LandsrettenSagen vedrører anklagemyndighedens anklage mod en far og en søn for legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter. Østre Landsret har stadfæstet Retten på Frederiksbergs dom, hvor begge tiltalte blev fundet skyldige, og hvor begæring om betingede domme med vilkår om samfundstjeneste blev afvist. Sagen er registreret som .
Sagen afdækker spørgsmålet om, hvorvidt medbringelse af et våben og nærvær under en voldsudøvelse etablerer medvirken til grov vold, samt hvorvidt voldens grove karakter udelukker betinget dom efter de seneste lovgivningsmæssige begrænsninger.
Den 6. april 2021 efterlod de to tiltalte deres lejlighed for at opsøge to mænd, der angiveligt havde kastet en sten gennem en rude til den yngre tiltaltes værelse. Faderen (Tiltalte2) og sønnen (Tiltalte1) medbragte et baseballbat i aluminium. På gaden konfronterede de forurettede, hvilket udløste en voldshandling.
Anklagemyndigheden tiltalte begge for Straffeloven § 245, stk. 1. For Tiltalte1 blev tiltalen skærpet med henvisning til Straffeloven § 247, stk. 1 på grund af tidligere domme for vold. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf og konfiskation af våbnet efter Straffeloven § 75, stk. 2.
Tiltalte1 nægtede sig skyldig og påstod frifindelse. Han hævdede, at han ikke havde holdt battet i hænderne, og at handlingen skyldtes usikkerhed om, om de opsøgte var bevæbnede. Tiltalte2 erkendte sig skyldig i simpel vold, idet han hævdede kun at have slået forurettede en gang i skulderen/kroppen med en knytnæve drevet af frygt, og fastholdt, at han ikke brugte battet.
Bevisførelsen baseredes på forklaringer fra forurettede, et vidne og de tiltalte. Forurettede forklarede, at den ældre mand slog ham i hovedet med battet, hvorefter den yngre mand trampede ham i hovedet, mens han lå ned. Vidnet modsagde delvist, hvem der slog med battet, men fastholdt, at det var den yngre mand, der tildelte slaget, og bekræftede, at forurettede faldt til jorden.
Den medicinske dokumentation viste følgende objektive fund:
Rettens bevisvurdering afvejede vidneforklaringerne mod den medicinske attestation og fastslog, at Tiltalte1 i hvert fald tildelte ét slag i hovedet med aluminiumsbattet og derefter trampede forurettede i ansigtet, mens denne lå ned.
Landsretten tiltrådte byrettens bevisresultat og fandt Tiltalte1 skyldig i grov vold. For Tiltalte2 blev skyldsspørgsmålet afgjort ud fra medvirken. Retten lagde til grund, at han medbragte battet, stod få meter fra gerningsstedet under hele voldsudøvelsen, og forlod stedet sammen med Tiltalte1 efterfølgende.
"Retten finder under disse omstændigheder, at tiltalte Tiltalte2 har tilsluttet sig og understøttet den vold, der blev udøvet af tiltalte Tiltalte1 mod forurettede, og at volden ikke gik ud over det påregnelige."
Strafudmålingen blev fastsat til henholdsvis 6 måneders fængsel for Tiltalte1 og 4 måneders fængsel for Tiltalte2. For Tiltalte1 blev straffen fastsat som tillægsstraf jf. Straffeloven § 89 i forhold til en tidligere dom fra januar 2022. Retten lagde vægt på voldens grove karakter, anvendelsen af våben, slag/tramp mod hovedet og Tiltalte1s tidligere domme for grov vold. For Tiltalte2 blev der taget hensyn til, at han ikke var tidligere straffet og ikke deltog aktivt i selve slagudvekslingen, men medvirkede til grov vold.
Begge tiltalte ønskede betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Landsretten afviste dette udtrykkeligt:
"Efter voldens karakter og de i øvrigt foreliggende omstændigheder finder retten ikke, at der foreligger sådanne helt særlige omstændigheder, at straffen for nogen af de tiltalte kan gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste, jf. herved forarbejderne til lov nr. 1426 af 17. december 2019 om begrænsning af brugen af betinget dom med vilkår om samfundstjeneste i sager om vold."
Retten bemærkede, at den forløbne tid siden forbrydelsen og oplysningerne om tiltaltes personlige forhold ikke kunne modvirke vurderingen af voldens grove karakter.
Østre Landsret stadfæstede Retten på Frederiksbergs dom af 2. februar 2023. Kendelsen lyder som følger:
Afgørelsen stadfæster dommen i det ankeede omfang og afslutter sagen.