Search for a command to run...

Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en 65 m² stor beboelseslejlighed beliggende i en ejendom fra 1935 på Rovsingsgade i København Ø. Lejeren indbragte sagen for huslejenævnet med ønske om en vurdering af lejens rimelighed. Lejen var ved kontraktens indgåelse i juni 2022 aftalt til ca. 1.482,55 kr. pr. m², og blev pr. 1. januar 2023 reguleret efter nettoprisindekset til 99.737,41 kr. årligt, svarende til 1.534,42 kr. pr. m². Tvisten drejer sig primært om, hvorvidt lejen overstiger det lejedes værdi efter reglerne i Lejeloven § 19, stk. 2.
Udlejer gjorde gældende, at lejemålet blev gennemgribende moderniseret i 2002 for et samlet beløb på 245.095 kr. Moderniseringen omfattede nyt køkken med hårde hvidevarer og et nyt badeværelse med fliser og sanitet. Selvom udlejer ikke kunne fremvise de oprindelige fakturaer, indsendte de et byggeregnskab og henviste til tidligere lejekontrakter for at dokumentere, at lejemålet løbende har været udlejet efter reglerne for gennemgribende moderniserede lejemål. Udlejer anførte desuden, at lejemålet er beliggende i et attraktivt område og har adgang til moderne faciliteter som altaner og fælles gårdanlæg.
Ved en besigtigelse af lejemålet konstaterede nævnet, at der er tale om en ældre modernisering. Køkkenet fremstod med laminatbordplade og finérfronter, mens badeværelset var indrettet med grå fliser på gulvet og hvide fliser på væggene. Nævnet bemærkede specifikt, at badeværelset var meget lille, og at lejligheden ikke havde egen altan, hvilket havde betydning for den samlede værdiansættelse.
Nævnet konstaterede, at lejemålet har et ældre moderniseret køkken med vinylgulv, en køkkenbordplade af laminat samt skabe og skuffer med fronter af finér. Badeværelset er udstyret med toilet, lille håndvask og badeplads.
Sagen blev behandlet efter Lejeloven § 38, stk. 1, jf. Lejeloven § 19, stk. 2.
Ankenævnet traf afgørelse om at nedsætte den årlige leje pr. 1. januar 2023 til 94.250 kr., svarende til 1.450 kr. pr. m². Dette var en ændring af huslejenævnets oprindelige afgørelse, som havde sat lejen lavere til 1.350 kr. pr. m².
Udlejer fik delvist medhold i ankesagen, da lejen blev hævet i forhold til huslejenævnets afgørelse, men lejeren opnåede stadig en nedsættelse i forhold til den oprindelige kontraktleje.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.


Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejens størrelse for en beboelseslejlighed på 45 m2 i en ejendom opført i 1882. Lejeforholdet startede den 15. marts 2017, og lejen var fastsat efter Boligreguleringsloven § 5, stk. 1. Lejeren, repræsenteret af Lejernes LO Hovedstaden (som senere udtrådte), indbragte sagen for Huslejenævnet med påstand om, at lejen oversteg både den korrekt beregnede leje, inklusive forbedringstillæg, og det lejedes værdi, jf. Boligreguleringsloven § 7, stk. 2 (nu Lejeloven § 23, stk. 2).
Lejeren anfægtede specifikt udlejerens beregning af forbedringstillæg for generelle og individuelle moderniseringer. Lejeren mente, at "eget arbejde" ikke kunne medtages, og at fordelingen mellem sparet vedligeholdelse og forbedringer var forkert. Særligt blev udgifter til gulvudskiftning og vedligeholdelsesudgifter til bjælker i etageadskillelsen, indskudsler og nyt gulv fremhævet som poster, der ikke burde indgå i beregningen. Lejeren fastholdt også, at den godkendte leje pr. 1. marts 2021 væsentligt oversteg det lejedes værdi.
Det Økonomiske Råds formandskab vurderer i efterårsrapporten 2023 dansk økonomi til at være i to tempi, hvor medicinalindustrien dækker over en generel opbremsning.
I en ny rapport gør De Økonomiske Råd op med tidligere anbefalinger og advarer nu mod at afskaffe huslejereguleringen på grund af udlejeres markedsmagt og ulighedsaspekter.
Udlejeren fastholdt de opgjorte tillæg for individuelle forbedringer og henviste til tidligere afgørelser i boligretten og ankenævnet for lignende lejemål i ejendommen. Udlejeren argumenterede for, at udgifter til nyt gulv (inkl. gulvafslibning) var en nødvendig del af gulvudskiftningen og skulle medtages med 50% forbedring. Udlejeren mente desuden, at udgifter til emhætte, elektriker (med 100% eller minimum 90% forbedring), ventilation og vandledninger/faldstammer skulle godkendes som forbedringer, selvom de ikke var specifikt nævnt i lejekontrakten, da de var en del af de udførte forbedringer i lejemålet.
Huslejenævnet behandlede sagen efter Lejeloven § 38 jf. Lejeloven § 19, stk. 1 (tidligere Boligreguleringsloven § 15, stk. 1 jf. Boligreguleringsloven § 5, stk. 1). Nævnet foretog en besigtigelse af lejemålet og indhentede oplysninger fra udlejer og tidligere afgørelser i ejendommen. Ankenævnet besigtigede ligeledes lejemålet og bekræftede Huslejenævnets beskrivelse af lejemålet, som var udstyret med ringeanlæg, vaskeri, fjernvarme, termoruder, vandmåler, ny el, nyere moderniseret køkken og badeværelse.

Sagen omhandler Huslejenævnets vurdering af et lejemåls stand og dets potentiale for en væsentlig forøgelse af det lejed...
Læs mere
En udlejer, Jørgenshave I/S, anmodede Huslejenævnet i Gentofte om at besigtige et lejemål på Ordrupvej 163, 1. th., 2920...
Læs mere