LandsrettenSagen omhandler en tiltalt, født i september 2003, der er fundet skyldig i hvidvask efter Straffeloven § 290 a, stk. 1. Sagens kerne drejer sig om, hvorvidt tiltalte ved modtagelse af 17.000 kr. fra en ukendt afsender havde det fornødne forsæt, idet hun var indgået i en aftale med en tidligere veninde om at modtage og hæve et mindre beløb. Sagen har verseret ved Retten i Aalborg og efter anke hos Vestre Landsret, som med 4 mod 2 stemmer stadfæstede byrettens skyldfindelse og strafudmåling.
Sagen omhandler en transaktion den 10. december 2021, hvor tiltalte, efter en aftale med en tidligere veninde (Person2), modtog et beløb på sin bankkonto. Den oprindelige aftale lød på, at tiltalte skulle modtage 5.000 kr. fra Person2, hæve beløbet kontant og aflevere det, da Person2 angiveligt skulle bruge pengene til sin kærestes bilkøb, men havde mistet sit hævekort. I stedet modtog tiltalte 17.000 kr. fra en konto tilhørende en ukendt person (Person1), hvorefter hun hævede 5.000 kr. kontant og overførte de øvrige 12.000 kr. via MobilePay til Person2 over to omgange. Pengene viste sig senere at stamme fra en svindelhandling (NemID-opkald), hvor en tredjepart var blevet franarret midlerne.
| Dato | Transaktion | Beløb | Modtager / Formål |
|---|---|---|---|
| 10. dec. 2021 | Indgående bankoverførsel | 17.000 kr. | Tiltalte fra Person1 (ukendt) |
| 10. dec. 2021 | Kontanthævning (ATM Kastrup) | 5.000 kr. | Afleveret til Person2 |
| 10. dec. 2021 | MobilePay-overførsel | 10.000 kr. | Overført til Person2 |
| 13. dec. 2021 | MobilePay-overførsel | 2.000 kr. | Overført til Person2 |
Tiltalte forklarede, at hun ikke undrede sig over det øgede beløb, da Person2 oplyste, at bilen var dyrere end beregnet. Hun nægtede sig skyldig og påstod, at handlingen udelukkende var en vennetjeneste, og at hun først fattede mistanke, da hendes bank kontaktede hende nogle dage efter transaktionen.
Tiltalen er rejst efter Straffeloven § 290 a, stk. 1, hvorefter tiltalte tiltales for at have konverteret eller overført penge, der var udbytte af en strafbar lovovertrædelse, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse, selvom tiltalte vidste eller bestemt formodede, at pengene stammede fra en strafbar lovovertrædelse.
Anklagemyndigheden og tiltalte fremsatte følgende påstande:
I sit forsvar fremhævede tiltalte, at hun ikke kendte afsenderen (Person1), kun tjekkede sin saldo i lufthavnen uden at se transaktionsdetaljer, og at hendes kognitive funktioner er udfordret pga. tre diagnoser, hvilket gør hende let at snyde af. Hun fastholdt, at hun stolede blindt på Person2, som hun havde tæt venskabsrelation med, og at hun ikke havde nogen økonomisk gevinst ved handlingen.
Retten i Aalborg fandt det bevist, at pengene stammede fra en strafbar handling, og vurderede forsætspåkravet på baggrund af tiltaltes egen forklaring og sagens samlede omstændigheder. Retten lagde især vægt på, at tiltalte modtog et betydeligt højere beløb fra en ukendt afsender end aftalt, og at hendes viden om Person2s private forhold var begrænset trods det tætte venskab.
Efter sagens samlede omstændigheder, navnlig oplysningerne om overførslerne, at tiltalte hævede 5.000 kr., og tiltaltes egen forklaring om forløbet op til og efter overførslerne, herunder at hun ikke kendte navnet på Person2 kæreste, selvom hun var en god veninde, der havde boet ved hende, og som hun jævnligt var i kontakt med, og at hun fik overført 17.000 kr. fra en ukendt person, finder retten det ubetænkeltigt at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at hun ikke vidste, at pengene stammede fra en strafbar handling. Det er herefter bevist, at tiltalte havde det fornødne forsæt til at begå hvidvask, og tiltalte er således skyldig i den rejste tiltale.
Byretten fastsatte straffen til 14 dages fængsel, der blev gjort betinget med en prøvetid på et år. Ved strafudmålingen blev der lagt vægt på forholdets karakter og omfang samt tiltaltes unge alder og ustraffethed.
Ved Vestre Landsret blev forsætsspørgsmålet genoptaget og afgjort med stemmeflertal. Landsretten understøttede byrettens begrundelse og supplerede vurderingen med fokus på afvigelserne i den indgåede aftale.
4 voterende udtaler herefter: Vi finder det efter forløbet ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at hun ikke var klar over, at pengene stammede fra en strafbar lovovertrædelse. Vi har herved lagt vægt på de samme omstændigheder, som byretten har anført. Vi har tillige lagt vægt på, at tiltalte har forklaret, at hun aftalte med Person2, at hun skulle modtage 5.000 kr. på sin konto fra Person2, som hun herefter skulle have til hende, og at hun i stedet modtog 17.000 kr. fra en anden person. Vi finder det herefter bevist, at tiltalte havde det fornødne forsæt til at begå hvidvask, og vi stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig.
Mindretallet fandt derimod, at bevisbyrden ikke var opfyldt på forsætspunktet:
2 voterende udtaler: Vi finder det efter bevisførelsen ikke bevist, at tiltalte havde det fornødne forsæt til at begå hvidvask. Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte.
Sagen er endeligt afgjort til skade og pålæg for tiltalte. Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom og strafudmåling uden ændringer.