LandsrettenSagen vedrører ændring af en tidsubestemt psykiatrisk behandlingsforanstaltning idømt en svensk statsborger (Domte) efter overtrædelser af straffelovens §§ 113 og 266.
Den nu 66-årige svensker boede i Danmark da han ved Østre Landsrets dom af 2. september 2020 blev fundet skyldig i 10 forhold til Straffeloven § 113, stk. 2, jf. stk. 1 og § 266, jf. § 21. På grund af utilregnelighed blev han frifundet for straf efter Straffeloven § 16, stk. 1 og idømt behandling efter Straffeloven § 68. Foranstaltningen bestod i psykiatrisk behandling samt tilsyn af Kriminalforsorgen under udskrivning, med mulighed for fælles bestemmelse om genindlæggelse. Diagnosticsen er paranoid skizofreni.
Efter cirka 6 år uden ny kriminalitet blev den antipsykotiske depotmedicin gradvist seponeret, hvilket afsluttedes i juni 2025. Overlægen advarede mod høj tilbagefallsrisiko i første år efter medicinophør, mens Kriminalforsorgen vurderede recidivrisikoen lav og anbefalede, at deres tilsyn kunne droppe. Anklagemyndigheden ansøgte i henhold til Straffeloven § 68a, stk. 1 og § 72 om ændring af foranstaltningen svarende til denne anbefaling. Domte nedlagde påstand om fuld ophævelse, subsidiært tilsluttede han sig anklagemyndigheden.
Københavns Byret ophævede foranstaltningen fuldt ud ved kendelse af 3. november 2025, idet stabile leveforhold og fravær af ny kriminalitet vejede tungest. Anklagemyndigheden anerede.
Spørgsmålet var, om foranstaltningen kunne ophæves fuldt ud eller kun ændres til ren psykiatrisk overvågning.
Landsretten lagde vægt på, at domfældte har begrænset sygdomsindsigt og udtrykkeligt nægter frivillig behandling ved ophævelse. De lægelige oplysninger fastslog, at risikoen for psykotisk tilbagefald er særdeles høj i det første år efter seponering af antipsykotisk medicin, og at forværring kan intræffe gradvist længe efter ophør. Sammenholdt med den karaktermæssigt grove baggrundskriminalitet (angreb mod statsforfatningen) konkluderede landsretten, at proportionalitetshensyn ikke tillader fuldstændig ophævelse i øjeblikket. Den medicinske overvågning i medicinperioden vurderes nødvendig for at forebygge personfarlig kriminalitet.
Ved kendelse af 3. februar 2026 ændrede Østre Landsret byrettens kendelse:
