Erstatningskrav for uberettiget varetægtsfængsling afsat efter frifindelse for grov våbenbesiddelse under fangebefrielse – 'egen skyld' statueret

Påstande og erstatningsopgørelser

De erstatningssøgende nedlagde påstande om erstatning beregnet til 850 kr. pr. påbegyndt døgn, hvor deres varetægtsfængsling oversteg den endeligt idømte straf. E1 fremsatte desuden en påstand om erstatning for en kortere periode i svensk frihedsberøvelse under ankesagen.

Lovgrundlag og retspraksis

Behandlingen baserer sig primært på reglerne om erstatning for uberettiget frihedsberøvelse:

Retsplejeloven § 1018 a, stk. 2: Såfremt der ved en straffeprocessuel handling er sket frihedsberøvelse, og der ikke sker påtaleopgivelse eller frifindelse, men der er et misforhold mellem frihedsberøvelsen og straffeforfølgningens udfald, kan der ydes erstatning efter nærmere bestemmelser.

Retsplejeloven § 1018 a, stk. 3: Erstatning nedsættes eller bortfalder helt, hvis den erstatningssøgende ved egen skyld har givet anledning til det straffeprocessuelle indgreb.

Rettens vurdering af, om anklagemyndigheden har handlet ansvarspådragende ved at rejse tiltale for overtrædelse af Straffeloven § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, understøttes af principperne om fri bevisbedømmelse:

Retsplejeloven § 880: Bevisbedømmelsen er fri. Det er retterne, der på grundlag af deres frie vurdering af, hvad der er oplyst i sagen, træffer afgørelse om, hvorvidt der er ført bevis for tiltaltes skyld.

Retten henviste i overensstemmelse med praksis til, at ændret bevisvurdering i en højere ret ikke automatisk giver ret til erstatning, og at statueringen af egen skyld kan begrunde et fuldt afslag.

Stridspunkter og parters anbringender

De væsentligste stridspunkter var:

• Ansvaret for tiltalerækning: Erstatningssøgende mente, at tiltalen for besiddelse af en ægte, skarp pistol var ugrundet og uagtsom, da der senere ikke blev ført bevis for, at pistolen var ægte. Anklagemyndigheden henviste til, at bevisbedømmelsen er fri, og at fængselsfunktionærernes troværdige forklaringer om, at de blev truet med en genstand, der fremstod som en ægte tjenestepistol, sammen med aktionens karakter, retfærdiggjorte tiltalen.

• Vægtningen af egen skyld: Spørgsmålet var, om deltagelse i en grov fangebefrielsesaktion, hvor en pistollignende genstand blev anvendt, udgjorde en sådan grad af egen skyld, at erstatning skulle nægtes helt. Erstatningssøgende mente, at risikoen for langvarig varetægtsfængsling ikke var påregnelig, og at de ikke skulle straffes dobbelt for den uforsigtighed, der ledte til en senere ændret bevisvurdering. Anklagemyndigheden og retten mente, at det stod klart for de erstatningssøgende, at deres handlinger medførte en meget nærliggende risiko for mistanke om særlig grov kriminalitet og dermed langvarig frihedsberøvelse.

• Specifikke forhold for de enkelte erstatningssøgende:

  • E1: Forsøg på at unddrage sig strafforfølgning ved at rejse ud af landet, velvidende at politiet efterlyste ham.
  • E2 og E3: Undladelse af at rense sig selv for mistanke ved at undlade at udtale sig eller afgive klare forklaringer om deres færden på gerningstidspunktet.
  • E4: Afgivelse af skiftende og usandfærdige forklaringer om, hvordan han blev overdraget til gerningsmændene under befrielsen.

Rettens og landsrettens begrundelse

Både Retten i Nykøbing Falster og Østre Landsret tiltrådte anklagemyndighedens afvisning af erstatningskravene. Rettens begrundelse samledes om følgende punkter:

Retten finder, at anklagemyndigheden ikke har handlet ansvarspådragende ved at rejse tiltale for overtrædelse af straffelovens § 192 a. Bevisbedømmelsen er fri, og at landsretten vurderede bevislighederne anderledes end byretten kan ikke i sig selv føre til erstatning.

Rettens vurdering af egen skyld lagde vægt på den samlede sagens omstændigheder:

Landsretten fandt de erstatningssøgende skyldige i en planlagt og koordineret befrielsesaktion under anvendelse af en pistol og peberspray. Det må lægges til grund, at den anvendte pistol har haft en meget stor lighed med en ægte pistol. Det var en forudsætning for, at aktionen kunne lykkes, at pistolen fremstod ægte, hvilket har stået de erstatningssøgende klart.

Retten konkluderede, at deltagelsen i en så grov aktion medførte en særlig risiko:

De erstatningssøgende har ved at have indvilliget i og deltaget i en organiseret befrielsesaktion, der har involveret brug af en pistol, der har fremstået som en ægte pistol, udvist en dels ansvarspådragende adfærd, dels en så uforsigtig adfærd ... at de måtte påregne en særdeles nærliggende risiko for anholdelse og efterfølgende varetægtsfængsling. Grundet sagens karakter ... har det også været påregnelig for de erstatningssøgende, at den efterfølgende varetægtsfængsling kunne blive langvarig.

For E1 lagde retten desuden vægt på dets forsøg på at unddrage sig retsforfølgning. For E2, E3 og E4 fandt retten det derimod uden betydning for erstatningsvurderingen, at de ikke havde ønsket at udtale sig eller havde afgivet skiftende forklaringer under straffeforfølgningen, idet den primære egen skyld allerede var statueret ved deltagelsen i selve befrielsesaktionen.

Østre Landsret stadfæstede byrettens dom og understregede, at egen skyld skal statueres, når den erstatningssøgende selv har givet anledning til sigtelsen og varetægtsfængslingen:

De erstatningssøgende ved deres deltagelse i aktionen som anført selv har givet anledning til, at de blev sigtet og varetægtsfængslet for overtrædelse af straffelovens § 192 a, og at dette var en påregnelig følge af deres adfærd.

Afgørelse

Østre Landsret stadfæstede Retten i Nykøbing Falsters dom af 5. september 2022.

Anklagemyndigheden frifindes for kravene fra Erstatningssøgende 1, 2 og 4.

Erstatningssøgende 1’s påstand om erstatning for perioden fra den 28. juli til den 5. august 2019 (vedrørende frihedsberøvelse i Sverige) afvises som umodent og uden dokumentation.

De erstatningssøgende dømmes til at betale sagsomkostningerne ved både byretten og landsretten.