LandsrettenØstre Landsret tog stilling til, om Advokatnævnets tre kendelser mod en advokat for »klientfiskeri« og manglende efterlevelse af en retskendelse skulle ophæves, samt om et advokatpålæg meddelt under byretssagen savnede hjemmel efter . Sagen udsprang af en konflikt i et advokatinteressentskab, hvor Appellant efter at have bortvist sin partner uopfordret kontaktede dennes klienter for at overtage deres sager. Landsretten stadfæstede byrettens dom i sin helhed, idet henvendelserne var i strid med god advokatskik efter , og Appellant ikke havde efterlevet Vestre Landsrets kendelse om udlevering af data — uanset at fogedretten senere vurderede, at dataene muligvis var slettet.
Appellant og Person 1 drev i en periode advokatvirksomhed sammen i Advokatfirma I/S. Parterne håndterede i vidt omfang hver deres sager i firmaet. Efter en intern konflikt bortviste Appellant Person 1 fra interessentskabet.
Kort efter bortvisningen rettede Appellant uopfordret henvendelse til flere af Person 1's klienter. Den 22. februar 2021 ringede Appellant til Person 3 — direktør for erhvervsvirksomheden Virksomhed A/S — og tilbød på vegne af Advokatfirma I/S at fortsætte med sagerne. Den 25. februar 2021 (formentlig) ringede Appellant til Person 6, der var tiltalt i en momsstraffesag, hvor Person 1 var beskikket forsvarer.
Den 26. februar 2021 fremsendte Appellant et brev til både Person 3 og Person 6. Brevet indeholdt formuleringer som:
Hvis du ønsker mig som din advokat …
og
… som måtte være forbundet med at [Appellant] overtager sagen.
Samme dag sendte Appellant en kopi af klientorienteringen til Advokatsamfundets fagchef Person 5. Dette skete muligvis som opfølgning på Advokatsamfundets sekretariats brev af 22. februar 2021, hvori sekretariatet havde anmodet om, at der straks blev igangsat foranstaltninger til at sikre klienternes interesser, og understreget:
Klientopdraget er personligt, og advokater kan ikke aftale, at en klient overgår fra den ene advokat til den anden.
Person 1 indgav tre klager til Advokatnævnet over Appellant:
| Klagesag | Indgivet | Forhold |
|---|---|---|
| 2021-1127 | 7. april 2021 | »Klientfiskeri« — uopfordret henvendelse til Person 3 (erhvervsklient, Virksomhed A/S) |
| 2021-1128 | 7. april 2021 | »Klientfiskeri« — uopfordret henvendelse til Person 6 (strafferetsklient, momsstraffesag) |
| 2021-1188 | 13. april 2021 | Manglende udlevering af klientdata og sagsdokumenter i strid med retskendelse |
Klagesag 2021-1188 vedrørte Appellants tilbageholdelse af dokumenter og data. Person 1 supplerede klagen den 11. maj 2021 med henvisning til Vestre Landsrets kendelse af 10. maj 2021, der pålagde Appellant at sætte Person 1 i besiddelse af det omtvistede materiale.
Advokatnævnet gav Person 1 medhold i alle tre klager og pålagde Appellant sanktioner, herunder bøder.
Forud for Advokatnævnets behandling havde Person 1 anmodet fogedretten om at sikre udlevering af de omtvistede data.
Appellant nedlagde påstand om ophævelse af Advokatnævnets kendelser i alle tre sager samt om, at advokatpålægget af 5. september 2023 ikke kunne gives. Advokatnævnet påstod stadfæstelse af byrettens dom og vedrørende advokatpålægget afvisning, subsidiært frifindelse.
Appellants anbringender vedrørende klagesagerne 2021-1127 og 2021-1128 (klientfiskeri):
Appellants anbringender vedrørende klagesag 2021-1188 (manglende udlevering):
Appellants anbringender vedrørende advokatpålægget:
Advokatnævnets anbringender:
Sagens centrale retsgrundlag fandtes i retsplejeloven:
Retsplejelovens § 126, stk. 1 — god advokatskik:
En advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. Advokaten skal herunder udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klienternes tarv tilsiger. Sagerne skal fremmes med fornøden hurtighed.
Retsplejelovens § 259, stk. 2 — advokatpålæg:
Retten kan pålægge en part at lade sagen udføre af en advokat, dersom den ikke finder det muligt at behandle sagen på hensigtsmæssig måde, uden at parten har sådan bistand. Pålægget kan ikke indbringes for højere ret.
Appellant påberåbte sig endvidere pkt. 4.1 i Interessentskabskontrakten for Advokatfirma I/S som hjemmel for klienthenvendelserne samt de advokatetiske regler, pkt. 4.2 (artikel 4, stk. 2), der angår uopfordrede henvendelser til forbrugere — en bestemmelse Appellant mente måtte afgrænses modsat til erhvervsdrivende.
Landsretten (landsdommerne Morten Christensen, Birgitte Grønborg Juul og Line Bjørklund) behandlede de fire tvistepunkter særskilt.
Landsretten afviste Appellants synspunkt om, at der ikke var hjemmel til at give en advokat et advokatpålæg:
Landsretten kan ikke give Appellant medhold i dette synspunkt og frifinder derfor Advokatnævnet for denne påstand.
Landsretten fandt således, at retsplejelovens § 259, stk. 2 giver fornøden hjemmel, og at advokatpålægget af 5. september 2023 var lovligt meddelt.
Landsretten lagde efter brevets ordlyd til grund, at Appellant »herved forsøgte at få Person 1's klienter til at skifte til Appellant«. Retten fremhævede særligt formuleringerne »Hvis du ønsker mig som din advokat …« og »… som måtte være forbundet med at [Appellant] overtager sagen«.
Landsretten udtalte herefter det bærende princip:
Advokatopdraget er personligt, og advokater kan ikke aftale, at klienter overgår fra den ene til den anden.
På denne baggrund fandt landsretten:
Landsretten stadfæstede byrettens dom i sin helhed og frifandt Advokatnævnet for Appellants påstand vedrørende advokatpålægget.
Sagsomkostninger: Appellant skal inden 14 dage betale 20.000 kr. i sagsomkostninger for landsretten til Advokatnævnet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Dommen blev afsagt af et enigt dommerpanel.
Landsretten fandt det godtgjort, at Appellant ikke havde efterlevet Vestre Landsrets kendelse af 10. maj 2021, der pålagde ham at sætte Person 1 i besiddelse af de omhandlede dokumenter og data.
Retten lagde afgørende vægt på følgende omstændighed:
Det fremgår af sagens oplysninger om forløbet af Københavns Byrets fogedrets retsmøde den 18. juni 2021, som er delvist gengivet i Advokatnævnets kendelse, at Appellant over for Vestre Landsret havde påberåbt sig tilbageholdsret i de omhandlede data m.v., hvorfor det må antages, at han i hvert fald på tidspunktet for Vestre Landsrets kendelse havde adgang dertil.
Det forhold, at fogedretten den 7. marts 2022 afslog forvaring under henvisning til en vis sandsynlighed for, at dataene var slettet, kunne ikke føre til et andet resultat. Landsretten bemærkede, at Appellants påberåbelse af tilbageholdsret forudsatte, at han faktisk havde besiddelse af eller adgang til materialet.
Appellants indsigelse om, at klagen var indgivet (13. april 2021), før Vestre Landsrets kendelse forelå (10. maj 2021), kunne heller ikke føre til et andet resultat.
Landsretten fandt ikke grundlag for at ændre de af Advokatnævnet udmålte sanktioner, herunder de pålagte bøder. Retten henviste i den forbindelse til, at der forelå »skærpende omstændigheder«, og at de udmålte sanktioner hverken stred mod proportionalitetsprincippet eller forbuddet mod skøn under regel.
