LandsrettenGrønlands Landsret stadfæstede den 2. juni 2026 Qeqqa Kredsrets frifindelse af en mand for voldtægt efter kriminallovens § 77. Sagen angik et samleje den 14. januar 2024, hvor forurettede begyndte at bløde så kraftigt fra skeden, at der kom blod på seng og sengetøj. Tiltalte og forurettede afgav diametralt modsatrettede forklaringer om, hvorvidt samlejet var frivilligt eller udtryk for en grov voldtægt, og landsretten fandt efter en samlet bevisvurdering, at der ikke var ført det fornødne bevis for tiltaltes skyld.
Tiltalte, født i 1972, blev ved Qeqqa Kredsret tiltalt for overtrædelse af kriminallovens § 77 (voldtægt) i anledning af et samleje med Forurettede natten til den 14. januar 2024. Kredsretten (sagl.nr. KS-QEQ-495/2025) frifandt ved dom af 19. juni 2025 tiltalte, hvorefter anklagemyndigheden ankede dommen til Grønlands Landsret.
Sagen blev for landsretten behandlet med domsmænd.
Det blev dokumenteret, at Forurettede den 27. og 30. november 2024 sendte sms-beskeder til tiltalte, hvori hun bl.a. skrev, at hun havde set ham på Facebook og kun tænkte på ham, og at han havde lovet at ligge med hende.
Der blev for landsretten afgivet forklaring af tiltalte, Forurettede og Forurettedes søn (Vidne 1).
Tiltalte forklarede, at han om natten blev ringet op af en bekendt (Person) og tog en pose øl med over til dennes lejlighed, hvor bl.a. Forurettede opholdt sig. Forurettede hjalp ham med at klippe hans hår i nakken, hvorefter han kyssede hende som tak – hvilket efter hans opfattelse tydeligt viste, at hun var seksuelt interesseret i ham.
Da øllet slap op, gik han og Forurettede sammen til hans lejlighed for at hente mere. Undervejs fortalte hun ham, at hun var trængende, fordi hun ikke havde haft samleje i ca. 2 år, og de blev enige om at drikke lidt øl og ligge sammen. Inde i lejligheden begyndte de kort efter et samleje, hvor han bl.a. stak to fingre op i hendes skede og mærkede, at det virkede som menstruation. Da blødningen tiltog kraftigt, brugte de 6-7 håndklæder til at tørre op, og han bad hende senere tage et brusebad. Han afviste at have været voldsom eller at have tildelt hende et knytnæveslag.
Forurettede forlod lejligheden omkring kl. 06.45, fordi hendes børn snart ville vågne. Han oplyste desuden, at han og Forurettede efterfølgende havde haft samleje yderligere to gange i løbet af 2024, og at hun flere gange efter anmeldelsen frivilligt var kommet til fest i hans lejlighed.
Forurettede forklarede, at hun alene hjalp tiltalte med at klippe hans hår, fordi han bad om det, og at hun aktivt afværgede, da han ville kysse hende. Hun bestred at have flirtet med ham til festen og forklarede, at hun kun fulgte med til hans lejlighed for at bære øl.
Inde i lejligheden – hvor hoveddøren efter hendes forklaring blev låst af tiltalte, så den ikke kunne åbnes indefra – tog tiltalte fat i hendes hænder, holdt dem bag på ryggen med sin ene hånd og forsøgte at få den anden hånd ind under hendes undertøj, hvorefter han skubbede hende ned i sengen og trak hendes bukser og underbukser af. Hun forklarede, at hun stribede imod, men at tiltalte fortsatte. Hun oplyste, at tiltalte inden samlejet stak hele hånden op i hendes skede, hvorefter blødningen begyndte. Hun afviste, at hun skulle have haft menstruation på det pågældende tidspunkt.
Forurettede opsøgte dagen efter en læge på grund af smerter, og lægen konstaterede mere end én rift og anbefalede hende at anmelde forholdet til politiet. Hun forklarede desuden, at hun havde haft samleje med tiltalte igen efter episoden, men at hun ikke huskede antal eller datoer, og at hun ikke kunne redegøre nærmere for, hvorfor hun havde sendt de senere sms-beskeder til ham.
Forurettedes søn (Vidne 1), der kørte taxa, forklarede, at han samlede sin mor op ved Brugsen samme morgen, og at der var tydeligt blod på hendes trøje. Han fik dog først at vide, hvad der var sket, ca. en uge senere. Han var usikker på det præcise klokkeslæt for afhentningen, da der var gået lang tid, og han havde travlt med taxakørsel den pågældende nat.
Ifølge politiattesten fra undersøgelsen af Forurettede dagen efter hændelsen fandt lægen ikke skader i skeden, der kunne forklare den kraftige blødning, men konstaterede en let blødning fra livmoderhalsen samt en overfladisk hudafskrabning på ca. 1 cm på skedens forvæg. Lægen fandt ingen skader på kroppen i øvrigt, der kunne understøtte Forurettedes oplysning om, at tiltalte skulle have slået hende ind i væggen og givet hende et knytnæveslag på munden.
Det blev endvidere lagt til grund, at tiltalte og Forurettede efter den 14. januar 2024 havde samleje igen ved to yderligere lejligheder frem til den 27. og 30. november 2024, hvor Forurettede sendte sms-beskeder til tiltalte, der lagde op til fortsat samvær mellem parterne.
Landsretten lagde som ubestridt til grund, at der havde fundet samleje sted mellem tiltalte og Forurettede den 14. januar 2024, og at Forurettede i den forbindelse begyndte at bløde kraftigt fra skeden.
"Landsretten finder det efter politiattestens oplysninger meget sandsynligt, at blødningen fra Forurettedes skede havde karakter af menstruationsblod."
Retten fandt det endvidere godtgjort, at parterne havde haft samleje igen ved to lejligheder frem til november 2024, hvor Forurettede sendte sms'er, der lagde op til yderligere samvær.
"Tiltaltes forklaring og Forurettedes vidneforklaring om hændelsesforløbet den 14. januar 2024 er uforenelige. Hvis tiltaltes forklaring lægges til grund, har samlejet og det seksuelle samvær i øvrigt fundet sted på begge parters initiativ, mens Forurettede har afgivet en forklaring, der indebærer en grov voldtægt fra tiltaltes side."
Landsretten fandt, at tiltaltes forklaring for landsretten fremstod særdeles troværdig og var understøttet af politiattestens indhold, mens Forurettede havde afgivet en tøvende og til tider modvillig forklaring, der ikke kunne begrunde en tilsidesættelse af tiltaltes forklaring.
"Landsretten er på anførte baggrund enig med kredsretten i, at det ikke er bevist, at tiltalte er skyldig, og landsretten stadfæster derfor kredsrettens dom."
Konklusion: Qeqqa Kredsrets dom af 19. juni 2025 om frifindelse stadfæstes. Anklagemyndighedens påstand om anstaltsanbringelse i 1 år og 9 måneder samt 100.000 kr. i tortgodtgørelse til Forurettede blev ikke taget til følge. Sagens omkostninger, herunder udgifterne til forsvareren, betales af statskassen.
