Østre Landsret afviser krav om yderligere erstatning for uberettiget frihedsberøvelse trods politifejl

Sagens baggrund og tidligere erstatningsafgørelser

Erstatningssøgende var blevet frihedsberøvet under en politiefterforskning. Efterfølgende tilkendte Statsadvokaten erstatning for tort og tabt arbejdsfortjeneste, hvilket blev stadfæstet af Rigsadvokaten den 29. november 2020. Erstatningssøgende fandt beløbene utilstrækkelige og rejste krav om yderligere erstatning ved retten.

Krav og påstande for landsretten

Erstatningssøgende nedlagde påstand om yderligere erstatning på i alt 692.591,75 kr., bestående af:

Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af byrettens dom.

Retsplejelovens erstatningsbestemmelser

Kravene var baseret på Retsplejeloven § 1018 a, stk. 1, der giver ret til en skønsmæssig erstatning (tortgodtgørelse) for uberettiget frihedsberøvelse, samt Retsplejeloven § 1018 h, stk. 1, der hjemler erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste.

Landsrettens begrundelse for afvisning af yderligere tortgodtgørelse

Landsretten tiltrådte byrettens vurdering. Selv om det var ubestridt, at politiet havde begået fejl og pligtforsømmelse, forelå der ikke sådanne ganske særlige forhold, at tortgodtgørelsen skulle forhøjes:

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at der ikke foreligger sådanne ganske særlige forhold, at der er grundlag for en forhøjelse af tortgodtgørelsesbeløbet ud over det beløb, der allerede er ydet erstatningssøgende ved Rigsadvokatens afgørelse af 29. november 2020. Det kan ikke føre til et andet resultat, at det kan lægges til grund som ubestridt, at der i det beskrevne omfang er begået fejl og pligtforsømmelse hos politiet i forbindelse med efterforskningen.

Landsrettens begrundelse for afvisning af yderligere tabt arbejdsfortjeneste

Landsretten fandt, at erstatningssøgende ikke havde bevist et større tab end det allerede kompenserede. Der blev lagt vægt på den usikre indtægt:

• Ansættelseskontrakten, indgået få dage før anholdelsen, angav opgavebestemt og variabel arbejdstid mellem 0 og 37 timer om ugen.
• Den allerede tilkendte erstatning var beregnet ud fra et gennemsnit af hans faktiske indtjening fra oktober 2019 til august 2020.

Derfor kunne kravet om 288.591,75 kr. i yderligere arbejdsfortjeneste ikke imødekommes.

Stadfæstelse og sagsomkostninger

Landsretten stadfæstede byrettens dom. Erstatningssøgende blev pålagt at betale sagens omkostninger for landsretten.