LandsrettenKrænkelse af varemærker ved parallelimport og personligt ansvar: Østre Landsret stadfæster dom om en omfattende krænkelse af Hewlett Packard Enterprises (HPE) varemærkerettigheder gennem parallelimport af IT-udstyr fra lande uden for EØS. Direktøren for det konkursramte importørselskab drages til personligt solidarisk ansvar.
Sagen handlede om parallelimport fra tredjelande (Asien/Dubai) til EØS-markedet. Virksomhed ApS 1 havde købt og solgt HPE-produkter med en samlet omsætning på ca. 100 millioner kroner i perioden 2016-2019. Selskabet gik konkurs under sagen, hvorfor HPE rettede sit krav mod direktøren personligt.
Et centralt omdrejningspunkt var spørgsmålet om varemærkeretlig konsumption (rettighedernes udtømmelse) efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 artikel 15. Appellanten gjorde gældende, at bevisbyrden for mangel på samtykke skulle påhvile HPE, under henvisning til EU-Domstolens dom i sag C-367/21, hvor der blev foretaget en tilpasning af bevisbyrden i tilfælde af selektivt distributionsnetværk.
Landsretten fraviste dette anbringende. Det lagde landsretten vægt på, at modparten i den nævnte EU-dom købte sine varer inden for EØS, mens Virksomhed ApS 1 ubestridt købte sine varer i tredjelande. Der var ingen dokumentation for, at varerne oprindeligt var bragt på markedet i EØS med HPE's samtykke. Tværtimod viste mailkorrespondance mellem appellanten og leverandører fra bl.a. Singapore og Dubai, at importøren var klar over de problematiske forhold med ”non-EU” produkter og risiko for, at HPE ville modsætte sig salget. Landsretten konkluderede derfor, at der ikke var sket konsumption, og at varemærkeretten stadig gjaldt.
Da varemærkeretten fandtes krænket, kunne HPE kræve økonomisk kompensation efter Varemærkeloven § 43, stk. 1 og 2.
Et syn og skøn fastslog, at den uberettigede omsætning inden for EØS udgjorde 100.436.872,54 kr. Skønsmanden beregnede en gennemsnitlig dækningsgrad på 11,18 %, hvilket svarede til et dækningsbidrag (uberettiget fortjeneste før faste omkostninger) på 11.226.798,47 kr.
Retten fastsatte det samlede vederlags- og erstatningsbeløb skønsmæssigt til 7.500.000 kr. I denne udmåling tog retten hensyn til krænkelsens store omfang, varighed og karakter samt den realiserte uberettigede fortjeneste. Appellantens påstand om, at erstatningen skulle nedsættes pga. forlig, HPE måtte have indgået med andre led i forsyningskæden, blev afvist.
Appellanten (direktøren) søgte frifundet for personligt ansvar. Landsretten fandt dog grundlag for at holde hende solidarisk ansvarlig. Det lægges til grund, at hun i årene 2016-2021 som ene-ejer og direktør modtog betydelige lønindtægter og udbytter fra selskabet, som primært finanseredes af den varemærkekrænkende aktivitet. Hendes handlen vurderedes til at være i hvert fald groft uagtsom.
Landsretten stadfæstede Sø- og Handelsrettens dom med den begrænsede ændring, at sagsomkostningerne for 1. instans nedsættes til 1.110.000 kr. (ekskl. moms). Desuden skulle appellanten betale 800.000 kr. i sagsomkostninger for landsretssagen.
