retten lagde afgørende vægt på, at biintervenienten indtil ulykken den 28. februar 2018 havde bestridt et fuldtidsjob som maler. De fremlagte oplysninger om sygedage i 2017 og begyndelsen af 2018 kunne ikke ændre denne vurdering. Landsretten konkluderede:
Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, byretten har anført, tiltrædes det, at Købstædernes Forsikring, Gensidig ikke har tilvejebragt et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 6. august 2021.
For så vidt angik den subsidiære hjemvisningspåstand, fandt landsretten, at afgørelsen af 6. august 2021 hverken led af en væsentlig mangel med hensyn til oplysningen af det faktiske grundlag eller i øvrigt. Hjemvisning blev derfor afvist.
Landsretten stadfæstede byrettens dom i sin helhed:
THI KENDES FOR RET: Byrettens dom stadfæstes.
Købstædernes Forsikring, Gensidig, blev pålagt at betale sagsomkostninger til Ankestyrelsen med 30.000 kr. Beløbet dækker udgifter til juridisk bistand efter retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4 og forrentes efter rentelovens § 8 a. Retten bemærkede, at der ud over sagens værdi var taget hensyn til sagens omfang og karakter.