LandsrettenØstre Landsret stadfæstede en byretsdom, hvorved Revisornævnets kendelse om, at en revisor havde overtrådt revisorlovens uafhængighedsregler, blev tiltrådt. Overtrædelsen bestod i, at revisoren reviderede årsrapporter for et selskab, hvis registrerede bestyrelsesformand samtidig var revisorens medinvestor via et fælles ejet holdingselskab. Landsretten fandt ikke grundlag for at ændre den af Revisornævnet fastsatte bøde på 100.000 kr.
Sagen angik en revisor, der som revisor for Virksomhed ApS 1 havde underskrevet revisionspåtegninger på selskabets årsrapporter for regnskabsårene 2016 og 2017.
Vidne 1 blev den 26. august 2008 registreret som bestyrelsesformand i Virksomhed ApS 1 og udtrådte først af bestyrelsen den 28. juni 2018. Han havde samtidig været konsulentansat i det tilknyttede selskab Virksomhed A/S 2, men dette ansættelsesforhold ophørte den 31. december 2016, efter at han var blevet tilbudt en lønnedgang, som han ikke ønskede at acceptere.
Trods fratrædelsen forblev Vidne 1 registreret som bestyrelsesformand i Virksomhed ApS 1, og han underskrev den 14. juni 2017 ledelsespåtegningen i selskabets årsrapport for regnskabsåret 2016. Der blev aldrig afholdt bestyrelsesmøder i selskabet, og Vidne 1 havde ifølge forklaringerne reelt ingen ledelsesfunktion ud over den formelle underskrift.
Da en medarbejder hos revisoren i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten for 2017 blev opmærksom på, at Vidne 1 fortsat var registreret, blev der rettet henvendelse til selskabets reelle ejer, Vidne 2, med henblik på afregistrering med tilbagevirkende kraft — men dette blev aldrig fulgt til dørs.
Revisoren havde oprindeligt stiftet Virksomhed ApS 2, som i investeringsøjemed ejede en andel af aktierne i Virksomhed A/S 1 — et selskab, der udviklede en blodbaseret sygdomstest, og som var tiltænkt en børsnotering. Da Vidne 1 (via selskabet Virksomhed ApS 5) ønskede at investere i Virksomhed A/S 1, købte han sig i stedet ind i Virksomhed ApS 2 med 60 procent af anparterne, mens revisoren beholdt de resterende 40 procent.
På tidspunkterne for revisorens påtegning af årsrapporterne for 2016 og 2017 ejede Virksomhed ApS 2 i alt 0,9 procent af aktierne i Virksomhed A/S 1, med en værdi på knap 1 mio. kr. Gælden i Virksomhed ApS 2, der var stiftet til finansiering af aktiekøbet, var fordelt forholdsmæssigt mellem revisoren og Vidne 1.
Revisornævnet fandt i sin kendelse af 12. april 2021 (sag nr. 70/2020), at revisoren havde overtrådt uafhængighedsreglerne, og pålagde ham en bøde på 100.000 kr. Retten i Roskilde stadfæstede ved dom af 3. februar 2023 (sag BS-18337/2021-ROS) Revisornævnets kendelse, hvorefter revisoren ankede sagen til Østre Landsret.
| Instans | Afgørelse | Bøde |
|---|---|---|
| Revisornævnet (kendelse 12/4 2021, sag nr. 70/2020) | Overtrædelse af uafhængighedsreglerne fastslået | 100.000 kr. |
| Retten i Roskilde (BS-18337/2021-ROS, dom 3/2 2023) | Stadfæstede Revisornævnets kendelse | 100.000 kr. |
| Østre Landsret (BS-11922/2023-OLR, dom 2/1 2025) | Stadfæstede byrettens dom | 100.000 kr. |
For landsretten afgav revisoren og Vidne 1 supplerende forklaring, og Vidne 2 afgav forklaring for første gang. Forklaringerne bekræftede i det væsentlige, at der aldrig havde været reel bestyrelsesaktivitet i Virksomhed ApS 1, at Vidne 1's rolle alene bestod i den årlige underskrift af ledelsespåtegningen, og at hverken Vidne 1 eller Vidne 2 havde foretaget sig noget for at få registreringen i Erhvervsstyrelsen berigtiget efter Vidne 1's reelle fratræden.
For landsretten nedlagde revisoren en ny principal påstand om, at Revisornævnets kendelse i sin helhed skulle ophæves, da der efter hans opfattelse slet ikke forelå nogen overtrædelse af uafhængighedsreglerne.
Revisoren gjorde navnlig gældende, at:
Revisornævnet påstod frifindelse for den nye principale påstand og i øvrigt stadfæstelse, og anførte navnlig, at en velinformeret tredjemand ville lægge vægt på den officielle registrering af Vidne 1 som bestyrelsesformand — uanset Vidne 1's egen opfattelse af, hvornår hans hverv reelt ophørte. Den forretningsmæssige forbindelse mellem revisoren og Vidne 1 var efter nævnets opfattelse hverken lille eller ubetydelig og ville hos en velinformeret tredjemand fremstå som en reel trussel mod uafhængigheden. Byretten havde med rette ikke tillagt Vidne 1's egen — af CVR-registreringen afvigende — opfattelse af fratrædelsestidspunktet afgørende betydning.
Landsretten lagde efter Virksomhed ApS 1's registreringshistorik i Erhvervsstyrelsen til grund, at Vidne 1 var registreret som bestyrelsesformand fra den 26. august 2008 til den 28. juni 2018, og at han underskrev ledelsespåtegningen i årsrapporten for 2016 den 14. juni 2017. På den baggrund fandt landsretten, at Vidne 1 i sin egenskab af bestyrelsesformand var en del af selskabets reelle ledelse, da revisoren påtegnede årsrapporterne for 2016 og 2017. De afgivne forklaringer og Vidne 1's skriftlige erklæring af 13. januar 2021 kunne ikke føre til en anden vurdering, og landsretten bemærkede, at hverken Vidne 1 eller Vidne 2 havde taget skridt til at berigtige registreringshistorikken.
Hertil kom, at revisoren og Vidne 1 på tidspunkterne for påtegningerne var ultimative ejere af henholdsvis 40 og 60 procent af anparterne i Virksomhed ApS 2, som i investeringsøjemed ejede 0,9 procent af aktierne i Virksomhed A/S 1 til en værdi af knap 1 mio. kr.
"På denne baggrund og af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at [revisoren] har overtrådt revisorlovens § 24, stk. 1, jf. stk. 2, jf. dagældende bekendtgørelse nr. 735 af 17. juni 2016 (nugældende bekendtgørelse nr. 520 af 24. maj 2024 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheders uafhængighed § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, nr. 5), som fastslået af Revisornævnet."
Landsretten fandt ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling, uanset at Revisornævnet i sin kendelse havde betegnet Vidne 1's periode som bestyrelsesformand som "ubestridt". Det var heller ikke godtgjort, at Revisornævnets bødefastsættelse — der efter fast praksis udgør 100.000 kr. i sager om overtrædelse af habilitetsreglerne, medmindre der foreligger særligt skærpende eller formildende omstændigheder, jf. revisornævnsbekendtgørelsens § 16 — var sket på et ufuldstændigt grundlag, eller at den skønsmæssige vurdering var behæftet med retlige fejl.
Landsretten tiltrådte, at overholdelse af habilitetsreglerne er fundamental for tilliden til revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant, og at de begåede forseelser ikke kunne anses for at være af mindre alvorlig karakter.
Revisornævnet blev frifundet for revisorens påstand om ophævelse af nævnets kendelse, og byrettens dom blev i øvrigt stadfæstet. Bøden på 100.000 kr. blev dermed opretholdt uændret.
Efter sagens udfald skulle revisoren betale 25.000 kr. i sagsomkostninger for landsretten til Revisornævnet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms.
