Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler fastsættelse og regulering af lejen for en beboelseslejlighed på 59 m² beliggende på Østerbro i en ejendom fra 1935. Tvisten opstod, da lejeren indbragte sagen for huslejenævnet for at få vurderet, om den aftalte leje og de efterfølgende stigninger var rimelige i forhold til lejemålets værdi og størrelse.
Udlejer gjorde gældende, at lejemålet var gennemgribende moderniseret i 2008 i henhold til Lejeloven § 19, stk. 2, og at lejen derfor kunne fastsættes efter det lejedes værdi. Der blev fremlagt dokumentation for moderniseringsudgifter på ca. 456.000 kr., herunder nyt HTH-køkken og badeværelse. Lejekontrakten indeholdt desuden en bestemmelse om årlig regulering af lejen efter nettoprisindekset.
Huslejenævnet foretog en besigtigelse af lejemålet og konstaterede følgende forbedringer:
Nævnet vurderede oprindeligt, at lejemålet opfyldte kravene til en gennemgribende modernisering i Lejeloven § 19, stk. 2, men afviste i første omgang udlejers regulering af lejen pr. 1. januar 2023, da man mente, at lejen derved ville overstige markedsniveauet.
Ankenævnet for Huslejenævnene traf den endelige afgørelse og ændrede derved huslejenævnets oprindelige beslutning. Ankenævnet gav udlejer medhold i, at den aftalte leje pr. 1. januar 2023 kunne reguleres efter nettoprisindekset.
Ankenævnet godkendte, at lejen pr. 1. januar 2023 blev reguleret til 90.098,53 kr. årligt, hvilket svarer til en kvadratmeterpris på 1.527,09 kr. Da huslejenævnets afgørelse vedrørende lejen pr. 1. september 2022 ikke var anket rettidigt, stod denne del af afgørelsen ved magt.
| Tidspunkt |
|---|
| Årlig leje (kr.) |
|---|
| Leje pr. m² (kr.) |
|---|
| Status |
|---|
| 01.09.2022 | 87.692,88 | 1.486,32 | Godkendt (ej anket) |
| 01.01.2023 | 90.098,53 | 1.527,09 | Godkendt af Ankenævnet |
Det Økonomiske Råds formandskab vurderer i efterårsrapporten 2023 dansk økonomi til at være i to tempi, hvor medicinalindustrien dækker over en generel opbremsning.

Dette lovforslag har til formål at forenkle og modernisere den danske lejelovgivning ved at sammenskrive den hidtidige lejelov og boligreguleringsloven i to nye love: en ny lejelov og en ny lov om boligforhold. Forslaget er primært en videreførelse af gældende ret, men med en ny struktur og enkelte indholdsmæssige ændringer, herunder en styrkelse af fremlejetageres rettigheder.
Loven gælder for leje og fremleje af hus eller husrum til beboelse, herunder blandede lejemål. Den gælder ikke for ferie- og fritidsboliger, hotelophold eller leje af bolig med fuld kost. Loven introducerer begrebet 'regulerede kommuner', som er kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering (omkostningsbestemt leje) finder anvendelse. Kommunalbestyrelser kan beslutte, om en kommune skal være reguleret eller ej. Denne status har afgørende betydning for reglerne om lejefastsættelse og vedligeholdelse.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.
I en ny rapport gør De Økonomiske Råd op med tidligere anbefalinger og advarer nu mod at afskaffe huslejereguleringen på grund af udlejeres markedsmagt og ulighedsaspekter.
En lejeaftale skal udfærdiges skriftligt, hvis en af parterne kræver det. Der må kun anvendes autoriserede blanketter til lejeaftaler om beboelse. Loven forbyder opkrævning af dusør (ulovligt vederlag) ved indgåelse af lejeaftaler. Som noget nyt forbydes det også udlejere at tilbyde lejere betaling for at fraflytte. Lejerens rettigheder er som udgangspunkt beskyttet mod tredjemand uden tinglysning.
Loven viderefører det dobbelte system for lejefastsættelse:
Omkostningsbestemt leje (Kapitel 3): Gælder som udgangspunkt i regulerede kommuner. Lejen må ikke overstige ejendommens nødvendige driftsudgifter plus et fastsat afkast af ejendommens værdi. Lejeforhøjelser skal varsles og kan prøves af huslejenævnet.
Det lejedes værdi (Kapitel 4): Gælder i uregulerede kommuner samt for visse ejendomme i regulerede kommuner (f.eks. småejendomme). Lejen fastsættes ved sammenligning med lejen for tilsvarende lejemål i området. Både lejer og udlejer kan kræve lejen reguleret, hvis den er væsentligt lavere eller højere end det lejedes værdi.
Fri leje (Kapitel 5): Gælder for bl.a. ejendomme taget i brug efter 31. december 1991. Her kan lejen aftales frit, men kan tilsidesættes, hvis den er urimelig.
En central bestemmelse er § 19, stk. 2, som tillader, at lejen i regulerede kommuner fastsættes efter det lejedes værdi, hvis lejemålet er gennemgribende forbedret. Dette kræver opfyldelse af en række betingelser:
| Betingelse | Krav | Noter |
|---|---|---|
| Forbedringsudgift | Overstiger 2.280 kr. pr. m² eller et samlet beløb på 260.738 kr. (2021-niveau). | Udgifterne skal være afholdt inden for en 2-årig periode. |
| Forhåndsbesigtigelse | Huslejenævnet skal før forbedringen konstatere, at lejemålets stand muliggør en væsentlig værdiforøgelse. | Afgørelsen er gyldig i 3 år. |
| Karensperiode | Der skal være gået mindst 5 år siden seneste ejerskifte (kontrolskifte). | Gælder ikke ved bl.a. arv eller visse energiforbedringer. |
| Energikrav | Ejendommen skal have energimærke A, B eller C, eller energimærket skal være forbedret med mindst to niveauer siden 1. juli 2020. | Gælder ikke for fredede ejendomme. |
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022. Den ophæver samtidig den tidligere lejelov (lovbekendtgørelse nr. 927 af 4. september 2019) og boligreguleringsloven (lovbekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019).

Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejens størrelse og påståede mangler i lejemålet. Leje...
Læs mere
Sagen omhandler en udlejers anmodning om at forøge huslejen på et lejemål beliggende på Frederiksberg, med henvisning ti...
Læs mere