LandsrettenØstre Landsret har i dom af 2. juli 2025 (sagerne BS-9004/2023-OLR og BS-9008/2023-OLR) stadfæstet Landsskatterettens afgørelser om, at krav på tilbagebetaling af for meget indeholdt udbytteskat og royaltyskat fra begrænset skattepligtige modtagere er underlagt en femårig forældelsesfrist i medfør af . Skatteministeriet havde anlagt sag for at få fastslået, at kravene var forældede efter den almindelige treårige frist i , men landsretten fandt, at lovens ordlyd understøttet af forarbejderne taler for den femårige frist også for tilbagesøgningskrav.
Sagen drejer sig om fortolkningen af Kildeskatteloven § 67 A, som lyder: "Fristen efter forældelseslovens § 3, stk. 1, er 5 år for krav omfattet af §§ 65-65 D."
Spørgsmålet er, om denne bestemmelse kun gælder for skattemyndighedernes krav mod de indeholdelsespligtige selskaber (eller omvendt deres krav om refusion ved fejl), eller om den også omfatter den begrænset skattepligtige modtager (udbytte- eller royaltymodtager), der søger refusion af kildeskat, der er indeholdt korrekt efter dansk lov, men overstiger den endelige skat efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller EU-direktiv.
Tre parter søgte refusion af indeholdt kildeskat hos SKAT. SKAT afviste kravene med henvisning til, at de var forældede efter tre år, jf. et styresignal (SKM2016.263.SKAT), hvor myndighederne ændrede praksis til at anse fristen for at være tre år for modtageres refusionskrav.
Landsskatteretten gav alle tre parter medhold og fandt, at fristen var fem år. Skatteministeriet indbragte afgørelserne for domstolene.
| Part | Skattetype | Anmodningsdato | Periode for kravet | Refusionsbeløb (anmeldt) |
|---|---|---|---|---|
| Sagsøgte 1 | Royaltyskat | 28. april 2017 | 2011 - 2016 | Ikke angivet i dommen |
| Sagsøgte 2 | Udbytteskat | 14. marts 2017 | Indkomståret 2013 | Ikke angivet i dommen |
| Sagsøgte SNC | Udbytteskat | 18. januar 2017 | 2012 - 2013 | Ikke angivet i dommen |
Da anmodningerne blev fremsat mindre end fem år efter betalingstidspunkterne, men mere end tre år efter, var udfaldet afhængigt af hvilken frist der gjaldt.
Landsretten lagde vægt på, at en fravigelse af lovens klare ordlyd kræver et sikkert grundlag i andre fortolkningsbidrag. Retten konkluderede, at forarbejderne klart understøtter, at den femårige frist også gælder for modtagernes tilbagesøgningskrav.
Ordlyden: Kildeskatteloven § 67 A henviser til krav omfattet af Kildeskatteloven §§ 65-65 D. Disse paragraffer regulerer indeholdelsespligten. Landsretten fandt, at selvom selve hjemlen til refusion for modtagere nu findes i Kildeskatteloven § 69 B, så udspringer kravet stadig af indeholdelsen efter §§ 65-65 D.
Forarbejderne: Retten citerede de specielle bemærkninger til lovforslaget L 75 af 2010:
"Med henblik på at forebygge provenutab og give skattemyndighederne bedre mulighed for at foretage de vanskelige vurderinger af betingelserne for suspension foreslås det, at 3 års fristen ændres til en 5 års frist vedrørende krav på indeholdelse omfattet af kildeskattelovens afsnit VI, hvor modtagerne er begrænset skattepligtige selskaber. Krav på tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat vil ligeledes kunne ske inden for den foreslåede 5 års frist."
Landsretten bemærkede, at det i praksis er udbytte- eller royaltymodtageren, der er den berettigede part i forhold til tilbagesøgning af for meget indeholdt skat. At den endelige skatesats fastsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller f.eks. Rådets direktiv 2011/96/EU, ændrer ikke ved, at kravet udspringer af indeholdelsesreglerne.
Ministerens tidligere udmelding: Retten lagde desuden vægt på, at Skatteministeren i december 2015 i svar til Folketingets Skatteudvalg havde bekræftet, at der fra og med 31. december 2010 er en femårig forældelsesfrist til at tilbagesøge udbytteskat jf. Kildeskatteloven § 67 A. Senere ændring af praksis via styresignal (SKM2016.263.SKAT) kunne ikke ændre på den lovfastsatte frist.
Symmetribetragtninger afvist: Skatteministeriet argumenterede for symmetri mellem myndigheders og borgeres frister, men landsretten fandt, at forarbejderne og ordlyden var afgørende, og at hensynet til at give myndighederne tid til de komplekse vurderinger i bevistunge sager også taler for den længere frist for refusion.
Landsretten frifandt de tre sagsøgte parter. Det betyder, at kravene ikke er forældede, og at Skatteministeriet skal anerkende kravene og foretage refusionen.
Domskonklusion:
Sagsomkostninger: Skatteministeriet pålægges at betale sagsomkostninger til de sagsøgte for dækning af advokatbistand inkl. moms:
Beløbene skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.
