Stadfæstelse af pligt til ægtefællebidrag efter 12 års ægteskab i Grønland

Parternes ægteskab og indkomstforhold

Parret indgik ægteskab og boede i Sisimiut, Grønland. Hustruen (appelindstævnte) var flyttet til Grønland for at være sammen med manden (appellanten). Under ægteskabet arbejdede hun i en fælles ejet virksomhed, Virksomhed ApS 3, og havde ingen formel uddannelse. Hun talte hverken grønlandsk eller dansk og havde begrænsede engelskkundskaber.

Indkomstforskellene var betydelige:

Appellanten modtog i 2020/2021 et usædvanligt højt udbytte på ca. 900.000 kr. hidrørende fra aktiehandel. Han oplyste, at han planlagde at gå på pension i 2027, hvilket ville nedbringe hans indkomst markant.

Påstande og anbringender for landsretten

Appellanten nedlagde påstand om frifindelse og anførte navnlig:

• Hustruen var fuldtidsansat med en sædvanlig indkomst, og hendes indkomst var for høj til at begrunde bidragspligt.
• Indkomstgrundlaget burde ikke omfatte aktiver eller selskabernes værdi.
• Hans fremtidige indkomst ville falde drastisk ved pensionering i 2027.

Appelindstævnte nedlagde påstand om, at appellanten skulle betale 20.000 kr. i hustrubidrag månedligt i ti år, alternativt et skønsmæssigt fastsat beløb og tidsrum, subsidiært stadfæstelse af kredsrettens dom. Hun anførte navnlig:

• Appellanten havde en væsentlig højere indkomst, der hidrørte fra både løn og udbytter fra flere selskaber.
• Hun kunne trods fuldtidsarbejde ikke opretholde sin tidligere levestandard og havde ingen mulighed for opsparing.

Det retlige grundlag for ægtefællebidrag

Afgørelsen om separation var ikke anket. Sagen vedrørte derfor alene pligten til ægtefællebidrag og bidragets omfang efter Lov om ægteskabets indgåelse og opløsning § 40, stk. 1, der er sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 307 af 14. maj 1993. Bestemmelsen giver mulighed for at pålægge en ægtefælle at yde bidrag til den anden, hvis denne ikke selv kan skaffe sig et tilstrækkeligt underhold, og den bidragspligtige har evne dertil.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten lagde til grund, at hustruen var kommet til Grønland for ægteskabets skyld, og at hun på grund af manglende sprogkundskaber og uddannelse havde meget ringe muligheder for andet arbejde.

Landsretten finder det herefter ubetænkeligt for at antage, at parterne under deres ægteskab har haft og efterfølgende vil have væsentlige indkomstforskelle.

Appellantens oplysninger om tidlig pension ændrede ikke vurderingen.

Landsretten finder herefter, at der er grundlag for at antage, at indstævnte ikke selv kan skaffe sig et efter sine livsvilkår tilstrækkeligt underhold, og at appellanten efter sine økonomiske forhold formår at udrede bidrag.

På den baggrund, og under hensyn til ægteskabets varighed, fandtes betingelserne i lovens § 40, stk. 1, opfyldt. Bidraget fastsattes til 5.000 kr. månedligt, dog kun i 3 år fra separationsdagen. Kredsrettens dom blev således stadfæstet med den ændring, at bidragsperioden blev forkortet. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger for landsretten.