Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler fastsættelse af lejens størrelse for en beboelseslejlighed på 65 m² beliggende på Rovsingsgade i København Ø. Lejemålet er beliggende i en ejendom opført i 1935, og lejeforholdet påbegyndtes den 1. september 2023. Ved indflytningen aftalte parterne en årlig leje på 110.425,12 kr., svarende til 1.698,85 kr. pr. m², med henvisning til, at lejemålet var gennemgribende moderniseret efter Lejeloven § 19, stk. 2.
Lejer indbragte sagen for huslejenævnet med ønske om en væsentlig reduktion, da lejen blev anset for at være højere end sammenlignelige boliger i området. Lejer påpegede desuden, at køkkenet var meget koldt om vinteren på grund af manglende opvarmning.
Udlejer argumenterede for, at lejemålet i 2021 havde gennemgået en totalmodernisering for ca. 474.494 kr. Moderniseringen omfattede blandt andet:
Udlejer mente, at det aftalte lejeniveau var i overensstemmelse med det lejedes værdi, jf. Lejeloven § 42, stk. 2, og henviste til tidligere afgørelser fra ankenævnet med lignende m²-priser.
Huslejenævnet foretog en besigtigelse og konstaterede, at betingelserne for gennemgribende modernisering i Lejeloven § 19, stk. 2 var opfyldt, herunder overholdelse af energimærkning og orienteringspligt efter Lejeloven § 21, stk. 1. Nævnet fandt dog, at den aftalte leje var for høj og nedsatte den til 91.000 kr. årligt (1.400 kr. pr. m²), idet der blev lagt vægt på lejemålets meget lille toilet og manglende altan. Udlejer indbragte herefter afgørelsen for ankenævnet.
Ankenævnet ændrede huslejenævnets afgørelse og hævede den godkendte leje, dog stadig med en nedsættelse i forhold til den oprindeligt aftalte leje i kontrakten. Ankenævnet nedsatte den aftalte leje fra 110.425,12 kr. til 97.500 kr. årligt, svarende til 1.500 kr. pr. m².
| Instans | Årlig leje (kr.) | Leje pr. m² (kr.) |
|---|---|---|
| Lejekontrakt | 110.425,12 | 1.698,85 |
| Huslejenævnet | 91.000 | 1.400 |
| Ankenævnet | 97.500 | 1.500 |
Udlejer blev pålagt at tilbagebetale for meget betalt leje, depositum og forudbetalt leje med tillæg af renter efter renteloven. Da udlejer fik delvist medhold i sin anke (ved at få hævet lejen i forhold til huslejenævnets afgørelse), blev der ikke pålagt tillægsgebyr efter Lov om boligforhold § 82, stk. 2.
Social- og BoligministerietEn ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
Social- og BoligministerietEn lejer indbragte en sag for Huslejenævnet i København med krav om nedsættelse af huslejen for en 52 m² beboelseslejlighed, der var udlejet fuldt møbleret. Den aftalte årlige leje var 129.600 kr., svarende til 2.492 kr. pr. m². Lejeren anførte, at lejen var for høj og burde fastsættes efter reglerne for fremlejeforhold, specifikt Boligreguleringsloven § 29 c (nu Lejeloven § 32), da udlejeren ikke var ejendommens ejer. Lejeren bestred også, at vinduerne var nye, som angivet i lejekontrakten, og opfordrede udlejeren til at fremsende byggeregnskab for moderniseringen. Endvidere ønskede lejeren en nedsættelse af acontobidraget til vand.
Udlejeren, Copenhagen Suites ApS, fastholdt den aftalte leje og argumenterede for, at lejemålet var udlejet som en "serviceret" og fuldt møbleret lejlighed ("plug-n-play"). Udlejeren fremlagde en opdeling af lejen, hvor en del var henført til møbler og internet, og hævdede, at den reelle husleje var lavere end den samlede opkrævede leje. Udlejeren gjorde gældende, at der var identitet mellem udlejer og ejendommens ejer, hvilket ville berettige lejefastsættelse efter (nu ). Udlejeren fremlagde dokumentation for gennemgribende moderniseringer udført i 2018, herunder byggeregnskab på 373.750 kr. (hvoraf 292.500 kr. var forbedringer), og dokumentation for overholdelse af orienteringspligten i (tidligere ) samt energimærkekravet i (tidligere ).
Det Økonomiske Råds formandskab vurderer i efterårsrapporten 2023 dansk økonomi til at være i to tempi, hvor medicinalindustrien dækker over en generel opbremsning.
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
Huslejenævnet foretog en besigtigelse af lejemålet og konstaterede dets moderniserede stand, herunder nyt køkken og badeværelse samt møblering. Nævnet undersøgte ejerforholdene og fandt ikke identitet mellem udlejer og ejer, hvilket indikerede et fremlejeforhold. Nævnet bemærkede dog en ændret praksis fra Ankenævnet for de Københavnske Huslejenævn, hvorefter lejefastsættelsen i fremlejeforhold skulle baseres på forholdene pr. 1. januar 1995, uanset senere ændringer. Da ejendommen havde mere end seks beboelseslejligheder på denne dato, skulle lejen fastsættes efter Lejeloven § 19 (tidligere Boligreguleringsloven § 5). Nævnet vurderede, at lejemålet var gennemgribende moderniseret i henhold til Lejeloven § 19, stk. 2, jf. Lejeloven § 20, stk. 1 (tidligere Boligreguleringsloven § 5, stk. 2, jf. Boligreguleringsloven § 5, stk. 8), og at forbedringerne væsentligt havde forøget det lejedes værdi, jf. principperne i Lejeloven § 128, stk. 1 (tidligere Lejeloven § 58). Vedrørende acontobidraget til vand, anmodede nævnet om vandregnskaber for at vurdere forbruget.
Sagen drejer sig om en anmodning om genoptagelse af en tidligere afgørelse truffet af Ankenævnet den 15. april 2024. Udl...
Læs mereSagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejens størrelse og påståede mangler i lejemålet. Leje...
Læs mereLov om loft over huslejestigninger som følge af udviklingen i nettoprisindekset
