Landsretten nægter erstatning for 30 dages varetægtsfængsling trods frifindelse for grov narkotikakriminalitet grundet egen skyld

Lovgrundlag og stridspunkter

Erstatningskravet behandles efter Retsplejeloven § 1018 a, stk. 2, der giver ret til erstatning, når frihedsberøvelse står i misforhold til strafudmålingen. Nægtelsen begrundes i Retsplejeloven § 1018 a, stk. 3, som tillader nedsættelse eller bortfald af erstatning, hvis den sigtede selv har givet anledning til indgrebet gennem egen skyld. Stridspunktet var, om den sagsøgedes adfærd — at opholde sig i en lejlighed med åbenlyst narkotika og med en medsigtet med kendt kriminel baggrund — udgjorde en sådan uforsigtighed, at risikoen for sigtelse og varetægtsfængsling var påregnelig.

Anklagemyndighedens og Rettens begrundelse

Anklagemyndigheden og Rigsadvokaten nægtede erstatning, fordi den sagsøgende ved at opholde sig i lejligheden fra aftenen før ransagningen havde udvist uforsigtighed. Hashprodukter lå åbenlyst fremme, og den sagsøgende havde flere gange tidligere været straffet for narkotikakriminalitet i forening i Christiania-regi. Rettene tiltrådte, at det under disse omstændigheder måtte have stået som en påregnelig følge, at han ville blive mistænkt og frihedsberøvet.

Efter det oplyste finder retten det usandsynligt, at Erstatningssøgende under sit ophold i lejligheden ikke så, at der lå hashprodukter i lejligheden. Hensyn til, at hashprodukterne var placeret forskellige steder i lejligheden, og således ikke alene lå i den ene af de tilstedeværende personers ejendele, finder retten, at det har været påregneligt for Erstatningssøgende, at han ved at opholde sig i lejligheden risikerede at blive sigtet for besiddelse af de fundne stoffer og som følge heraf blive frihedsberøvet. Retten finder herefter, at Erstatningssøgende herved har udvist en sådan grad af egen skyld, at erstatning nægtes, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3.

Landsretten understregede, at den egen skyld, der begrunder nægtelse, skal betragtes principielt som i civilretlige erstatningssager, hvor adfærden skal indebære et dadelværdigt moment, og risikoen for straffeprocessuelle indgreb skal være påregnelig. Rettens begrundelse bygger på principper fastslået i U 1993.123 H samt anerkendte praksislinjer om egen skyld ved ophold i narkotikarelaterede miljøer.

Resultat og omkostninger

Landsretten stadfæstede byrettens dom og frifandt Anklagemyndigheden fuldstændigt for erstatningskravet. Erstatningssøgende pålægges at betale sagens omkostninger for både byretten og landsretten, herunder salær til den beskikkede advokat.

Den endelige afgørelse betyder, at selv ved frifindelse for det væsentligste sigtede forhold kan erstatning for varetægtsfængsling bortfalde fuldstændig, hvis den sigtede gennem egen uforsigtig adfærd har skabt en påregnelig risiko for sigtelse og frihedsberøvelse.