LandsrettenEn syrisk statsborger (f. januar 1999) blev ved Københavns Byrets dom af 25. januar 2024 idømt 40 dages fængsel og udvisning med 6-årig indrejseforbud for at have fremvist et falsk italiensk ID-kort ved indrejsekontrollen i Kastrup Lufthavn den 1. januar 2024. Tiltalte fik den 28. juni 2024 opholdstilladelse i Danmark som konventionsflygtning efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Østre Landsret frifandt tiltalte ved dom af 1. juni 2026 og fandt, at forholdet er direkte omfattet af — eller fuldt ud kan ligestilles med — Flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1, idet udlændingemyndighedernes asylafgørelse indebærer, at tiltalte ikke har kunnet overføres til Grækenland uanset sin registrering som asylansøger dér.
Sagen blev behandlet som tilståelsessag i Københavns Byret (sagsnr. 4-872/2024). Retsmødebegæringen var modtaget den 15. januar 2024.
Tiltalte var tiltalt for dokumentfalsk efter Straffeloven § 171, idet han den 1. januar 2024 ca. kl. 15.50 ved Gate 89, Finger B Schengen, Københavns Lufthavn i Kastrup, i forbindelse med indrejsekontrol til Danmark foreviste et falsk italiensk ID-kort til politipersonale med henblik på at indrejse i Danmark.
Tiltalte erkendte sig skyldig uden forbehold.
Anklagemyndighedens påstande:
Tiltalte protesterede hverken mod konfiskations- eller udvisningspåstanden.
Byretten fandt tiltalte skyldig, idet tilståelsen støttedes af de øvrige foreliggende oplysninger, og fastsatte straffen med følgende retsfølger:
| Retsfølge | Indhold |
|---|---|
| Frihedsstraf | Fængsel i 40 dage, jf. Straffeloven § 171, jf. § 172, stk. 1 |
| Konfiskation | Falsk italiensk ID-kort |
| Udvisning | Indrejseforbud i 6 år, regnes fra udrejsen/udsendelsen |
| Sagsomkostninger | 5.895 kr. + moms i salær til beskikket forsvarer |
For så vidt angår udvisningen fandt byretten, at udvisning ikke med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, og tog påstanden til følge i medfør af Udlændingeloven § 26, stk. 2.
Tiltalte havde været frihedsberøvet fra den 1. januar 2024 og var ikke tidligere straffet i Danmark.
Af sagens oplysninger fremgår det, at tiltalte er syrisk statsborger. Han rejste til Tyrkiet i oktober 2023 og derfra ca. den 2. november 2023 til Grækenland.
Den 9. november 2023 blev han registreret i Grækenland og fik taget fingeraftryk — et forhold der er registreret i EURODAC-databasen. Han blev herefter placeret i en lukket lejr på Kos fra den 9. november 2023 til den 7. december 2023.
Tiltalte forklarede, at det var en betingelse for at komme ud af lejren, at man søgte asyl. Han søgte derfor asyl i Grækenland den 7. december 2023 med det formål at komme til Athen. De græske myndigheder har oplyst, at afgørelsen i den græske asylsag er "pending at first instance".
Tiltalte opholdt sig i Grækenland i ca. 2 måneder og indrejste i Danmark den 1. januar 2024, hvor han ved indrejsekontrollen fremviste det falske italienske ID-kort.
Ved indrejsen var tiltalte desuden i besiddelse af et græsk asylansøgerkort, udstedt den 8. december 2023 og gyldigt til den 7. december 2025.
Tiltalte afsonede den ved byretten idømte fængselsdom og blev den 10. februar 2024 løsladt, men ikke udsendt af landet.
Den 28. juni 2024 fik tiltalte opholdstilladelse i Danmark som konventionsflygtning efter Udlændingeloven § 7, stk. 1.
Af referat af oplysnings- og motivsamtale af den 6. februar 2024 fremgår det, at tiltaltes asylmotiv er frygten for tvangsrekruttering og de generelle forhold i Syrien.
Asylafgørelsen blev meddelt, uanset det oplyste om, at tiltalte havde opholdt sig og var registreret som asylansøger i Grækenland. Udlændingemyndighedernes afgørelse indebærer dermed, at de vurderede, at tiltalte ikke har kunnet overføres til Grækenland — uanset sit forudgående ophold og sin status som asylansøger dér — herunder uanset den potentielle Dublin-forordningsprocedure.
Tiltalte afgav supplerende forklaring om sine personlige forhold for Østre Landsret:
Tiltalte ankede byretsafgørelsen den 27. maj 2024 — dvs. efter udløbet af den normale ankefrist. Landsretten behandlede forlods spørgsmålet om admittering og tillod ved kendelse af 17. december 2024 anken, jf. Retsplejeloven § 910, stk. 2, idet tiltalte havde sandsynliggjort, at fristoverskridelsen ikke kunne tilregnes ham.
Tiltaltes endelige påstande for landsretten:
Anklagemyndighedens påstand: Endeligt stadfæstelse af byretsafgørelsen.
Det centrale retsspørgsmål for landsretten var, om tiltaltes brug af det falske italienske ID-kort er strafbar, henset til at han har søgt og opnået asyl i Danmark som konventionsflygtning efter Udlændingeloven § 7, stk. 1.
Landsretten bemærkede, at tiltalte — efter udlændingemyndighedernes asylafgørelse — er omfattet af reglerne i Flygtningekonventionen. Det følger af konventionens artikel 31, stk. 1, at flygtninge, som kommer direkte fra et område, hvor deres liv eller frihed truedes, og uden tilladelse indrejser til de kontraherende staters område, ikke i disse stater skal kunne straffes for ulovlig indrejse eller ophold, forudsat at de:
Anklagemyndighedens synspunkter: Anklagemyndigheden bestred ikke, at tiltalte uopholdeligt efter indrejsen rettede henvendelse til de danske myndigheder. Anklagemyndigheden anførte derimod:
Præcedens — UfR 2025.3662 H: Landsretten bemærkede, at Højesteret i en række afgørelser har taget stilling til fortolkningen af Flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1. I UfR 2025.3662 H fandt Højesteret, at en person, der forud for sin indrejse i Danmark bl.a. havde opholdt sig 2 måneder i Grækenland, og som efterfølgende blev meddelt asyl som konventionsflygtning efter Udlændingeloven § 7, stk. 1, under henvisning til Flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1, ikke kunne straffes for personelfalsk efter Straffeloven § 174.
Asylafgørelsens retsvirkning i denne sag: Tiltalte er meddelt opholdstilladelse som konventionsflygtning efter Udlændingeloven § 7, stk. 1, uanset det oplyste om, at tiltalte havde opholdt sig og var registreret som asylansøger i Grækenland. Det må derfor lægges til grund, at udlændingemyndighederne har vurderet, at tiltalte ikke har kunnet overføres til Grækenland uanset sit forudgående ophold og sin status som asylansøger der.
Landsrettens konklusion:
Som sagen er oplyst, findes forholdet derfor omfattet af eller fuldstændig at kunne ligestilles med en situation som nævnt i Flygtningekonventionens artikel 31, stk. 1, hvorfor forholdet ikke anses for strafbart efter straffelovens § 171.
Særligt bemærkes det, at nærværende sag vedrører Straffeloven § 171 (dokumentfalsk — brug af et falsk dokument), mens UfR 2025.3662 H angik Straffeloven § 174 (personelfalsk — brug af en andens ægte dokument). Landsretten finder, at de to situationer er fuldt ud sammenlignelige i relation til artikel 31, stk. 1's beskyttelsesformål.
Domskonklusionen:
| Punkt | Afgørelse |
|---|---|
| Strafansvar | Tiltalte frifindes |
| Sagsomkostninger | Statskassen betaler sagens omkostninger for begge retter |
Da den samlede byretssdom dermed ophæves ved frifindelsen, bortfalder de byretsidømte accessoriske afgørelser — herunder konfiskation af det falske ID-kort og udvisning med indrejseforbuddet — implicit.
