Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler fastsættelse af lejen for en 38 m² stor lejlighed beliggende i en ejendom fra 1796 i det indre København. Tvisten opstod, da lejeren, repræsenteret ved Rent Hero, indbragte sagen for huslejenævnet med påstand om, at den aftalte årlige leje på 102.660 kr. (ca. 2.702 kr. pr. m²) væsentligt oversteg det lejedes værdi. Der var indgået to separate, tidsbegrænsede lejeaftaler for hhv. perioden 2022-2023 og 2023-2024.
Udlejeren gjorde gældende, at lejemålet var løbende moderniseret og vedligeholdt, herunder med nyt køkken og badeværelse i 1990'erne. Udlejeren henviste desuden til ejendommens beliggenhed i et historisk bykvartier og argumenterede for, at lejen burde fastsættes efter reglerne for gennemgribende forbedrede lejemål i Lejeloven § 19, stk. 2. Lejeren anførte derimod, at der ikke var dokumentation for moderniseringerne, og at der uretmæssigt var opkrævet acontobidrag til vand, da der ikke var installeret individuelle vandmålere i lejemålet.
Nævnet foretog en besigtigelse af lejemålet, hvor man konstaterede moderniseringerne af køkken og bad, men bekræftede fraværet af en separat vandmåler. Da ejendommen kun har energimærke D, og da det ikke kunne dokumenteres, at lejemålet tidligere var udlejet efter reglerne om gennemgribende modernisering, vurderede nævnet, at lejen skulle fastsættes som omkostningsbestemt leje efter Lejeloven § 19, stk. 1.
Ankenævnet stadfæstede i det væsentlige huslejenævnets afgørelse, dog med en mindre regulering af forbedringstillæggene. Lejen blev nedsat fra 102.660 kr. til 50.902,67 kr. årligt for begge lejeperioder med virkning fra lejeperiodernes begyndelse.
| Udgiftstype | Beregning | Beløb (kr.) |
|---|
| Budgetleje og hensættelser | 650 kr. pr. m² x 38 m² | 24.700,00 |
| Forsatsruder og Brandsikring | Tillæg iht. tidligere afgørelser | 1.830,67 |
| Dørtelefon og postkasseanlæg | 10 kr. pr. m² x 38 m² | 380,00 |
| Individuelle forbedringer | Godkendt tillæg fra 1995 | 23.992,00 |
| I alt årlig leje | 50.902,67 |
Social- og BoligministerietEn ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
Social- og BoligministerietEn lejer indbragte en sag for Huslejenævnet i København med krav om nedsættelse af huslejen for en 52 m² beboelseslejlighed, der var udlejet fuldt møbleret. Den aftalte årlige leje var 129.600 kr., svarende til 2.492 kr. pr. m². Lejeren anførte, at lejen var for høj og burde fastsættes efter reglerne for fremlejeforhold, specifikt Boligreguleringsloven § 29 c (nu Lejeloven § 32), da udlejeren ikke var ejendommens ejer. Lejeren bestred også, at vinduerne var nye, som angivet i lejekontrakten, og opfordrede udlejeren til at fremsende byggeregnskab for moderniseringen. Endvidere ønskede lejeren en nedsættelse af acontobidraget til vand.
Udlejeren, Copenhagen Suites ApS, fastholdt den aftalte leje og argumenterede for, at lejemålet var udlejet som en "serviceret" og fuldt møbleret lejlighed ("plug-n-play"). Udlejeren fremlagde en opdeling af lejen, hvor en del var henført til møbler og internet, og hævdede, at den reelle husleje var lavere end den samlede opkrævede leje. Udlejeren gjorde gældende, at der var identitet mellem udlejer og ejendommens ejer, hvilket ville berettige lejefastsættelse efter (nu ). Udlejeren fremlagde dokumentation for gennemgribende moderniseringer udført i 2018, herunder byggeregnskab på 373.750 kr. (hvoraf 292.500 kr. var forbedringer), og dokumentation for overholdelse af orienteringspligten i (tidligere ) samt energimærkekravet i (tidligere ).
Det Økonomiske Råds formandskab vurderer i efterårsrapporten 2023 dansk økonomi til at være i to tempi, hvor medicinalindustrien dækker over en generel opbremsning.
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
Huslejenævnet foretog en besigtigelse af lejemålet og konstaterede dets moderniserede stand, herunder nyt køkken og badeværelse samt møblering. Nævnet undersøgte ejerforholdene og fandt ikke identitet mellem udlejer og ejer, hvilket indikerede et fremlejeforhold. Nævnet bemærkede dog en ændret praksis fra Ankenævnet for de Københavnske Huslejenævn, hvorefter lejefastsættelsen i fremlejeforhold skulle baseres på forholdene pr. 1. januar 1995, uanset senere ændringer. Da ejendommen havde mere end seks beboelseslejligheder på denne dato, skulle lejen fastsættes efter Lejeloven § 19 (tidligere Boligreguleringsloven § 5). Nævnet vurderede, at lejemålet var gennemgribende moderniseret i henhold til Lejeloven § 19, stk. 2, jf. Lejeloven § 20, stk. 1 (tidligere Boligreguleringsloven § 5, stk. 2, jf. Boligreguleringsloven § 5, stk. 8), og at forbedringerne væsentligt havde forøget det lejedes værdi, jf. principperne i Lejeloven § 128, stk. 1 (tidligere Lejeloven § 58). Vedrørende acontobidraget til vand, anmodede nævnet om vandregnskaber for at vurdere forbruget.
Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejens størrelse og påståede mangler i lejemålet. Leje...
Læs mereSagen drejer sig om en anmodning om genoptagelse af en tidligere afgørelse truffet af Ankenævnet den 15. april 2024. Udl...
Læs mere