LandsrettenØstre Landsret stadfæster byrettens dom i sag, hvor en mand søger mortifikation af beskyldninger om trusler, overvågning, stalking og psykisk vold fremsat i forbindelse med ekskones ophold på krisecenter. Landsretten finder, at beskyldningerne er fremsat af appelindstævnte, men at de er fremsat i god tro og med rimelig anledning, hvorfor de ikke kan anses for ubeføjede og ikke kan mortificeres.
Appelindstævnte tog den 19. november 2020 ophold på et krisecenter sammen med parrets fællesbarn på grund af et højt konfliktniveau i hjemmet. I den forbindelse sendte krisecenteret et indflytningsbrev/indskrivningsblad til kommunen samme dato, hvori det anføres, at hun havde været udsat for:
Den 6. marts 2021 underskrev appelindstævnte en krisecenterfaglig erklæring, hvori hun bekræftede at have gennemgået og læst erklæringen. Det fremgik af erklæringens forside, at den var til brug for bl.a. Familieretshuset.
Appellanten (mandens/faderens) nedlagde tre selvstændige påstande:
| Påstand | Indhold | Beløb |
|---|---|---|
| Mortifikation | Beskyldningerne om trusler, overvågning, stalking og psykisk vold mortificeres | — |
| Tortgodtgørelse | Godtgørelse for tort | 25.000 kr. + renter |
| Erstatning | Erstatning for tab (advokatbistand m.v.) | 36.000 kr. + renter |
Vedrørende mortifikation anførte appellanten, at det er uden betydning, om appelindstævnte selv har anvendt de pågældende begreber, eller om disse stammer fra krisecentrets medarbejder — afgørende er, hvordan en almindelig, uvildig modtager opfatter indholdet. Appellanten fremhævede, at appelindstævnte ved sin underskrift aktivt bekræftede indholdet.
Vedrørende erstatning anførte appellanten supplerende, at erstatningspåstanden ikke er afhængig af mortifikation — ansvarsgrundlaget kan foreligge på culpagrundlag uafhængigt heraf.
Appelindstævnte påstod stadfæstelse og anførte supplerende, at selv hvis ytringerne tilskrives hende, er de fritaget for strafansvar efter Straffeloven § 269, stk. 1, idet:
Appelindrævnte forklarede, at det var krisecentrets vurdering, at det hun havde oplevet, var psykisk vold, og at det var krisecentret, der vejledte hende om at anvende de pågældende betegnelser og om at anmelde forholdene.
Ytringerne tilregnes appelindstævnte
Landsretten lagde til grund, at appelindstævnte, uanset hendes forklaring om, at hun ikke selv har brugt udtrykket "psykisk vold", måtte have indset, at indholdet i indflytningsbrevet og erklæringen fremstod som udsagn hidrørende fra hende, og at hun accepterede dette. Hun var endvidere klar over, at dokumenterne ville blive sendt til henholdsvis kommunen og Familieretshuset. Ytringerne anses derfor for fremsat af appelindstævnte.
Udsagnene er ikke ubeføjede — god tro og rimelig anledning
Udsagnene om psykisk vold og stalking er beskyldninger om straffbare forhold, der i princippet kan kræves mortificeret efter Straffeloven § 270, hvis de er ubeføjede. Landsretten finder imidlertid, at beskyldningerne ville have været straffri efter § 269, stk. 1, idet:
Landsretten finder herefter, at beskyldningerne i indflytningsbrevet og den krisecenterfaglige erklæring må anses for fremsat i god tro og under sådanne omstændigheder og i en sådan sammenhæng, at der var rimelig anledning til dem, jf. straffelovens § 269, stk. 1, og at de derfor ville have været straffri.
Alle tre påstande afvist — stadfæstelse
Da beskyldningerne ikke kan anses for ubeføjede, er der ikke grundlag for mortifikation eller tortgodtgørelse. Af de samme grunde har appelindstævnte ikke handlet ansvarspådragende, og erstatningspåstanden tages heller ikke til følge.
Byrettens dom stadfæstes. Appellanten skal i sagsomkostninger for landsretten betale 37.000 kr. til statskassen (appelindstævnte har fri proces), til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Beløbet forrentes efter .
